Sådan undgår vi madspild

I går, da jeg var i gang med at røre en dej sammen til en plade boller, bestemte jeg mig for at eksperimentere lidt.

Jeg kommer af og til havregryn i dejen, når jeg bager brød eller boller, det smager rigtig godt. I dag prøvede jeg for første gang at komme en lille rest kold havregrød i dejen. Det har jeg læst om flere steder, så nu skulle det prøves.

Det er ikke ret tit, jeg har en rest havregrød i huset, for vi spiser sjældent havregrød. Men af og til sker det alligevel, at en af os får lyst til en gang grød til morgenmad. Det fik jeg forleden dag og gemte den lille rest, der blev til overs, da jeg havde øst mig en passende portion  grød op. Jeg sætter en ære i ikke at lade mad gå til spilde, og er altid frisk på at afprøve nye måder at bruge rester på. En rest kold havregrød kan også smøres tyndt ud på en bageplade beklædt med bagepapir og bages til sprøde havregrødschips.

For mange år siden, havde vi en lille flok dværghøns i haven. De kunne så godt lide, når de fik en rest havregrød fra børnenes morgenmad. Nu, hvor vi ikke har høns længere, må vi hitte på andre måder at udnytte resterne på.

Bollerne blev i øvrigt rigtig gode.

Gem

Gem

Læs indlægget

Popcorn og en god bog

I går fik jeg pludselig lyst til popcorn.

På det tidspunkt var der ikke mulighed for at lave popcorn, for vi befandt os i bilen på en lille vej et sted på Møn.

Men i eftermiddags kom jeg igen til at tænke på lune, nypoppede popcorn, og denne gang skyndte jeg mig at sætte en gryde på komfuret og fik poppet mig en skålfuld dejlige popcorn, som jeg nød, mens jeg læste i en god bog.

Der er noget mægtig hyggeligt ved at læse og spise samtidig, synes jeg. Det får mig til at tænke på dengang, mine drenge altid sad ved spisebordet i køkkenet og læste Anders And blade, mens de spiste deres eftermiddagsmad efter skoletid. Det er længe, længe siden nu, men jeg husker tydeligt, hvor hyggeligt det var – og sådan kan en skål popcorn og en bog bringe gode minder frem.

Gem

Læs indlægget

Sæson for sommerminder

Det er sæson for rabarber. Og jeg kan ikke se eller smage rabarber uden at tænke på min barndoms somre. Og jeg kan ikke tænke på min barndoms somre uden at tænke på min mors rabarbergrød.

Så i dag, da jeg kogte rabarberkompot, sendte synet, duften og smagen af rabarber mig direkte tilbage til min barndoms sommeraftensmåltider ved havebordet sammen med mine forældre og søskende. Måltider hvor der tit var efterret i form af en portion af min mors gode rabarbergrød.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs indlægget

Allergivaccination før og nu

Mit barnebarn er lige begyndt at blive allergivaccineret. Det har fået mig til at tænke tilbage på dengang, jeg selv var det igennem. Der er helt sikkert sket meget på allergiområdet i mellemtiden. Heldigvis. Desværre er der også kommet mange flere allergikere. Da jeg var barn, kendte jeg ikke andre, der havde allergi og/eller eksem, som jeg havde. I dag, vil jeg tro, at alle kender en elle flere, der har det.

Jeg har nok været omkring 7 år, da jeg begyndte at blive vaccineret. Jeg havde mange allergier, og jeg kan faktisk ikke længere huske, hvilke af dem jeg blev vaccineret imod. Men i hvert fald fik jeg en indsprøjtning i hver underarm tre gange om ugen i to et halvt år. Mine arme var konstant meget hævede og ømme, men bortset fra det havde jeg ikke noget imod behandlingen eller de mange besøg hos lægen. Jeg var nemlig lidt betaget af ham – jeg syntes, at han var så pæn. Hver gang jeg havde fået mine to stik, skulle jeg sidde i venteværelset i en halv time bagefter, før jeg måtte gå i skole. Det var for at lægen kunne gribe ind, hvis jeg skulle få en alvorlig, allergisk reaktion efter vaccinationen. Det skete heldigvis aldrig. Jeg kan stadig se det lille venteværelse ganske tydeligt for mig, det blev jo til rigtig mange timer, jeg sad der. Plakaterne på væggen med tegninger af forskellige frugter og grøntsager – dem fik jeg kigget godt og grundigt på. Det er svært at afgøre, hvilken effekt vaccinationerne havde på mine allergier, for jeg er jo stadig plaget af allergi. Det er ikke til at sige, om behandlingen har gjort hverken fra eller til.

Nu er det så mit barnebarn, der er syv år og skal allergivaccineres. Der er forsket en del i allergi i mellemtiden heldigvis. Man er blevet dygtigere til at behandle det, og vi håber, at han vil få god gavn af vaccinationerne. Heldigvis giver man ikke længere sprøjterne så hyppigt, så han kan nøjes med et lægebesøg om ugen her i starten, og senere bliver der længere imellem.

Læs indlægget

Spis brød til

I lørdags havde vi et ærinde i Ringsted og kom forbi den gamle gavlreklame for Ringsted Brødfabrik. Nu har jeg jo for nogen tid siden vist et nyere gavlmaleri fra Næstved, så jeg synes, at det også kunne være lidt sjovt at vise denne gamle gavludsmykning fra Ringsted.

Det er ikke ret tit, vi har et ærinde i Ringsted, men jeg har gået i skole i byen i tre år – i realen. Dengang travede jeg Ringsteds gader tynde hver eftermiddag sammen med min veninde, mens vi ventede på bussen.

I lørdags da vi var i byen, slog det mig, hvor få mennesker der var på gaden. Selv om det var lørdag i forretningernes åbningstid, og vejret var fint, var der ikke mange mennesker på gaden. Da vi skulle parkere, var det så nemt som at klø sig selv i nakken at finde en parkeringsplads. Vi holdt på en stor parkeringsplads med kun enkelte andre biler.

Folk handler ude i de store centre i byens periferi i vore dage, og specialbutikkerne i bymidten lukker. Sådan er det ikke bare i Ringsted men også de fleste andre steder. En sørgelig udvikling, som de færreste af os vel kan sige os fri for at have et medansvar for, når vi vælger at handle i storcenteret i stedet for at køre ind til byen.

I virkeligheden bryder jeg mig slet ikke om at komme i de store centre, men somme tider er det bare det nemmeste og det hurtigste.

Gem

Læs indlægget

Min knapæske

Som sikkert en del andre kvinder i min aldersklasse har jeg en knapæske. I den gemmer sig knapper fra tøj, der for længst er slidt op. Der er også en del af den slags ekstraknapper, man får med – enten syet fast på bagsiden eller i en lillebitte pose – når man køber nyt tøj.

Alle tiloversblevne knapper ender i knapæsken. På den måde, kan jeg altid finde en passende knap, når jeg har brug for det. Genbrug i lillebitte skala.

Faktisk er det ikke ret tit, der er brug for en knap fra æsken, men det sker.

Selve æsken fik jeg for længe, længe siden af en rigtig sød nabokone, jeg havde på det tidspunkt. Så hende sender jeg en tanke, hver gang jeg har fat i knapæsken.

Læs indlægget

God service giver tilfredse kunder

For et par uger siden fortalte jeg, at jeg havde reklameret over et par ting, som jeg havde købt og ikke været tilfreds med.

Det ene tilfælde drejede sig om en tube creme, jeg havde købt på apoteket. Det var en creme, som jeg har købt og brugt mange gange før og været godt tilfreds med. En uparfumeret creme, der plejer at have en fuldstændig neutral duft eller for at sige det på en anden måde: den lugter nærmest ikke af noget som helst.

Men så havde jeg altså fået købt en tube creme, der ikke var, som den plejer at være. Den lugtede nemlig af noget. Når cremen blev varm på huden, fik den en underlig, fad lugt, der fik mig til at tænke på den lugt, der var i køkkenet i barndommens dage, når min mormor og morfar slagtede gris, og der blev smeltet fedt af. Sådan gider man jo ikke at gå rundt og lugte, så jeg reklamerede over cremen, og fik den naturligvis uden videre ombyttet. Jeg kunne selvfølgelig bare have kasseret cremen, men den havde kostet i omegnen af 170 gode, danske kroner, og dem ville jeg ikke bare smide ud ad vinduet.

Det andet tilfælde drejede sig om den taske, jeg købte for under et halvt år siden. Den blev jeg ikke tilfreds med. Magnetlåsen virkede ikke ordentligt, så tasken var meget svær at lukke. Desuden så tasken skæv ud, når den hang på skulderen, det var som om remmen på en eller anden måde trak i tasken, så den bulede mærkeligt. Alt i alt ikke en taske der levede op til mine forventninger. Jeg reklamerede altså. Tasken blev sendt ind til butikken, hvor den var købt og videre til producenten. Enden på det blev, at jeg nu får en anden taske. Ikke en magen til den første, for det kunne ikke lade sig gøre – og det havde jeg egentlig heller ikke lyst til, da den jo havde været lidt af en skuffelse. Men en ny taske, som jeg håber, at jeg bliver glad for.

Det var altså to reklamationer. I begge tilfælde blev jeg mødt med forståelse for problemet og vilje til at løse det. Jeg fik en rigtig fin service og er derfor igen en tilfreds kunde.

Læs indlægget

Mit gamle juletræstæppe

Mit juletræstæppe er temmelig gammelt.

Faktisk har jeg haft det i præcis 50 år. Jeg fik det nemlig, da jeg var bare 12 år gammel. Jeg fik det af min storesøsters kærestes mor. Hun havde fået nogle juleduge, juletræstæpper og den slags, der ikke kunne sælges, fordi de havde forskellige småfejl. Og så var hun altså så sød at forære mig et juletræstæppe.

De første mange år blev juletræstæppet brugt i mit barndomshjem, men da jeg selv fik børn og begyndte at holde juleaften i mit eget hjem, huskede min mor, at det egentlig var mit og sørgede for, at det kom hjem til  mig.  Dermed blev det også en fast del af mine børns jul. Gennem alle årene har deres julegaver ligget på lige præcis det tæppe under juletræet.

Jeg kan slet ikke forstille  mig, at vores juletræ ikke skulle stå på det tæppe. Det er nemlig ikke bare et gammelt juletræstæppe af hessian og med en hvid streg, der slet ikke skulle have været der –  for mig er det det eneste rigtige juletræstæppe.

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs indlægget

Luciadag

Indtil 1975 tænkte jeg ikke så meget over Luciadagen. Jeg havde da set Luciaoptog på skolen som barn, men havde ikke rigtig bidt mærke i, hvilken dato det var Luciadag.

Den 13. december 1975 blev min ældste søn født, og siden har jeg været helt klar over, at netop den dag er Luciadag.

Jeg glemmer aldrig Luciaoptoget på barselsgangen på Roskilde Sygehus den eftermiddag for 41 år siden. Når man lige er blevet mor, er de store følelser i spil. Det er sikkert derfor, at optoget og sangen den dag gjorde så stort indtryk på mig.  Det blev et ekstra smukt og stemningsfuldt minde fra en i forvejen stor og lykkelig dag.

I dag har jeg også set Luciaoptog. Sanders klasse, 1.T gik Luciaoptog på skolen, og de var så søde og dygtige.

Læs indlægget