Tag-arkiv: homemade

Hjemmestrikkede karklude

Mange er begyndt at strikke karklude, og min søster er hoppet med på bølgen. Det er heldigt for mig, for hun har været så sød at sende et par stykker til mig. De er strikket med godhed og kærlighed, og nu vil jeg bruge dem med glæde og taknemmelighed.

Jeg har altid brugt bomuldskarklude. De senere år har jeg købt dem hos Søstrene Grene, hvor man for en meget rimelig pris kan erhverve sig nogle dejligt store og slidstærke bomuldskarklude i friske farver.

Nu glæder jeg mig til at tage min søsters hjemmestrikkede klude i brug – og osse de fine, matchende grydelapper, der fulgte med.

Gem

Gem

Februar på bloggen

Som ventet har min blog haft væsentligt flere besøg i februar end i januar. Og som ventet var det min fastelavnskat, der trak læsset. Mit næsten seks år gamle indlæg om katten blev månedens klart mest læste indlæg.

Sådan er det hvert år. Der er åbenbart virkelig mange, der søger på fastelavnskat og derved finder vej til min blog. Det skal jeg bestemt ikke klage over. Jeg er glad for hver eneste læser, der finder vej til bloggen.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Sådan gik februar

Årets korteste måned er gået. Og med den – vinteren – i hvert fald ifølge kalenderen.

Det er jo ikke meget rigtigt vintervejr, vi har haft, men februar bød da på en smule sne og frost.

Februar bød også på fødselsdagsfejring i København med brunch og besøg i Rundetårn.

I den forgangne måned læste jeg en virkelig, virkelig spændende bog, Ondt blod af Emelie Schepp. Den blev læst på et par dage, for den var virkelig svær at lægge fra sig. Den kan absolut anbefales.

Det var også i februar, jeg oplevede flere tilfælde af rigtig god service i forbindelse med reklamationer.

Vi nåede også at prøvekøre et par dejlige biler og være til fastelavnsfest og se familiens yngste slå katten af tønden i februar.

For mig har februar desuden – ligesom december og januar – båret præg af, at mit eksem har været meget aktivt og mit velbefindende derfor langtfra i top. Det er et irriterende element i min hverdag, som jeg desværre tager med mig ind i marts, men jeg er optimist og tror fuldt og fast, at det snart bliver bedre.

Gem

Gem

Gem

Det er snart fastelavn

Det er snart tid til fastelavnsris, tøndeslagning og udklædte børn.

Hvis ikke jeg vidste det i forvejen, kunne jeg bare kigge i min blogstatistik. Af den fremgår det nemlig, at mit gamle indlæg om min fastelavnskat bliver vist rigtig mange gange hver dag.

I går blev det gamle indlæg f.eks. vist dobbelt så mange gange, som det nye indlæg jeg skrev om, hvordan det gik med De Fem Tibetanere. De næste par uger vil fastelavnskatten give god trafik på bloggen, og det er jo slet ikke så tosset, når et næsten seks år gammelt indlæg gør det.

Hvidløg er ikke bare hvidløg

Før i tiden var jeg ikke særlig vild med hvidløg. Det var meget lidt hvidløg, der blev spist her i huset.

Det er der blevet lavet helt om på. Jeg er blevet stor fan af hvidløg og har spist det tit i det seneste halve års tid.

Vendepunktet kom, da vi dyrkede vores egne hvidløg i haven og begyndte at spise friske hvidløg.

Det smager, så englene synger. En mild og aromatisk smag.

At vi selv dyrker hvidløgene og kan spise dem helt friske er ikke den eneste grund til, at jeg er blevet så glad for hvidløg. Jeg er også begyndt at tilberede dem på en anden måde.

Nu bager jeg hele hvidløg i ovnen og er helt vild med det.

Jeg skærer top og bund af hvidløget, pensler med lidt olivenolie, drysser en smule salt på toppen og  så ellers ind i ovnen med det en halv times tid. Et stykke ristet brød med lidt smør (eller for mit vedkommende mælkefri plantemargarine) – og så klemmer man nemt og hurtigt de bagte hvidløgsfed ud og smører på. Det er blevet en favorit herhjemme. Så når vi alligevel har mad i ovnen, bager vi et hvidløg, og så er der en nem og dejlig forret. Et helt bagt hvidløg passer fint til to små stykker ristet brød. De bagte hvidløg kan selvfølgelig også spises som tilbehør til forskellige retter.

Desværre har vi spist hele sidste års høst af hvidløg nu – men i efteråret satte vi hvidløg igen, og jeg håber virkelig, at vi får en god høst igen til sommer. Nu er vi jo blevet så vilde med de hjemmedyrkede hvidløg, at vi slet ikke kan undvære dem.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Så er den her …

 

Så er julemåneden her.

Hvis jeg skulle have været i tvivl om, at december var på vej, så kunne jeg bare kaste et blik på bloggens besøgsstatistik. Det mest læste indlæg de senere uger er det gamle indlæg om juleklip fra firserne skarpt forfulgt af indlægget om mere juleklip fra firserne.

Det er hyggeligt, at de gamle indlæg stadig bliver læst, og at nogen måske finder inspiration i det gamle juleklip.

Gem

Gem

Æbler og rødbeder fra egen have

Vi er gået i køkkenet.

Henrik er ved at lave juice af nogle af alle de mange dejlige æbler fra haven, og jeg er ved at koge sæsonens sidste rødbeder.

Rødbederne skal syltes efter den gode, gamle opskrift fra mit oldgamle og hårdt prøvede eksemplar af Den grønne syltebog.

Som man kan se på billedet, er bogen godt slidt. Den er virkelig blevet brugt og bliver det stadigvæk.

Prisen sidder bag på bogen endnu. Den har kostet den nette sum af 4,25.

Den grønne syltebog blev udgivet første gang i 1938 og er stadig at finde på hylden hos boghandleren.

Gem

Gem

Gem

Gem

Et lille citat med stor betydning

Citatplakater har jo været ret meget fremme de senere år, og jeg kan rigtig godt lide nogle af dem.

Jeg har længe overvejet at købe en, men har så bestemt mig for at prøve at lave en selv bare i mindre skala. Mest fordi jeg gerne vil have, at citaterne skal have en betydning for mig personligt.

Jeg  har lagt ud med at citere min yngste søn for noget han sagde, da han var en lille dreng. Mit hjerte smeltede, da han sagde det – og siden er hans bemærkning blevet citeret et utal af gange herhjemme, og der er blevet lagt ret meget betydning ind i den korte sætning.

Skal vi skyde en omvej? Sødt sagt af en tre-årig – og når man tænker nærmere over ordene, giver de masser af mening. For somme tider er det bare en rigtig god ide at lade være med at skyde genvej eller springe over, hvor gærdet er lavest. Simpelt hen gøre sig rigtig umage og eventuelt endda gå en omvej for at nå det helt rigtige resultat.

Citatet er her printet ud på fotopapir. Det ville nok være pænere med en sort ramme, men nu havde jeg lige en hvid liggende.

Jeg synes, det er lidt sjovt at sysle med selv at lave lidt nyt til væggen og er stadig glad for det print, jeg lavede for nylig.

Nemt og hurtigt print til væggen

Jeg har begået lidt nyt til væggen.

Jeg er lidt fascineret af blade – løv. Det kan være så smukt. Jeg får tit lyst til at tage smukke blade med ind og forsøge at fastholde deres skønhed. Og nu har jeg gjort et forsøg.

Jeg har gjort det på den simpleste måde, jeg kunne komme i tanke om.

Bladet,  som vistnok er fra en spidsløn, kom en tur i scanneren, og billedet blev printet ud.. Til slut blev det sat ind i min fine ramme fra RAM’N. Nemmere kan det næsten ikke være. Det tog alt i alt et par minutter.

Så nu er der lidt nyt på væggen, og jeg er faktisk glad for det. Det har ikke kostet mange øre at lave, og når jeg bliver træt af at se på det, sætter jeg bare noget nyt i rammen.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem