En feriedag sammen med vores barnebarn

Forleden dag tilbragte Sander en påskeferiedag hjemme hos os.

Han hjalp Farfar med at reparere en fuglekasse, der havde fået råd i taget. Den fik fint, nyt tag.

Vi hyggede os med at lægge puslespil, spille Klodsmajor og Domino. Vi spillede fodbold, skød med vandpistol, spiste is og det bedste af det hele – vi snakkede, pjattede og grinede.

Sådan en dag med barnebarnet er guld værd.

Læs indlægget

Lidt om køb og salg af brugte ting

Det er en god ide at sælge de ting, man ikke har brug for længere. Tingene skal ikke fylde op i skabe og skuffer eller stå og samle støv. Ting skal bruges og være til gavn, indtil de er slidt op. Det er min holdning. Og jeg har solgt virkelig mange af mine brugte ting i tidens løb – og også købt brugte ting i ny og næ.

Før i tiden sad jeg og skrev annoncer via små kuponer i Den Blå Avis. De blev sendt ind og trykt i næste udgave af avisen. Ret besværligt i forhold til nu, hvor man bare lige taster annoncen ind online, og så er den aktiv med det samme. Man kan også tilføje billeder, så en eventuel køber kan kaste et blik på varen på alle ledder og kanter.

Der er også forskellige grupper for køb og salg på Facebook, hvor man nemt og hurtigt kan sætte sine ting til salg.

Alligevel synes jeg, at det er blevet mere besværligt at sælge brugt. Holdningen har ændret sig. Folk, der vil købe noget, vil helst selv bestemme prisen. Handler bliver aftalt, men køber springer fra. Man har en aftale, men bliver brændt af. Det oplevede man ikke i nær samme omfang tidligere.

Det er et stykke tid siden, jeg sidst har sat brugte ting til salg, men lige nu prøver jeg at sælge en bObles ugle.  Jeg vandt den i en julekalenderkonkurrence, da Sander var lille, og regnede med, at han ville få fornøjelse af den. Det har han bare aldrig haft. Den har aldrig sagt ham noget, og nu har jeg bestemt mig for at afhænde den, da jeg ikke bryder mig om ting, der bare står og fylder og ikke bliver brugt.

I løbet af de par dage, jeg har haft uglen til salg, har et par stykker forsøgt at presse prisen betragteligt ned. Et par andre har skrevet, at de ville købe, men har så ombestemt sig. Jeg har allerede brugt alt for meget tid på at sidde og skrive frem og tilbage med en masse mennesker om pris, om jeg vil sende uglen (det gider jeg ikke), hvornår den evt. kan afhentes, om jeg bruger MobilePay, og hvad ved jeg.  Hvorfor i alverden er det blevet så omstændeligt, det burde jo være enkelt som aldrig før.

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs indlægget

Familietur på en lige lovlig varm dag

I går var vi på familietur. Vi fejrede lidt forsinket Henriks fødselsdag. Vi spiste brunch på Toldboden – madmæssigt lidt af en skuffelse – og gik bagefter over i Churchillparken ved Kastellet.

Det var alt for varmt til, at vi kunne holde ud at være i solen, så vi kom ikke så meget rundt, som vi plejer, når vi er på tur sammen . Vi gik en lille tur, og ellers søgte vi ind i skyggen under træerne, hvor vi hyggesnakkede og legede lidt med børnene.

Selskabets yngste er for nylig fyldt tre år og havde en fødselsdagsgave fra os til gode. Vi havde købt et Klodsmajorspil beregnet til udendørs brug og taget det med til ham. Det blev godt modtaget, selv om den unge mand ikke var interesseret i at prøve at spille spillet. Han ville hellere bare bygge med klodserne. Så han byggede løs med nogle af klodserne sammen med Henrik, og vi andre spillede Klodsmajor med resten. Det var ret hyggeligt, og på et tidspunkt standsede nogle japanske turister op og fulgte interesseret med i spillet.

Trods varmen og skuffelsen over maden havde vi en dejlig dag.

Læs indlægget
1 2 3 8