Altid har jeg længsel

altidharjeglaengsel

Jeg har læst Altid har jeg længsel af Trille Nielsen.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra Bog & Idé. Indlægget indeholder reklame/affiliate links.

Altid har jeg længsel er Trilles erindringer fra et liv i rampelyset – og udenfor rampelyset. At læse bogen er som at sidde sammen med hende og få erindringerne fortalt. Den ene erindring fører videre til den næste – de springer lidt i tid, men det virker helt naturligt.

Som ung lyttede jeg meget til Trilles sange. Hendes plader blev spillet igen og igen, og jeg kunne rigtig mange af sangteksterne udenad. Det kan jeg stadigvæk. De betød – og betyder noget for mig. Hun lavede også en masse børne-tv, men den del af hendes arbejde fulgte jeg ikke helt så nøje med i, da vi dengang havde valgt ikke at have fjernsyn. Men vores børn lyttede med fornøjelse til Trilles LP med sange og historier om Ejgil, og vi læste også bogen om Ejgil. På et tidspunkt oplevede vi Trille på vores lokale bibliotek, hvor hun sang og fortalte historier for børnene.

Trille boede i mange år her på Sydsjælland ikke ret langt fra, hvor jeg selv bor, så jeg har i årenes løb set hende i Irma og på gaden i Næstved og hver gang været helt starstruck.

I Altid har jeg længsel fortæller Trille uden falbelader om sit liv, om hvad der betød noget for hende, og hvad der ikke betød så meget. På samme måde, som Trilles sange altid har vækket genklang i mig, har hendes erindringer rørt mig. Jeg har altid opfattet Trille som en både følsom og stærk kvinde, og hendes erindringer forstærker det indtryk.

Det er ikke ret mange bøger, jeg læser mere end en enkelt gang, men jeg tror, at jeg i ny og næ vil vende tilbage til Altid har jeg længsel og genlæse de passager, der har gjort mest indtryk på mig. Og så skal jeg altså ud og have købt alle Trilles sange på CD, så jeg kan høre dem igen, for selv om Trille desværre ikke er her mere, så lever hendes sange – og de betyder noget.

Læs indlægget

December set i bakspejlet

julebuket

December er jo altid en travl måned, og det virker som regel, som om den er forbi, næsten før den er begyndt.

Sådan har min december været igen i år. Vi lagde hårdt ud allerede den 2. december, hvor vi var inviteret til fødselsdags-/familiebrunch – min søster fyldte rundt d. 19. og fejrede det lidt på forskud.

Senere fulgte de sædvanlige juleforberedelser. Dog må jeg indrømme, at jeg droslede lidt ned på noget af det i år. Julegaverne blev købt online og det samme gjorde mandelgaven.

Juleaften fejrede vi herhjemme sammen med alle vores tre sønner og vores barnebarn, og den 27. rundede vi julen helt af med en julebrunch på vores yndlingsrestaurant sammen med min søster og svoger og vores ældste søn, før han dagen efter rejste hjem til Nuuk.

Jeg fik også læst nogle bøger i løbet af december – Indigo af Vita Andersen, Livsmodig af Gitte Løkkegaard, Fars dreng af Emelie Schepp og Sund mad til kloge tarme af Michael Mosley.

I december testede jeg nye udgaver af nogle hudplejeprodukter, jeg har været glad for i årevis, og nu vi er ved hudplejeprodukter, så var jeg så heldig at vinde nogle i en julekalenderkonkurrence.

Efter jul har vi ryddet op, gjort rent, gemt julepynten væk og derefter nydt et par stille dage med lange gåture og ingen planer.

Nytårsaften foretrækker vi at holde helt stille og roligt herhjemme i tosomhed. Så i løbet af dagen vil vi gå og hygge os med at lave lidt god mad, bage noget godt brød og i det hele taget bare tage den helt med ro.

Rigtig godt nytår!

Læs indlægget

På min opslagstavle …

hjerteophæng

På min opslagstavle hænger et lille kobberfarvet ophæng. Det er det eneste julepynt, der er hængt op her i huset indtil videre. Jeg har fået det af min søster. Hun sendte det til mig for nylig i et brev, og jeg hængte det op på opslagstavlen med det samme. Der får det lov til at hænge indtil juleaften, hvor det skal være en del af pynten på vores juletræ.

Jeg synes, at det er så fint. Det er fra Hjerteforeningen, så man støtter altså hjertesagen, når man køber et eller flere ophæng.

Læs indlægget

Bedre sent end aldrig …

novemberhortensisa

Det var min plan, at jeg hele 2017 ville lave et lille opsamlingsindlæg her på bloggen ved udgangen af hver måned. Et lille resume af de væsentligste begivenheder eller blogindlæg fra den den forgangne måned.

Jeg er kommet så hovedkulds ind i december, at jeg ikke har fået lavet det lille tilbageblik på november – men bedre sent end aldrig. Jeg vil nok ikke fortsætte med disse opsamlingsindlæg i det nye år, men nu fortsætter jeg med det resten af dette år som planlagt.

November fik en flyvende start med et meget, meget hyggeligt og inspirerende møde med Nana, der driver bloggen Mit landliv.

Min bog om eksem fik en rigtig god anmeldelse i Atopisk Eksem Forenings medlemsblad Eksem.

Hyggeligt samvær med familien var der også i månedens løb.

Der blev også læst nogle gode bøger i November. Jeg læste Ventetid af Elizabeth Jane Howard, De voksnes rækker af Anna Grue, Hjem af Harlan Coben, Mirakelmanden af Julie Hastrup og Miraklernes nat af A.J. Kazinski. Meget forskellige bøger – men alle rigtig gode og anbefalelsesværdige.

Jeg nåede også en tur forbi Saxo, hvor jeg deltog i et inspirerende arrangement, hvor Leif Davidsen fortalte om sin seneste roman, Ravnens Rede.

Læs indlægget
1 2 3 74