Gavmildhed mod madspild

Forleden dag, da vi kørte en tur, så vi dette skilt udenfor en have i nærheden af Gisselfeld.

Jeg blev glad, da jeg læste det skilt.

Det er da en fin ting at give andre lov til at tage den frugt, man selv har i overskud. Så fint at støtte kampen mod madspild ved at være gavmild og dele ud.

Læs videre

Fødselsdagsgave i hus

Vi skal snart til etårs fødselsdag.

I går kom gaven i hus. Jeg har købt den over nettet.

Denne gang har jeg handlet hos Lirum Larum Leg.

Gaven blev leveret fint pakket ind i den farve papir, jeg på forhånd havde valgt. Billedet yder ikke farven retfærdighed – der er lidt mere knald på kuløren i virkeligheden.

Jeg er egentlig lidt nysgerrig efter at se pakkens indhold. Men det må vente til fødselsdagen, for jeg nænner ikke at linde på papiret for at smugkigge.

Læs videre

Efterårsferie

Vi havde egentlig tænkt os, at efterårsferien bl.a. skulle bruges til at gøre haven vinterklar.

Desværre fik Henrik en virus med hjem, da han gik på ferie i fredags, så han er lidt jams, og det har været så som så med hans lyst til havearbejde. Det har jo heller ikke rigtig været vejr til at gå i haven, så de planer er indtil videre sat i bero.

Mandag havde vi en fugemand på besøg. Han skulle udskifte et par fuger i køkken og badeværelse. Det var det sidste, der manglede at blive ordnet efter et-års gennemgangen af vores hus efter istandsættelsen. Tjek ved det. Bagefter var der noget rengøring at tage sig af, så mandagen fik hurtigt ben at gå på.

I går eftermiddags blev vi enige om at tage en tur ud i det blå – eller grå. Vi kørte en dejlig tur og fik kigget på efterårslandskabet. Selv om det var gråvejr og snuskregn, var der ret så smukt derude.

Før vi tog afsted, havde jeg sat en bolledej til at hæve, så i aftes var der nybagte boller. De blev nydt mens vi så et dokumentarprogram, som vi var gået glip af i mandags.

Læs videre

Farve på en grå dag

På en grå dag som i dag er det ekstra dejligt at finde et kort i postkassen.

Kortet er fra min søster, der lige har været et smut i Berlin. Jeg blev glad for kortet med de farvestrålende Trabanter, og nu står det og lyser op i mit køkken.

Læs videre

Om at være til at få øje på

Ny forskning viser, at cyklister næsten kan halvere deres risiko for at blive kørt ned i trafikken, hvis de er iklædt pangfarver.

Så det er bare med at iføre sig en pangfarvet refleksvest, hvis man skal ud at cykle eller gå i trafikken. Det er sund fornuft. Og det behøver ikke at koste noget.

Hos TrygFonden kan man bestille gratis refleksveste. Vestene fås i fire forskellig størrelser til børn og i one size til voksne.

Læs videre