Blog
September er da skøn.
Den ene dag får man blå himmel og lunt solskin – vejr der kalder på, at man er udendørs og aktiv. Den næste dag får man regn og rusk, der kan være alle tiders gode undskyldning for at nyde det indendørs med en god bog og en kop varm kakao.
September er min yndlingsmåned.
Min støvsuger lugtede af brændt plastik, da jeg støvsugede her til morgen. Det opfatter jeg som et vink med en vognstang om, at den synger på allersidste vers. Jeg vidste godt i forvejen, at den var ved at være udtjent.
Der må omgående købes en ny, for jeg får nervøse trækninger bare ved tanken om ikke at have en velfungerende og effektiv støvsuger i huset.
Da jeg havde stillet støvsugeren til side, skyndte jeg mig ud for at nyde den smukke morgen. Det er ikke meget, der slår sådan en septembermorgen med lunt solskin og en snert af kulde i luften. Det var dejligt at gå en rask tur og få frisk luft i lungerne efter episoden med støvsugeren.
Nu skal der studeres tekniske specifikationer på nettet, så jeg er nogenlunde sikker på, hvad jeg går efter, når jeg senere på dagen skal ud og købe ny støvsuger. Faktisk har jeg været glad for den gamle, så det ender sandsynligvis med en af samme mærke.
I dag har vi været til familietamtam. Det var rigtig hyggeligt.
Som en ekstra bonus fik jeg lov til at få en tur på Sanders splinternye mooncar. Faktisk blev jeg mere eller mindre tvunget til det.
Det var første gang, jeg prøvede at køre på sådan en. Det var sjovt. Jeg tror også, at det så sjovt ud. I hvert fald grinede resten af selskabet – det kan muligvis hænge sammen med, at sædet på køretøjet var indstillet, så Sanders små ben kunne nå pedalerne, hvilket resulterede i, at jeg kørte med knæene næsten oppe under hagen. Meget anstrengede skulle jeg hilse og sige – men først og fremmest sjovt.
Sander ville gerne lige hjem og hilse på os, da han var på vej hjem fra børnehave sammen med sin far. Så de lagde vejen forbi og slog en lille sludder af.
Da de skulle til at køre igen sagde sønnike: “Vi ses, Mor.” Det fik Sander til at grine, og han sagde overbærende: “Neeej, Farmor hedder ikke Mor, hun hedder Farmor!”
Det er da heller ikke til at hitte rede i, når folk sådan render rundt og hedder både det ene og det andet.
Sander aflagde os et lille besøg i går eftermiddags. Han havde haft en lidt hård dag, der var begyndt med besøg hos børnelægen for at få lavet priktest. Han har nemlig haft symptomer, der afgjort lignede allergiske reaktioner, i sommerens løb. Blodprøver havde også tydet stærkt på allergi og nu skulle det undersøges nærmere. Sander fortalte, at lægen “stikkede” ham. Det var jo ikke særlig rart, men nødvendigt.
Jeg havde egentlig håbet på, at vi i vores familie efterhånden havde taget vores part, hvad allergi angår.
Det havde vi så ikke. Der var mere, hvor det kom fra. I hvert fald er der nu klarhed over, at familiens yngstemand er allergisk overfor græspollen og kat.
Vi har snakket om, at det jo i hvert fald er praktisk, at vi i familien i forvejen kender så meget til allergi. Det gør det hele lidt nemmere.