Tag-arkiv: atopisk eksem

En lille snak i radioen

I forrige uge var jeg en tur forbi DR Sjællands studier i Næstved.

Jeg skulle interviewes til et kort indslag i radioprogrammet Klik på P4 med afsæt i mit indlæg på bloggen om e-bogen om atopisk eksem, som jeg skriver på.

Interviewet blev optaget og jeg fik besked om, at jeg ville få en sms i forvejen, når indslaget kom med i programmet.

Jeg har gået og været lidt spændt på at høre det færdige indslag, som jo er klippet og redigeret.

I dag fik jeg så besked på telefonen – indslaget ville komme med i eftermiddagens progam.

Hvis du har lyst til at høre indslaget, kan du finde det på Kliks programside.

Gem

Sådan gik april

Igen er der gået en måned. Vejrmæssigt har april budt på lidt af hvert og har været noget til den kølige side.  Men forår er det, og vores japanske kirsebærtræ står lige på spring – nu varer det ikke længe, før det står i fuldt flor.

I løbet af måneden har det jo været påskeferie, som for os bød på dejlige stunder med familien bl.a. en dag sammen med vores barnebarn og besøg af yngste søn og hans kæreste. Senere på måneden var vi til 1-års fødselsdag. Rigtig, rigtig hyggeligt det hele.

I april fik vi også vores nye bil. Og ny vaskemaskine. Bilen var vi glade for fra første øjeblik, vaskemaskinen skulle jeg lige lære at kende, før jeg blev glad for den.

Der blev også læst lidt i april. Jeg blev bl.a. færdig med at læse Orient, som jeg har fortalt om her på bloggen. Virkelig en god bog.

Jeg har også i månedens løb taget imod en udfordring – eller opfordring. Det drejede sig om at læse en roman på engelsk. Jeg har ikke læst meget på engelsk siden skoletiden, så jeg var lidt i tvivl om, hvorvidt jeg egentlig kunne. Jeg følte, at mit engelske måske var en anelse rustent. Men det gik overraskende fint. Til at begynde med slog jeg en del ord op, men efterhånden dukkede der mere og mere engelskkundskab frem fra glemslens tåger. Jeg kunne faktisk en hel del mere engelsk, end jeg havde gået og troet. Nu hjalp det selvfølgelig også på motivationen, at det var en rigtig, rigtig god og spændende bog – mere om den på et senere tidspunkt.

I april gik jeg også i gang med mit projekt med at skrive en e-bog om livet med atopisk eksem. Jeg skriver på livet løs, så snart tiden og energien er til det.

I april nåede jeg også lige et smut forbi Kählers lagersalg.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Jeg skriver og skriver …

I den seneste tid har jeg været optaget af et projekt, som jeg længe har haft lyst til at give mig i kast med.

Jeg er begyndt på at skrive en e-bog om livet med atopisk eksem.

Som mange læsere af min blog ved, har jeg haft atopisk eksem hele livet. Mange år med en sygdom giver en vis erfaring, og jeg har  efterhånden udviklet nogle strategier for at leve bedst muligt med eksemet. Nu  håber jeg, at mine erfaringer kan være til inspiration for andre.

Jeg har i tidens løb skrevet om eksem både hist og pist – primært på min blog på allergiskhverdag.dk men også på andre hjemmesider og i Atopisk Eksem Forenings medlemsblad. Et enkelt foredrag om eksem er det også blevet til. Så jeg har en del materiale liggende. Nu er jeg ved at samle, sortere, redigere, tilføje nyt og gennemskrive det hele og udgiver det altså på et tidspunkt som e-bog. Det bliver ikke noget kæmpestort værk. Bare en lille e-bog. Hvis bogen kan være en hjælp for andre med eksem eller forældre til børn med eksem, vil det glæde mig helt vildt meget.

Der kommer nok til at gå et pænt stykke tid endnu, før e-bogen er klar til udgivelse, for der er forskellige praktiske ting, jeg lige skal sætte mig ind i. Men det må gerne tage tid, der er ingen deadline, og jeg nyder skrive-/ læringsprocessen.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem