Så skal der samles kastanjer

Det er nu, der skal samles kastanjer. Jeg kan i hvert fald slet ikke lade være.

Når jeg går tur på denne tid af året, kommer jeg tit hjem med lommerne fulde af kastanjer. Jeg beholder altid et par stykker i jakkelommen, bare fordi de er rare at røre ved. Resten ender i en skål på bordet, fordi de er smukke at se på.

Når jeg samler kastanjer, sørger jeg af og til for at få nogle af de grønne skaller med. De bliver lagt til tørre i carporten. Der ligger de tørt og godt. Når skallerne er helt tørre, får de den smukkeste, varme, brune farve og er virkelig flotte i vinterens dekorationer.

Læs videre

Guldægget

Guldægget af Cynthia D’Aprix Sweeney er historien om fire voksne søskende. De er meget forskellige men har det tilfælles, at de går og venter på, at arven efter deres far skal blive udbetalt.

Tre af de fire søskende har virkelig set hen til at få de penge. De har hver især brug for dem. Desværre går det hverken værre eller bedre, end at de fleste af pengene forsvinder for næsen af dem. De bliver brugt på at redde deres egoistiske storebror ud af en penibel situation.

De tre yngste søskende kræver naturligvis, at deres bror skal betale pengene tilbage, men kan han det – og vil han?

Den manglende udbetaling af arven får store konsekvenser for de enkelte familiemedlemmer, der hver især får rusket gevaldigt op i både deres hverdag og deres fremtidsplaner.

Guldægget er en meget underholdende og fin historie om familiebånd, der  kan holde til en hel del men også kan stramme temmelig meget – og om at lykken somme tider findes et helt andet sted end der, hvor man leder efter den.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre

Anmeldelse af 21 helbredende dage med antiinflammatorisk kost

Louise Bruun og Jerk W. Langer har skrevet 21 helbredende dage med antiinflammatorisk kost, som jeg netop har haft fornøjelsen af at læse og blive inspireret af.

I bogen fortæller forfatterne, der er henholdsvis ernæringsterapeut og læge om, hvad inflammation gør ved kroppen, og hvordan man kan bekæmpe den skadelige inflammation ved hjælp af justeringer af kost og livsstil.

Bogen viser vejen til bl.a. et bedre immunforsvar, stabilt blodsukker, færre smerter, bedre søvn og mere energi.

Hvis man – som jeg – har allergi og eksem – eller andre inflammatoriske sygdomme, lover bogens forfattere, at man ved at følge anvisningerne i bogen kan se frem til en bedring af disse tilstande samt en række andre helbredsgevinster.

Bogen indeholder desuden opskrifter til alle dagens måltider gennem de 21 dage, og jeg må nok sige, at maden ser virkelig skøn og indbydende ud på billederne. Det går som en rød tråd igennem bogen, at man kan spise rigtig lækker mad hver dag, mens man forbedrer sin sundhed.

Personligt har jeg ikke mulighed for slavisk at følge kostplanen i bogen, fordi jeg er allergisk overfor ret mange ting, men der er alligevel en stribe opskrifter, som jeg helt bestemt skal afprøve.

Jeg er overbevist om, at bogen vil kunne inspirere rigtig mange til en sundere livsstil.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre

Skriverier et uventet sted

Da vi var i Botanisk Have i går, så vi noget sjovt.

På en rhododendron havde en masse gæster i parken skrevet deres navne eller små statements. De havde simpelthen ridset det ind i det voksagtige lag på bladenes overside.

Jeg havde aldrig set det før. Jeg kendte ikke til voks på rhododendronblade og vidste derfor heller ikke, at man skriver navne og små beskeder i det. Det var da en meget hyggelig ting at gøre, for det var gjort forsigtigt. Bladene så ikke ud til at have lidt skade.

Efterfølgende har jeg læst mig til, at visse rhododendronarter beskytter bladene på deres tilvækst mod solens stråler med den voksagtige belægning. Så der lærte jeg lige noget nyt.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre

Botanisk Have i efterårssol

I dag har vi været en tur i København, hvor vi bl.a. besøgte Botanisk Have. Jeg bliver aldrig træt af at gå tur der. Der er dejligt på alle tider af året.

Vejret var lunt og næsten sommerligt i dag – helt perfekt til en tur i den smukke have, hvor man så småt begynder at kunne ane efterårsfarverne.

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre