En slags genudsendelse

Det her er en slags genudsendelse. Nedenstående indlæg skrev jeg nemlig på min eksem/allergi-blog i marts 2009. Desværre er det lige så aktuelt nu som dengang. Så nu poster jeg den gamle tekst her, selv om jeg helst ikke vil fokusere på mit eksem her på bloggen. Det fylder bare så meget lige nu, at der næsten ikke er plads til andet:

Enhver, der lever med eksem i svær grad, vil nok være enig med mig, når jeg siger: Drømmen om bedring eller helbredelse slipper man aldrig! Jeg er inde i en periode, hvor mit eksem er slemt, og bare bliver værre og værre. Det påvirker min dagligdag meget. Kløe, svie, smerter og ubehag. Søvnmangel, dårligt humør og en følelse af afmagt. Men heldigvis også ind imellem optimisme og drømmen om bedring. Dagdrømmerier om at finde lige præcis den faktor, der bringer eksemet i ro og får livskvaliteten på plads i en opadgående kurve. Jeg har flere gange oplevet, at mit eksem er blevet mirakuløst bedre på bare korte ferier i det sydlige Europa. Desværre har bedringen hver gang kun varet, til jeg var tilbage i vante omgivelser. Men tænk nu, hvis et længere ophold udenlands kunne resultere i en længerevarende bedring. Så min drøm er et lillebittte hus eller en beskeden lejlighed sydpå. Et tilflugtssted at søge hen til, når der er brug for at hele op og få det godt. Et helle – et frikvarter. Det er ikke en drøm, der er overdrevet realistisk, men den er alligevel dejlig. Håbet og drømmene kan vi ikke undvære.

Læs videre

Januar er ved at være gået

Januar måned er allerede ved at være gået.

For mig har det været en lidt stille måned, fordi jeg ikke har været helt på toppen. Dels var jeg lidt længe om at komme mig ovenpå den influenza, der ramte mig ved juletid, dels har der været andre skavanker, der har plaget mig – især har mit eksem drillet rigtig meget. Så jeg har hverken været social eller udfarende, men har bare haft brug for at passe på mig selv og tage den lidt med ro. Der har ikke rigtig været overskud til så meget andet.

I løbet af måneden fik jeg læst et par virkelig gode bøger, Mischling af Affinity Konar og En uskyldig familie af Katrine Marie Guldager. Begge bøger kan jeg anbefale på det varmeste.

I januar har vi også set virkelig mange afsnit af  The Good Wife på Netflix.  Det er en rigtig god serie med dejligt mange afsnit. Selv om vi har tygget os igennem mange afsnit, er der heldigvis en god del tilbage endnu. Jeg hader, når en god serie er slut.

I morgen tager vi fat på februar – der er planer om noget, som jeg glæder mig til.

Læs videre

Anmeldelse af 21 helbredende dage med antiinflammatorisk kost

Louise Bruun og Jerk W. Langer har skrevet 21 helbredende dage med antiinflammatorisk kost, som jeg netop har haft fornøjelsen af at læse og blive inspireret af.

I bogen fortæller forfatterne, der er henholdsvis ernæringsterapeut og læge om, hvad inflammation gør ved kroppen, og hvordan man kan bekæmpe den skadelige inflammation ved hjælp af justeringer af kost og livsstil.

Bogen viser vejen til bl.a. et bedre immunforsvar, stabilt blodsukker, færre smerter, bedre søvn og mere energi.

Hvis man – som jeg – har allergi og eksem – eller andre inflammatoriske sygdomme, lover bogens forfattere, at man ved at følge anvisningerne i bogen kan se frem til en bedring af disse tilstande samt en række andre helbredsgevinster.

Bogen indeholder desuden opskrifter til alle dagens måltider gennem de 21 dage, og jeg må nok sige, at maden ser virkelig skøn og indbydende ud på billederne. Det går som en rød tråd igennem bogen, at man kan spise rigtig lækker mad hver dag, mens man forbedrer sin sundhed.

Personligt har jeg ikke mulighed for slavisk at følge kostplanen i bogen, fordi jeg er allergisk overfor ret mange ting, men der er alligevel en stribe opskrifter, som jeg helt bestemt skal afprøve.

Jeg er overbevist om, at bogen vil kunne inspirere rigtig mange til en sundere livsstil.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre

Den store antiinflammatoriske kostguide

Jeg er ved at studere Den store antiinflammatoriske kostguide af Martin Kreutzer og Anne Larsen.

Jeg døjer jo med eksem, og fra flere sider forlyder det, at netop eksem er en af de helbredsproblemer, der kan bedres ved at spise efter den antiinflammatoriske kostpyramide. Derfor er jeg naturligvis interesseret i at lære lidt mere om grundprincipperne i den antiinflammatoriske kost.

Foruden forklaringer på hvilke madvarer, der fremmer inflammation og hvilke der hæmmer samme, indeholder bogen en fire-ugers kostplan med en perlerække af inspirerende opskrifter på sund og antiinflammatorisk kost samt tips om sund livsstil i det hele taget.

Jeg lever i forvejen temmelig sundt, og jeg har ikke behov for at lægge min kost og livsstil fuldstændig om, men det skader næppe at skele til de mange råd og opskrifter i bogen. Jeg er i hvert fald blevet inspireret til at justere lidt her og der.

Jeg har fået bogen tilsendt til anmeldelse, men alt hvad jeg skriver her på bloggen er udtryk for min egen ærlige og oprigtige mening.

Læs videre

Avnstrup før og nu

P4 sender her til morgen en reportage fra Avnstrup, der i dag er asylcenter eller modtagecenter for flygtninge.

Avnstrup blev i sin tid bygget og indrettet som tuberkulosesanatorium og blev siden til psykiatrisk plejehospital.

Stedet har været en del af min families historie i mange år. Det var en rigtig, rigtig  stor arbejdsplads med mange faggrupper ansat,  og mere end en håndfuld af mine familiemedlemmer har arbejdet  der i kortere eller længere tid. Jeg har også selv arbejdet der.

Mine første erindringer om Avnstrup stammer fra dengang, jeg var en lille pige. Begge mine forældre arbejdede på stedet, og hvert år til jul blev der holdt en stor juletræsfest for personalets børn. Det var spændende. Der var et kæmpestort juletræ, og vi fik godteposer. Jeg kan stadig huske de godteposer og genkalde mig duften, når man stak næsen ned i posen. Der var både æbler og appelsiner i posen – og slik. Der var alt muligt slik – også marcipansnitter og hjemmelavede romkugler, som var det allerbedste.

Da jeg gik ud af skolen, fik jeg et job på Avnstrup. Jeg skulle lige tjene lidt penge og finde ud af, hvad jeg så ellers ville. Jeg startede på det hold, der gjorde hovedrengøring. Vi var en flok, der arbejdede os igennem hele hospitalet afdeling for afdeling. Vi havde det godt sammen og gik til arbejdet med energi og højt humør. Det er en tid, jeg tænker tilbage på med glæde.

Senere fik jeg fast job som hospitalsmedhjælper på en af afdelingerne. Jeg kunne godt lide at være der. Jeg havde gode kolleger og tjente mine egne penge, så jeg blev hængende et par år. Jeg fattede efterhånden interesse for arbejdet med de psykiatriske patienter og søgte ind på plejeruddannelsen på Sct. Hans Hospital i Roskilde. Efter endt uddannelse vendte jeg tilbage til Avnstrup og arbejdede der, indtil jeg måtte opgive jobbet pga. mit eksem, der var blevet rigtig, rigtig slemt på det tidspunkt.

Jeg har også boet på Avnstrup. Jeg boede i en personalebolig sammen med min ældste søn i over tre år. Vi havde en god lille lejlighed i et hus med fire lejligheder i alt. Der var et godt sammenhold mellem os naboer, og jeg var glad for at bo der.

Så Avnstrup har betydet meget i mit liv, og det er ikke længere siden end i weekenden, jeg har genset stedet. Da ældste søn var på besøg, kørte vi en tur forbi for at se, hvordan der ser ud nu om dage.

Læs videre