Blog
Jeg vil ikke skrive en lang smøre om filmen, vi så i aftes. Hævnen. For jeg regner med, at alle andre har set den for lang tid siden.
Jeg vil bare lige nævne, at den gjorde et stort indtryk på mig. Den var stærk og rå – men også smuk og rørende. Skuespillerne gjorde et fantastisk stykke arbejde.
Den film har i den grad fortjent sin Oscar.
Det var min mening at tage nogle billeder af Sander, da vi passede ham forleden dag.
Det skulle bare vise sig at blive lidt besværligt. For det første stormede Sander hen og ville pille ved mit kamera, så snart jeg var klar til at skyde det første billede. Det blev lige lovlig close up. For det andet viste det sig, at batteriet i kameraet var fladt.
Nå, men så kunne jeg vel bare tage et par billeder med mobilen.
Det var lettere sagt end gjort. For Sander kender udmærket sådan en mobilos og ved, at man kan kigge billeder på sådan en. Så når jeg forsøgte at snige mig til at tage et billede af ham, kom han susende og forlangte at se billeder. Svært at fotografere med en mobiltelefon, der nærmest bliver taget ud af hånden på én af den, der skulle udgøre motivet 🙂
Så det blev til to billeder – et hvor man ser guldklumpen bagfra og et, hvor han er fotograferet nærmest i profil – og på temmelig lang afstand.
Jeg håber på bedre held næste gang.
Vi havde lovet at hente Sander fra vuggestue i går.
Jeg var lidt spændt på, om han nu ville med, når vi kom for at hente ham. Hans far har nemlig fortalt, at det ikke altid passer den unge mand at blive hentet, hvis han lige er godt i gang med at lege.
Men da vi kom ind i garderoben, stod Sander i døren ind til stuen. Da han så os, snurrede han rundt på hælen og susede ind efter sin madkasse. Og så var han ellers klar til at gå.
Det var dejligt. Det ville jo have taget lidt af fornøjelsen ved at hente ham, hvis han havde sat sig imod det. Det gjorde han ikke, og vi havde et par rigtig gode timer sammen med ham.
Vi havde jo egentlig regnet med, at det ville blive solskinsvejr i dag. Det blev det vist også mange steder i landet, men altså ikke lige her omkring, hvor vi bor.
Vi havde aftalt at tage en tur i skoven sammen med Sander og hans forældre. Selv om solen ikke skinnede på os, blev det en dejlig skovtur. De unge mennesker havde både varm kaffe og nybagte boller med, og underholdningen sørgede Sander for. Han var så glad og fuld af energi. Han marcherede afsted på sine små ben og kiggede interesseret på alt, hvad vi kom forbi.
Vi så en masse ænder i en sø og Sander konstaterede med det samme, at det var fugle, og at de spiste boller. Fuldstændig rigtigt.
Sander tog sig af og til en afstikker ind mellem træerne på egen hånd. Han fandt pinde og børstede et muldvarpeskud grundigt med sin vante. Ind imellem kom han hen og ville op på armen hos en af os – men kun et øjeblik. Der var jo så meget, der skulle udforskes, så det var hurtigt ned igen og videre.
Dejlig eftermiddag!