Blog
I går blev min nevø og hans kone forældre for første gang. De fik en lille pige. Min bror blev farfar. Han er i forvejen morfar til to små størrelser – en dreng og en pige – og har nu fået tre børnebørn i løbet af bare 25 måneder.
Det er en stor og glædelig begivenhed i en familie hver gang, der bliver født et lille nyt familiemedlem, og vi ønsker allesammen den lille ny velkommen til verden.
Der er en del bloggere, der har skrevet sådan nogle indlæg med 10 ting, man ikke i forvejen vidste om dem. Det er meget sjovt, synes jeg. Så nu prøver jeg selv at gøre det samme, men jeg nøjes med at fortælle fem ting om mig selv.
Her kommer fem ting, som du måske ikke vidste om mig:
For en måneds tid siden fortalte jeg, at jeg plejer at samle lidt kastanjeskaller om efteråret og tørre dem til brug i dekorationer.
Jeg vil lige vise, hvordan skallerne ser ud, når de er helt tørre. Skallerne på billedet er flere år gamle. Dem, jeg har samlet i år, har jeg nemlig ikke taget ind endnu. De ligger stadig i carporten men er klar til at komme ind i varmen for at blive helt knastørre.
Lige så triste kastanjerne kommer til at se ud, når de tørrer, lige så pæne bliver skallerne. Jeg synes, at de er rigtig anvendelige i dekorationer.
Det er en god ide at sælge de ting, man ikke har brug for længere. Tingene skal ikke fylde op i skabe og skuffer eller stå og samle støv. Ting skal bruges og være til gavn, indtil de er slidt op. Det er min holdning. Og jeg har solgt virkelig mange af mine brugte ting i tidens løb – og også købt brugte ting i ny og næ.
Før i tiden sad jeg og skrev annoncer via små kuponer i Den Blå Avis. De blev sendt ind og trykt i næste udgave af avisen. Ret besværligt i forhold til nu, hvor man bare lige taster annoncen ind online, og så er den aktiv med det samme. Man kan også tilføje billeder, så en eventuel køber kan kaste et blik på varen på alle ledder og kanter.
Der er også forskellige grupper for køb og salg på Facebook, hvor man nemt og hurtigt kan sætte sine ting til salg.
Alligevel synes jeg, at det er blevet mere besværligt at sælge brugt. Holdningen har ændret sig. Folk, der vil købe noget, vil helst selv bestemme prisen. Handler bliver aftalt, men køber springer fra. Man har en aftale, men bliver brændt af. Det oplevede man ikke i nær samme omfang tidligere.
Det er et stykke tid siden, jeg sidst har sat brugte ting til salg, men lige nu prøver jeg at sælge en bObles ugle. Jeg vandt den i en julekalenderkonkurrence, da Sander var lille, og regnede med, at han ville få fornøjelse af den. Det har han bare aldrig haft. Den har aldrig sagt ham noget, og nu har jeg bestemt mig for at afhænde den, da jeg ikke bryder mig om ting, der bare står og fylder og ikke bliver brugt.
I løbet af de par dage, jeg har haft uglen til salg, har et par stykker forsøgt at presse prisen betragteligt ned. Et par andre har skrevet, at de ville købe, men har så ombestemt sig. Jeg har allerede brugt alt for meget tid på at sidde og skrive frem og tilbage med en masse mennesker om pris, om jeg vil sende uglen (det gider jeg ikke), hvornår den evt. kan afhentes, om jeg bruger MobilePay, og hvad ved jeg. Hvorfor i alverden er det blevet så omstændeligt, det burde jo være enkelt som aldrig før.
Når Kähler holder lagersalg, smutter jeg som regel lige forbi. Der er altid mulighed for at gøre et godt køb.
Denne gang var jeg ikke ude efter noget bestemt, men ville bare lige se, om der var et eller andet, jeg ikke vidste, at jeg ønskede mig.
Det var der.
Jeg blev omgående forelsket i de fine, små, himmelblå Hammershøi skåle. Jeg købte dog ikke dem allesammen, men nøjedes med en enkelt. I denne omgang.