I en kold tid

I en kold tid kan man heldigvis sagtens blive varm om hjertet. Det blev jeg i morges, da jeg så en lille dreng – på størrelse med en havenisse – komme travende i sneen med den karakteristiske vraltende gang små børn har, når de er pakket ind i en masse varmt vintertøj. Nåååh, hvor så han sød ud. (Ja, det var selvfølgelig Sander.)

Hvor er jeg bare heldig at være farmor til sådan en lille guldklump.

Læs videre

Hjerternes fest

Julen er hjerternes fest. To kvinder her i Blogland har sat sig for at gøre en indsats for at skabe juleglæde  i nogle af de familier, hvor det ikke er så ligetil at få stablet en dejlig jul på benene. De har derfor startet en storstilet give away/indsamling til fordel for Mødrehjælpen.

Det er et initiativ, der går lige i julehjertet og fortjener al mulig støtte.

Marina og Trine har formet snebolden – nu er det op til alle os andre at få den til at rulle og vokse.

Læs videre

Med sut og sneskovl

Sander har aflagt os et lille besøg i dag. Med sig havde han sin helt egen nye sneskovl. Fin ikke?

Sander havde været så optaget af at skrabe sne derhjemme, at han kun gik med til at skulle hjemmefra, hvis sneskovlen kom med. Det gjorde den så.

Vi var skam også glade for at se ham gå løs på sneen  i vores indkørsel med den nye skovl. Han har helt klart flair for snerydning. Det lover godt for fremtiden.

Der er vel ikke nogen bedsteforældre i hele verden, der ville være kede af, at deres barnebarn kom og sørgede for at skovle sne, vel ?

Læs videre

Jeg har husket det

Jeg har sat farmors lille julehus frem. Det står på den plads, hvor det skal stå, hvor det står hvert år i december. Nå, ja – der var et enkelt år, hvor jeg glemte at sætte huset frem. Forglemmelsen blev først opdaget selve juleaftensdag. Det var ikke godt!

Men i år har jeg altså husket det. Farmors hus er på plads.

Læs videre