Nogen gange er man rent ud sagt skideheldig

Lidt tidligere på dagen var jeg ude at gå en tur, som jeg plejer. På et tidspunkt mærkede jeg noget ramme mig lige oven i hovedet. Uden at tænke over det mærkede jeg efter med fingrene, for at finde ud af hvad det var, der havde ramt mig. Føj! Der stod jeg med en frisk fugleklat i hånden – og altså også i håret.

Nu er hænder og hår vasket, og jeg overvejer, om det mon er i dag, jeg skal købe en ekstra lottokupon. Det siges jo, at det betyder held at blive ramt af en fugleklat. Jeg ved ikke, om det passer. Lige da det skete, følte jeg mig nærmest en lille smule uheldig.

Læs videre

Talende træer

I går var vi et smut i København for at se til vores yngste søn.

Vi spiste frokost sammen, og bagefter ville vi lige ud og gå en tur. Det var begyndt at snuskregne, og der var ikke meget mere end tyve minutter til parkeringsbilletten udløb, så det blev bare lige til en tur gennem Kongens Have.

Jeg kan godt lide Kongens Have. Der er pænt på alle tider af året og i går var ingen undtagelse. Pludselig fik jeg øje på, hvad jeg troede var et par fuglekasser i et af de store træer. Jeg ville lige se, hvad det var for nogle fuglekasser, så jeg gik tættere på. Og så begyndte træet at tale. Det begyndte at fortælle om noget af det, der var sket i kvarteret, mens det havde stået der.

Jeg var ikke på forhånd klar over, at træerne i Kongens Have var begyndt at snakke, men da jeg kom hjem, fandt jeg lidt info om det. Der var ikke rigtig tid til at stå og lytte og fordybe sig i fortællingerne i går, men jeg kunne da godt have lyst til at vende tilbage en anden dag og høre mere.

Læs videre

Tilbage til barndommens land

I går tog jeg sammen med to af mine søskende tilbage til vores barndoms land. Vi ville gense huset midt ude i skoven, hvor vi boede en periode, da vi var børn. Vores to ældste søskende var voksne og flyttet hjemmefra på det tidspunkt, så de har ikke barndomsminder fra huset og var derfor ikke med på turen. Derimod var Henrik og min søsters mand med.

Huset lignede ikke helt sig selv, men det kunne man næsten heller ikke forvente efter 56 år. Til gengæld stod nabohuset, som lå et pænt stykke væk, stort set, som vi huskede det.

Det var helt fantastisk at gense de steder sammen, hvor vi løb og legede som børn. Minderne dukkede op i en lind strøm. Det, den ene ikke kunne huske, kunne den anden.

Da vi havde travet rundt i skoven længe nok, kørte vi videre forbi vores næste barndomshjem og fortsatte til en lille restaurant – Kudskehuset, hvor vi af og til kom for at købe en is, da vi var børn. Vi købte ikke is der i går, men spiste frokost, mens vi fortsatte den hyggelige snak om både før og nu.

Kudskehuset ligger tæt på Gyldenløves Høj og Skjoldenæsholm.

Læs videre

Tak for dansen

Vi købte ind i Bilka i går. Jeg hader ellers at købe ind om søndagen – ligesom jeg heller ikke bryder mig så meget om at handle lige netop i Bilka – og gør det stort set kun den anden søndag i hver måned, hvor der er 25% rabat på alle økologiske varer. Det er altså en rabat, der batter.

Så der blev revet ned fra hylderne.

Butikken er ved at blive lavet helt om, så der var lidt ekstra trængsel i gangene i går. På et tidspunkt var jeg ved at støde frontalt sammen med en ung Bilka-ansat med en stor, godt læsset pallevogn i en smal passage. Vi kunne ikke rigtig blive enige om, hvem der skulle holde til hvilken side, så der måtte et par forsøg til, før det lykkedes at komme forbi hinanden. Den slags situationer bliver nemt en lille smule akavede – men ikke i dette tilfælde. Lige idet vi passerede hinanden, stak den unge knægt mig et stort grin og sagde: “Tak for dansen.”

Skønt med sådan en munter tilgang til tingene. Lige pludselig var det slet ikke så slemt endda at mase rundt i Bilka på en søndag.

Læs videre

Om at smide tøjet i Brugsen

Det er en god ide at aflevere sit aflagte tøj i nødhjælpsorganisationernes tøjcontainere, så tøjet kan blive genbrugt. Det plejer vi også altid at gøre. Derfor synes jeg rigtig godt om kampagnen, Smid tøjet Danmark, som Røde Kors, TV 2 og COOP står bag.

Kampagnen fik mig til at kigge i klædeskabet en ekstra gang. Det er jo blevet pointeret, at alt – også meget slidt tøj – kan genbruges. Om ikke andet kan det blive til fyld i bamser og tøjdyr. Så der var ingen grund til at skamme sig over at aflevere selv et par meget slidte bukser, der har været brugt til arbejdstøj i haven.

Jeg fik fyldt en bærepose med tøj, som vi ikke har brug for længere. Ved samme lejlighed fik jeg på en pæn måde skilt mig af med et fejlkøb, som har irriteret mig længe. Det var en kjole, som var købt i desperation nærmest i sidste øjeblik før en familiefest. Jeg vidste godt, da jeg købte den, at den ikke var lige i øjet, men jeg kunne ikke finde noget bedre. Jeg har kun haft den på en eneste gang. Kjolen var ellers rigtig pæn. Den passede bare ikke til mig. Eller jeg passede ikke til den. Nu håber jeg, at den kommer hjem til en dame, som vil blive glad for den, eller at den i det mindste ender som fyld i en lille sød bamse.

Nu har jeg så smidt tøjet i Brugsen. Eller rettere sagt udenfor Brugsen. Det lyder værre, end det er – det var bare der, tøjcontaineren befandt sig.

Læs videre