Vi holdt lidt familie-tam-tam herhjemme i går. Sander deltog selvfølgelig også.
Jeg ved ikke, hvordan det er i andre familier, hvor der kun er ét barn/barnebarn – men i vores familie er Sander bare det naturlige midtpunkt, hver gang vi er samlet.
I går var han i hopla og demonstrerede, hvor dygtig han efterhånden er blevet til at gå. Han går ikke helt selv endnu, men støtter sig lidt til møbler, vægge, døre og hvad der nu ellers er. Hvis han mangler noget at støtte sig til for at komme videre, tager han bare den nærmeste stol og skubber den foran sig. Det ser bare så sjovt ud. I virkeligheden har han vist ikke særlig meget brug for at støtte sig til noget, han ved det bare ikke.
I hvert fald går det over stok og sten – fuld fart frem.
