Man må tage det sure med det søde

I aftes så vi efter Sander i halvanden times tid, mens hans far spillede fodbold.

Vi hyggede os på skolens legeplads og prøvede også lige en sjov gynge på legepladsen ved Fidusen, som er SFO’en.

I dag hentede Henrik Sander i børnehaven og fulgte ham hjem. Desværre væltede Sander på sin cykel og slog sig rigtig grimt. Han fik hudafskrabninger på både knæ og albue.

Den slags episoder kræver somme tider lidt ekstra, så da sårene var vasket og det værste overstået, hoppede de to på cyklerne igen og kørte til købmanden efter kager.

Læs videre

Travle feriedage

Vi går stadigvæk og pakker ud og sætter på plads.

Af og til må vi også bruge lidt tid på at finde de ting, vi allerede har sat på plads, fordi vi ikke kan huske, hvor vi har placeret dem.

I går kom Sander og hans far forbi på en hurtig overraskelsesvisit. Vi havde lige haft blikkenslageren på besøg for at udbedre et par fejl. Det hele var lidt kaotisk, så vi trak ud i haven, hvor vi hyggede os en times tid.

Vi fornemmede, at Sander er ved at være lidt træt af, at hans farfar og farmor hele tiden har travlt, og vi glæder os da også selv, til der falder en anelse mere ro over dagligdagen, så vi får lidt tid til familien igen.

Læs videre

Dragebygning og andet sjov

I går var vi hjemme hos Sander fra sidst på eftermiddagen for at passe ham.  Det var ved at være et stykke tid siden vi sidst havde passet ham en hel aften, så vi nød alle tre, at der var god tid til at lege og hygge.

Vi byggede en lille drage. Farfar har nemlig fornylig  været på naturskole sammed med sin 2. klasse og lært, hvordan man kan lave en drage af en bærepose, et par pinde, snor , tape og en gardinring. Det måtte  naturligvis prøves sammen med Sander. Det var et hyggeligt lille projekt.

Den nybyggede drage blev selvfølgelig også afprøvet. Det blæste temmelig meget, og dragen kom godt til vejrs, så det var en succes.

Senere så vi tegnefilm, legede gemmeleg og byggede med Lego.

Sander fik lov til at være længe oppe. Vi tænkte, at forældrene måske så kunne være så heldige at få lov til at sove lidt længe i dag.

Læs videre

Frisk cyklist

I formiddags havde vi besøg af Sander og hans far.

De havde taget turen hjem til os på cykel. Vi bor kun 3,5 km fra hinanden, så det er en overkommelig tur.

Sander har ikke prøvet at cykle hjem til os før, men han er glad for at cykle og cykler sikkert, så det klarede hen nemt.

Vi hyggede os et par timer, og derefter var det tid til at spænde hjelmen og trampe i pedalerne igen.

Læs videre

Fodbold og leg

I aftes skulle Sanders far til fodboldtræning og var nødt til at tage Sander med. Sander var med på den, han ville rigtig gerne se sin far spille fodbold.

Vi havde aftalt, at vi ville være der for at tage os lidt af Sander, da der ellers kunne være risiko for, at farmanden ikke fik trænet så meget.

Vi så lige et øjeblik på træningen men blev hurtigt enige om, at vi da godt lige kunne smutte en tur over på skolens legeplads. Ved legepladsen fandt Sander en lille hule mellem nogle buske, og han var næsten ikke til at lokke ud derfra igen. Han legede simpelt hen så godt, og jeg kom til at tænke på min egen barndom, hvor vi unger altid legede i skoven. Vi lavede også huler og huse og havde det pragtfuldt.

Vi nåede ikke at se mere fodbold, men det gjorde ingenting, for vi hyggede os så godt. Sander kunne næsten ikke løsrive sig fra legen, da hans far var klar til at tage hjem.

Læs videre