Blog
Jeg bor jo temmelig tæt på BonBon-Land.
Det er efterhånden en del år siden, jeg har været en tur indenfor, men i formiddags faldt min vej forbi, og jeg tog et smugkig gennem hegnet. Der var ikke et øje, der er nemlig ikke åbent på hverdage før lidt længere hen på sæsonen.
Alle de farvestrålende ande-både ligger klar – jeg er ret sikker på, at de nok skal komme i brug de kommende dage.
I eftermiddags fik jeg et akut behov for at komme en tur i skoven. Jeg måtte bare ud og kigge på nogle nyudsprungne bøgetræer. Nyudsprungen bøgeskov er noget af det smukkeste, jeg ved.
Så vi smed, hvad vi havde i hænderne og kørte til Hesede Skov. Og godt det samme, for der var helt fantastisk skønt derude.
Vi gik en god lang tur og sugede forårsstemningen, fuglesangen og solskinnet til os.
Indtil jeg var omkring ti år, boede jeg helt tæt på skov. Så tæt, at vi børn uden videre kunne rende over i skoven og lege, når det passede os. Vi tilbragte meget tid i skoven.
I dag, da vi gik i Hesede Skov, kunnne jeg pludselig fornemme en flig af stemningen fra barndommens færden i skoven. Jeg kom til at tænke på, at vi børn havde en stor frihed dengang. Meget af tiden var vores egen. Vi var ikke konstant under opsyn af voksne, men lærte at passe på os selv og hinanden. Jeg er taknemmelig over at have den slags dejlige minder fra min barndom.
I går meldte vi os til årets bedsteforældredag i Sanders vuggestue. Den vil vi ikke gå glip af.
Det er tredie gang vi skal til bedsteforældredag i vuggestuen – og det bliver jo så også sidste gang, i hvert fald mens Sander går der. Hvad fremtiden bringer af nye børnebørn og bedsteforældredage, kan man jo ikke spå om.
I hvert fald glæder vi os til bedsteforældredagen, hvor vi traditionen tro skal medbringe en blomst, som vi skal plante sammen med Sander.
Det første år, vi var til bedsteforældredag, var Sander endnu så lille, at alt det med at plante blomster ikke rigtig havde hans interesse. Han var ikke fyldt et år endnu på det tidspunkt og var meget mere interesseret i, at vi holdt ham i begge hænder og støttede ham, så han kunne spadsere rundt på legepladsen.
Sidste år var han helt med på, at vi skulle plante blomst – og ikke mindst vande den. Han vandede og vandede.
Det skal nok blive hyggeligt igen i år, og vi glæder os.