VIP

Jeg skulle jo hente billetterne, jeg havde vundet til håndboldkampen i går.

Jeg havde fået besked på at henvende mig i VIP-indgangen, hvor der ville ligge en kuvert til mig.

Så jeg fik fornøjelsen af at skride op ad den røde løber og gå ind af den dør, der var beregnet til VIP’er.

Det var optræk til problemer, da jeg ville forlade området igen med billetterne, som jeg jo havde lovet væk. Efter lidt snak frem og tilbage lykkedes det dog heldigvis. Jeg slap ud og fik givet billetterne videre.

Læs videre

Heldet følger de – heldige

I går faldt jeg over en lynkonkurrence på Facebook. Man skulle indsende et foto af noget, der var rødt og hvidt. Den slags konkurrencer kan jeg slet ikke modstå. Jeg må bare deltage, nogen gange også selv om præmien slet ikke er noget, jeg kunne tænke mig.

Tilbage i halvfemserne var det meget almindeligt med slogankonkurrencer, og dem var jeg fuldstændig tosset med. Jeg deltog i alle dem, jeg kunne støve op. Og jeg vandt faktisk slet ikke så få. Men den historie kræver nok et blogindlæg helt for sig selv, så det må blive en anden gang.

Nå, men tilbage til den der konkurrence, jeg sendte et billede ind til i går. Der blev udtrukket to vindere, som hver fik to billetter til den totalt udsolgte EM-kvalifikationskamp Danmark- Rusland i kvindehåndbold. Den ene vinder blev mig. Og jeg er fuldstændig uinteresseret i håndbold.

Jeg blev så flov, da det gik op for mig, at jeg havde vundet to billetter, som jeg var fuldstændig ligeglad med, og som andre måske virkelig gerne ville have haft. Det var ikke godt. Jeg havde jo kun deltaget i konkurrencen for sjov og fordi, jeg bare ikke kunne lade være.

Nu var gode råd dyre, for jeg vandt billetterne i går,  og kampen spilles i dag, så jeg måtte gøre noget i en fart.

Jeg skrev et opslag på Facebook og spurgte, og jeg kendte nogen, der var interesseret i at komme til håndboldkamp i Arena Næstved. Et øjeblik efter ringede min telefon. Og så var de billetter afsat.

Pyh, det var godt. Det lettede på samvittigheden.

Læs videre

På besøg i børnefamiliernes travle hverdag

Sander har været hos os et par dage, så vi har fået genopfrisket, hvordan det er at smøre madpakker, hente og bringe  og sørge for noget af alt det andet, der skal gå op i en højere enhed for at få et skolebarns hverdag til at fungere.

Vi har også været til forårsfest i 0.klasse. Det var mægtig hyggeligt at være tilbage på vores egne børns gamle skole til en lille fest. Festen var jo ellers kun for børnehaveklassens elever og deres forældre, så vi var de eneste bedsteforældre.

En pige kom hen til os og spurgte: ” Er I unge eller gamle?” Jeg spurgte så, hvad hun syntes, og hun svarede : ” Begge dele.” Tja – det var vel egentlig et svar, vi godt kan være tilfredse med.

Nu er barnebarnet afleveret hjemme hos sin far, og snart lægger vi an til at lande i sofaen. Vi trænger til det.

Læs videre

Mit navn det står med prikker …

Jeg har sendt et gækkebrev afsted.

Det er hyggeligt at sidde og skrive de gamle vers, man har kendt siden barndommen.

Omme bag en tjørnehæk
fandt jeg denne vintergæk.
Nu med den du får fra mig
sendt en hilsen – hvem er jeg?

Nu er jeg spændt på, om modtageren gætter, at brevet er fra mig, så jeg skal af med et påskeæg. Faktisk regner jeg temmelig sikkert med, at det går sådan, og det var egentlig også meningen.

Læs videre