Søndag, sol og sne

Vi kan se tilbage på en dejlig, dejlig søndag.

Vi krydsede Storebælt i det smukkeste solskin.

Formålet med turen mod vest var besøg hos ældste søn. Vi havde ikke set ham længe. Han er nemlig  lige vendt hjem efter at have tilbragt de seneste godt og vel fire måneder i Grønland. Så et gensyn var virkelig på sin plads og mere end dejligt.

Vi påbegyndte hjemturen i snevejr, men vi havde ikke kørt særlig langt, før vi var ude af snebygen. Hjemme var der heller ingen sne. Det kom der til gengæld sidst på aftenen, og der er kommet mere i nattens løb. Så nu har vi et fint lag – og smukt ser det ud.

Læs videre

Der er ikke noget, der er så skidt …

Vores internetforbindelse har mildt sagt været noget ustabil de seneste par dage. Det er bare så irriterende. Jeg har slet ikke tålmodighed til sådan noget. Det skal bare virke. Ellers kan det være helt lige meget.

Der er jo ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Jeg har nemlig fået læst en roman færdig. En god bog. Dejligt. Jeg elsker jo at læse bøger.

Der fik jeg lige endnu en gang skåret ud i pap, at man ikke kan få tid til det hele. Hvis jeg bruger min tid ved computeren, får jeg ikke læst så mange bøger. Og jeg vil gerne læse bøger. Så måske bliver jeg bare nødt til at bruge lidt mindre tid ved computeren. Det er da meget enkelt. Og slet ikke svært, når internetforbindelsen alligevel ikke er til at stole på.

Bøger er dejlige og uundværlige  – og dem ved man da heldigvis, hvor man har.

Læs videre

Hvem slukkede lyset

Nu må det da vist snart være nok med det gråvejr. Det er, som om det ikke rigtig bliver lyst i disse dage.

Heldigvis antyder vejrudsigten, at solen vil titte lidt frem igen de kommende dage.

Min søde veninde har fødselsdag i morgen, så det ville være helt på sin plads med lidt solskin.  En hel masse solskin faktisk. For en sikkerheds skyld finder jeg solbrillerne frem.

Læs videre

Livskraft

Der bor et par her i vores lille by. De allerfleste her kender dem – i hvert fald af navn og udseende.

De har nemlig boet her på egnen i rigtig mange år.

De færdes også en del rundt i lokalområdet. Man ser dem bl.a. på petanguebanen om onsdagen. Man ser dem hos købmanden, eller man møder dem, når de spadserer i byen – sammen eller hver for sig.

De lever et udadvendt og aktivt liv, selv om de er oppe i årene. De har ikke brug for hjemmehjælp, men klarer selv paragrafferne.

I julen holdt de stor fest i forsamlingshuset.  Manden fyldte nemlig 100 år. Konen er noget yngre, hun er 92. De har været gift i 71 år, har kendt hinanden i 75.

Læs videre

Nye støvler

 

Jeg kan jo rigtig godt lide at handle på nettet. Når jeg køber tøj og sko, plejer jeg bare at holde mig til mærker, jeg kender i forvejen. Så ved  jeg, at størrelserne passer mig og i  nogen grad også, at tøjet siddder, som det skal. Jeg synes nemlig, at det er helt vildt irriterende, hvis noget skal byttes eller returneres. Det er besværligt, synes jeg.

For nogen tid siden blev jeg opfordret til at prøve at handle hos Zalando.dk, og da jeg havde set bannerannoncer for webshoppen her, der og alle vegne, var jeg ret nysgerrig og ikke svær at overtale.

Det blev et netindkøb, som tog temmelig lang tid. Zalando har nemlig rigtig mange varer at vælge imellem. Der er tøj og fodtøj til hele familien, boligtilbehør og meget mere. Det var lige før, at jeg syntes, at der var så mange valgmuligheder, at det blev lidt uoverskueligt.

Udover det store udvalg tilbyder webshoppen gratis fragt – også hvis noget skal returneres.

Jeg endte med at købe et par Vagabond støvler. Jeg har i nogle år haft et par, som jeg har været meget glad for, men ville gerne have et par med lidt kortere skafter. Jeg kan godt lide sådan nogle lidt rå støvler, de er perfekte til mine gåture på denne tid af året. Så må jeg leve med, at mine sønner driller mig med mine militærstøvler, som de kalder dem.

Støvlerne blev leveret i dag. De passer perfekt, og jeg er allerede smadderglad for dem.

Læs videre