Det er tit de små ting, der gør den store forskel.
Jeg havde en masse praktiske ting på dagsordenen i går. Den slags ting som normalt ikke gør det store indtryk.
Først var jeg hos frisøren. Da jeg havde sat mig til rette i stolen kiggede min søde frisør på mig i spejlet og spurgte: “Har du det godt?” Et lille enkelt spørgsmål – men det gjorde mig faktisk varm om hjertet.
Senere på dagen var vi ude at handle. Jeg havde købt en bakke økologiske vindruer, som angiveligt skulle koste 18 kroner. Da jeg havde betalt og kiggede på min bon, viste det sig, at jeg havde betalt 25 kroner for druerne. Så måtte jeg hen i kiosken og gøre opmærksom på fejlen. Det var lidt irriterende at bruge tid på det, fordi jeg tidligere på ugen havde været ude for præcis det samme, og da havde den søde pige bag disken lovet, at fejlen ville blive rettet med det samme. Nå, jeg fremførte mit ærinde med et smil og sagde, at da det var anden gang, var der ved at være optræk til kvajebajere. Jeg fik en sød undskyldning, et stort smil og en opfordring til at vælge lige hvad jeg ville have kvit og frit i bagerafdelingen som et lille plaster på såret. Fin håndtering af berettiget “brok”.
Bagefter var vi lige forbi endnu en forretning for at få fat i de varer, de ikke havde hjemme i den første. Her sad der en sød ung og storsmilende pige ved kassen. Hun sagde, at hun glædede sig til at komme hjem. Jeg spurgte, om hun da havde været på arbejde hele dagen, og hun svarede, at hun faktisk lige var mødt ind to timer før. Og så kom det: “Men jeg er lige blevet storesøster, og jeg vil så gerne hjem til bebsen.” Hun boblede simpelt hen af en glæde, der var meget smittende. Jeg ønskede hende tillykke og gik ud af butikken med et smil på læben og en glad fornemmelse indeni. Herligt, at hun havde lyst til at dele sin glæde med mig. Vi havde aldrig mødt hinanden før, men det var fuldstændig ligegyldigt.
De små hændelser fik mig til at tænke på, hvor lidt der egentlig skal til, for at vi kan give hianden en bedre dag – eller det modsatte. Glæde, venlighed og godt humør smitter, fuldstændig ligesom sure miner gør. Så er spørgsmålet bare, hvad man helst vil smittes med – eller smitte andre med ikke mindst.
