En lille buket

Som jeg tidligere har fortalt, sendte min søster mig jo et brev blomsterfrø, da vi flyttede ud i skurvognen. Kornblomster var det.

Hendes tanke var, at vi skulle så frøene, og når det blev tid til at flytte ind i huset igen, kunne vi plukke en buket kornblomster.

Kornblomsterne blev virkelig flotte. For det første havde de en speciel farve, som jeg ikke vidste, kornblomster kunne ha’ – for det andet blev de meget langstilkede.

Jeg begyndte at forestille mig buketten, jeg skulle plukke på dagen for indflytningen. En stor buket af de langstilkede kornblomster. Nok til at fylde min største vase.

Men så kom regnen. Den nedlagde kornblomsterne noget så eftertrykkeligt.

Det blev til en buket alligevel. En lillebitte fin buket.

Læs videre

Endelig …

Efter at have slået øjnene op til dette syn hver morgen i tre måneder, vågnede vi i morges i vores eget soveværelse.

Det kan slet ikke beskrives, hvor dejligt det var.

Vi er slet ikke kommet helt på plads endnu, men det hjælper på det. Og i hvert fald synes jeg, at vores soveværelse er temmelig meget pænere end det, vi har haft i den ellers ganske udmærkede skurvogn.

Læs videre

Hortensia igen – denne gang i vase

Den kraftige regn i forgårs var hård ved en af mine hortensiaer.

Det er en lille hortensia, som jeg købte sidste år.

I år havde den kun to blomsterhoveder. Til gengæld var de store.

Da regnvejret stod på, og blomsterhovederne blev tunge af vand, kunne de spinkle stilke ikke bære dem længere. Begge stilke bukkede under for presset.

Selv om jeg synes, at hortensiablomster er meget smukke i buketter, nænner jeg normalt aldrig at tage nogen ind fra haven. Det var jeg så nødt til at gøre med disse to, hvis jeg fortsat ville have glæde af dem.

Nu står de i en vase i køkkenet, så vi kan nyde synet af dem, mens vi gør rent og pakker ud.

Læs videre

Logolabels og ærgrelser

Vi har lige fået monteret nye rullegardiner i hele huset.

De er pæne. De er enkle. De er hvide.

Da de blev monteret, fik jeg mig noget af en overraskelse. I nederste, højre hjørne på hvert gardin sad et logoklistermærke. Mærket var sort. Det så virkelig ikke pænt ud på de nye, jomfrueligt hvide gardiner.

Jeg gik i flæsket på forhandleren/montøren. Jeg spurgte ham først og fremmest, om mærkerne kunne fjernes uden at efterlade mærker eller limrester, der over tid ville gulne og give grimme mærker. Det kunne han sandelig ikke garantere, for han havde oplevet hos en anden kunde, at mærkerne ikke kunne fjernes uden kedelige konsekvenser. Og han ville i hvert fald ikke tage ansvar for, at mærkerne blev fjernet. Han endte med at sige, at jeg måtte tage diskussionen med producenten.

Jeg ringede omgående til producenten og forelagde problemet og fik den besked, at den diskussion måttte jeg tage med forhandleren!

Efter en masse snak frem og tilbage aftvang jeg kundeservice i gardinfirmaet et løfte (som senere blev gentaget overfor forhandleren) om, at hvis der indenfor fem år kommer mærker på gardinerne som følge af fjernelse af klistermærkerne, vil jeg få dem byttet til nye.

I dag har jeg modtaget en mail fra en person i gardinfirmaet, der belærer mig om, at jeg har “investeret i et brand og ikke i et tilfældigt no name-produkt.”  Han mener, at jeg bør være stolt af mine gardiner og deres logolabels.

Jeg har bare ikke noget behov for at gøre mit hjem til en reklamesøjle for et gardinfirma – brand eller ej. Jeg har ikke behov for at signalere, at mine gardiner er et brand. Jeg vil helt enkelt bare gerne have pæne gardiner. Gardiner der ikke hænger og råber reklamebudskaber ud fra hvert eneste vindue i hele huset.

Er det for meget forlangt?

Vi har selvfølgelig fjernet alle klistermærkerne.

Umiddelbart er der ikke noget at se, der hvor de har siddet, men hvis der er limrester tilbage, der f.eks. ved udsættelse for sollys gulner og laver mærker, så bliver der ballade.

(I virkeligheden så det værre ud end på billedet, hvor gardinet ser lidt gråt ud. Det er altså hvidt – og logoet kulsort.)

Læs videre

Smukt forfald

Det er jo ingen hemmelighed, at en af mine yndlingsblomster er hortensia.

Jeg har tidligere vist en blå hortensia, som jeg fik i maj måned, og som lige siden har stået og pyntet lige udenfor skurvognen. Den står der stadigvæk. Blomsterne er bare ikke blå længere, men de er stadig smukke, synes jeg.

Jeg kender ingen anden blomst, der er så smuk selv i sit forfald, som en hortensia.

Blomsten ældes virkelig med ynde.

Læs videre