Søndagshygge

Vi har haft en rigtig dejlig søndag. Blandt andet har vi haft besøg af Sander. Han var rigtig frisk og i hopla til at vise os alle sine færdigheder. Han er fornylig begyndt at få lidt forskellig skemad, og i dag så vi for første gang, hvordan han guffer frugtmos. Det var noget, der gled ned, skulle jeg hilse at sige.

Han er i det hele taget en dejlig, glad og veltilpas dreng, som det bare er en stor glæde for os at være sammen med. Vi har snakket lidt om, hvorvidt han mon efterhånden kan genkende os fra gang til gang, vi ser hinanden. Det tror vi nok, at han kan. I hvert fald fortæller hans forældre, at han er begyndt at være lidt reserveret over for folk, han ikke umiddelbart kender. Os møder han indtil videre med tillid og smil, og det er dejligt!

Du vil måske også synes om

2 kommentarer

  1. Hej “Bedste”!
    Klikkede tilfældigt forbi din blog, og læste dit indlæg om hvor meget du glædede dig til at se din lille Sander, hvor er det skønt at I havde en dejlig dag og at lillefyren var i hOpLa;-)
    Selvfølgelig bliver I mødt med smil og tillid, I viser jo tydeligt at I er interesseret udfra hvad jeg kan læse:-)
    De bedste hilsner,
    Louise

  2. Louise: Ja, du kan tro, at vores lille Sander har taget os med storm! Velkommen indenfor på min blog, jeg kigger også forbi hos dig af og til og kigger på de fine ting, du laver!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *