Gratis glæder skal man jo ikke kimse af.
Jeg vil derfor skynde mig at fortælle, at man kan finde gratis e-magasiner, e-bøger og -børnebøger på dansk lige her.
Gratis læsestof
Fingeraftryk
Jeg fik taget fingeraftryk i går. Digitale fingeraftryk.
Jeg er ikke under mistanke for noget, jeg skal bare have fornyet mit pas.
Det skulle vise sig, at det ikke var så let en sag for mig at afgive mine fingeraftryk. Scanneren kunne ikke lave et tilfredsstillende aftryk, så processen blev gentaget og gentaget. Hver gang med samme nedslående resultat. Jeg spurte bibliotekaren, som jo nu også har borgerservicekasketten på, om vanskelighederne eventuelt kunne skyldes, at jeg på grund af eksem smører mine hænder ind i creme i en uendelighed. Det kunne det måske nok. Så jeg sprittede hænderne af, og scanneren blev tørret af. Det hjalp slet ikke. Andre af mine fingre blev forsøgt scannet. Stadigvæk var resultatet ikke godt nok.
Bibliotekaren spurgte en kollega til råds. Ikke noget at hente der. Til sidst blev vi enige om, at vi jo ikke kunne trylle nogen af os, så det måtte være, som det var. Fingeraftrykkene var så gode, som de i dette tilfælde kunne blive.
Det kostede 26 kroner at få lavet de digitale fingeraftryk, og selv om mine aftryk altså ikke blev så vellykkede, så fik jeg da noget for pengene alligevel. Noget sjov. Vi – bibliotekaren og jeg – morede os nemlig temmelig meget under seancen. Jeg jokede bl.a. med, at jeg måske skulle slå ind på en kriminel løbebane, nu hvor mine fingeraftryk alligevel var så svære at få hold på.
Spøg til side – nu håber jeg bare, at mine fingeraftryk trods alt er gode nok til, at jeg kan få mit pas fornyet.
Et lillebitte bøgetræ
Vi har et bøgetræ i haven. For os er det et ganske særligt og betydningsfuldt træ.
Vores yngste søn vandt nemlig for omkring 20 år siden dette bøgetræ i en konkurrence i Kvickly. Eller bøgetræ og bøgetræ. Det var nærmest bare en lille kvist med ganske få blade. Men en plante var det da i hvert fald – ca. 10 cm i højden og plantet i en lille plastikpotte.
Det lillebitte træ blev omhyggeligt plantet i en pæn, blå krukke, og så blev det ellers vandet og plejet og passet. Efter et par år var det blevet så stort, at vi blev enige om, at det skulle plantes rigtigt. Så det fik sin blivende plads i et hjørne af haven.
Træet er nu 5-6 meter højt og et af havens mest værdsatte vækster. Det har grene næsten helt ned til jorden, og Sander kan godt lide at gå ind i “hulen” under træet.
Om foråret blomstrer både hvide og gule anemoner under bøgen. For et par dage siden satte Henrik og Sander den nye fuglekassse op i træet, så nu håber vi, at der til næste forår flytter en fuglefamilie ind der i ly og læ af vores yndlingsbøgetræ.
Samarbejde
Da Sander var hjemme hos os forleden dag, hjalp han Farfar med at tømre en fuglekasse sammen.
Kassen var lige klar til at samle,. Det var den, jeg fik sammen med fuglebogen fra Forlaget Globe. De to handymen havde travlt med tommestok, hammer og søm, og resultatet blev rigtig fint.
Da redekassen var færdig, blev den sat op i vores bøgetræ. Lige præcis det træ betyder meget for os, fordi der knytter sig en særlig historie til det. Den historie fortæller jeg en anden gang.
Leg og sjov
Vi fik en frisk og veloplagt dreng på besøg i går morges klokken otte – og så tog vi ellers hul på en halv dag med leg og sjov.
Sander tog godt imod det nye legetøj – både den sjove Furby og hammersættet. Han var ferm til at hamre brikkerne fast på pladen, så de dannede flotte køretøjer. Vi fik også leget lidt med Lego, læst en bog og øvet os på et par sjove remser.
Vejret var rigtig dejligt, så det skulle vi selvfølgelig også ud og nyde. Så vi strøg ud i haven, og Sander fik tjekket, om hans kost, bold og grønne vandkande stadig var på deres sædvanlige pladser. Alt var, som det skulle være, og Sander fejede myrer, vandede hækken og fliserne og spillede fodbold med Farfar.
Der blev også tid til at hjælpe Farfar med at tømre en fuglekasse sammen, men det vender jeg tilbage til. Vi fandt mariehøns, bænkebidere, regnorme, myrer og edderkopper, vi gik en tur ned til bækken, og vi spiste frokost ved havebordet.
Da vi havde spist, dukkede en dreng her fra vejen op. Han er omtrent jævnaldrende med Sander, og de to ville gerne cykle lidt om kap ude på vores vej. Det gjorde de, og det gik over stok og sten. Vi havde lovet Sander, at vi skulle en tur på legepladsen, og legekammeraten ville gerne med. Så måtte vi over og spørge forældrene, om det var i orden. Det var det – så af sted til legepladsen.
Da vi kom hjem igen, var det ved at være tid, at Sander skulle hjem, men vi var vist egentlig også ved at være lidt småtrætte alle mand.