36 års bryllupsdag

Vi blev gift 6. oktober 1979. Vi var 25 og 26 år. Hold nu op, hvor var vi unge og glade.

I dag er det 36 år siden.

Jeg er blevet forkælet med smukke blomster på dagen, så dem nyder jeg, mens jeg prøver at forstå, hvor i alverden alle de år er blevet af.

Læs videre

Første besøg i Torvehallerne

Da vi var i København i går, fik jeg et længe næret ønske opfyldt. Nemlig at se Torvehallerne.

Det var en god oplevelse. Der var virkelig mange lækkerier. Der duftede dejligt af frisk fisk, krydderier, kaffe, frugter og alt muligt andet godt. Hele stemningen ledte tanken hen på de madmarkeder, man kender fra ferier i Sydeuropa.

Der var meget, man kunne blive fristet af – f.eks. lækkert, økologisk brød.

Læs videre

Sensommer i oktober

I dag har vi været i København for at se til vores yngste.

Vejret var helt igennem pragtfuldt. Vi gik rundt i det skønneste solskin – jakkerne måtte af, så lunt var det.

Vi nød vejret og byen og gik bl.a. en tur gennem Ørstedsparken. Der var masser af mennesker, der sad og slikkede solskin.

Det er da slet ikke så tosset at opleve noget, der ligner en sensommerdag, når kalenderen siger oktober.

Læs videre

Gensyn med børnebiblioteket

I den senere tid har Sander flere gange spurgt, om vi ikke snart skulle på biblioteket. Det var også alt, alt for lang tid siden, vi havde været der.

Han kommer jævnligt på skolebiblioteket nu, men det er jo ikke det samme som “vores” bibliotek  – hvor vi plejer at komme sammen.

I går blev det til noget.

Det var et hyggeligt gensyn. Legetøjet var stadigvæk sjovt at lege med.

Det var også hyggeligt at læse en bog sammen.

Væggene ved børnebibliotekets legekøkken er udsmykket noget så fint med illustrationer fra forskellige eventyr. Nogle af illustrationerne minder mig om min barndoms billedbøger.

Læs videre