Sandskulpturer

Selvom Sander og jeg lavede nogle flotte sandfigurer forleden dag, tror jeg nok, at vi skal øve os en lille smule mere, før vi kommer på niveau med de dygtige kunstnere, der har skabt de flotte sandskulpturer på Hundested Sandskulptur Festival.

Tænk engang, at en bunke sand kan forvandles til så store, flotte og detaljerede kunstværker.

Læs videre

Fars dreng

Sander og jeg fik os en lille snak over telefonen i aftes.

Jeg fik sagt noget med “Farmors søde dreng,” og svaret faldt omgående i et lidt irriteret tonefald: “Jeg er Fars dreng.” Det siger han hver gang. Han synes nok, at jeg er en anelse tungnem, siden jeg ikke snart kan fatte det.

Læs videre

Sandkager på stribe

Vi var hjemme hos Sander for at se efter ham et par timer sidst på eftermiddagen i går.

Vi havde købt en lille plastikgravko til ham til at lege med i sandkassen. Den blev han glad for, og vi skyndte os om til sandkassen for at lege.

Lidt senere spurgte naboen over hækken, om Sander kunne bruge noget ekstra sand til sandkassen. Han havde fået sand hjem og havde noget i overskud. Det var jo ikke vores afgørelse, men vi vovede det ene øje og sagde, at det troede vi nok, at både Sander og hans forældre ville blive glade for.

Der er jo det med sand, at det har en tendens til på en eller anden mystisk måde at forsvinde fra sandkassen og ende alle mulige mærkelige steder. Det er lige så sikkert som Amen i kirken, at sandet næsten af sig selv bevæger sig ud af sandkassen, ud på fliserne, ud på græsplænen, ind i tøj og sko, ind på køkkengulvet og alle de andre steder, hvor vi allesammen hader sand. På den måde synker “sandstanden” i sandkassen jo efterhånden, og så er det godt at få fyldt op med lidt frisk sand.

Sander blev også rigtig glad for den trillebørfuld sand, naboen kom med til ham. Det var dejligt fugtigt strandsand, så det var perfekt at lave sandkager og andre små kunstværker af. Så det gjorde vi.

Den lille nye gravko blev godt og grundigt indviet sammen med det nye sand.

Læs videre

Man har vel folk til det grove

Min egen private havevandingsmedhjælper har lige været forbi.

Så nu er der blevet vandet krukker og bede og fliser og myrer – og et enkelt trøjeærme.

Har jeg nogensinde fortalt, at Sander elsker den lille grønne vandkande, han har herhjemme hos os?

Læs videre

Et stykke med rostbøf

Vi var til familiefest tidligere på ugen.

Det var dejligt at være sammen med familien, det sker ikke så tit, at alle vi fem søskende er samlet.

Efter festen har jeg gået og tænkt på, hvor pudsigt det er, at så snart man er sammen med familien, så finder man helt uvilkårligt tilbage til det helt særlige sprog, man har tilfælles fra opvæksten. Under frokosten omtalte jeg f.eks. helt automatisk et stykke smørrebrød med roastbeef som et stykke med rostbøf – sådan sagde vi nemlig i vores barndomshjem. Der er mange andre ord, udtryk, betoninger og talemåder, der kun bliver luftet, når jeg er sammen med mine søskende. Det er ikke noget, jeg tænker over eller gør med vilje, det kommer bare helt af sig selv.

Jeg ved ikke, om alle har det på samme måde, men jeg har da lagt mærke til, at jeg i hvert fald ikke er den eneste.

Læs videre