Chokoladefrøer

Jeg var så heldig at få lov til at beholde alle mine bedsteforældre langt ind i mit voksne liv.

Så jeg har rigtig  mange fantastiske minder om dem alle fire.

Når jeg prøver at huske tilbage til barndommen, er der en bestemt erindring om min mormor og morfar, der dukker op.

Vi er tilbage i min førskolealder. Vi havde ikke bil, og det havde min morfar og mormor heller ikke. Min morfar og mormor boede 15-20 kilometer væk, så vi så ikke hinanden alt for tit. Ikke mindst fordi afstanden mellem deres og vores hjem skulle tilbagelægges på cykel, når vi skulle ses.

Men min morfar og mormor plejede at komme på besøg en søndag i løbet af sommeren. Åh, hvor vi glædede os. Vi børn spejdede efter dem i rigtig lang tid, før vi endelig så dem komme. Jeg kan huske, hvordan de stillede deres cykler op ad husmuren.

Vi var så glade, når morfar og mormor kom. Og så vankede der med sikkerhed chokoladefrøer. Jeg kan stadig huske både duften og smagen, selv om jeg ikke har smagt sådan en frø i mange, mange år.

Jeg ved ikke hvorfor de frøer var så skønne. Men jeg tror nok, at det mest var fordi, det var morfar og mormor der kom med dem til os. Det var vel næsten en slags tradition eller et ritual, at min morfar skulle finde den der fine papirspose frem fra jakkelommen og byde os børnebørn på chokoladefrøer. Altid chokoladefrøer.

Bare et enkelt ud af mange dejlige minder om mine bedsteforældre.

Læs indlægget

Bedsteforældrene fyrer kassen af

Jeg hørte lige i radioen i dag, at flere og flere ældre fyrer opsparingen af på rejser og andet godt i stedet for at gemme pengene på bankbogen til arvingerne.

Det blev nævnt, at  mange mente, at deres børn var “godt i vej”. Seniorerne behøvede ikke bekymre sig om den unge generations økonomi. Derfor kunne de selv trygt bruge deres opsparede midler på alle de aktiviteter, de måske først i pensionsalderen havde fået både tid og råd til.

Så børn og børnebørn skulle ikke regne med hverken en stor arv senere eller bedsteforældre, der kunne babysitte i stor stil her og nu.

Egentlig lyder det da vældig sundt. Jeg tror da, at de fleste voksne børn gerne vil ha’, at deres forældre er aktive og lever livet fuldt ud. Det ville da være noget skidt noget, hvis man bare sad og ventede på, at børn og børnebørn skulle fylde hele éns tilværelse.

Det behøver jo ikke betyde, at man ikke tager del i sine børns og børnebørns liv og kan give en hånd med i ny og næ.

Læs indlægget

Børnebøger og legetøj på loftet

Som sikkert mange andre har vi i årenes løb sat forskellige ting på loftet, efterhånden som børnene voksede fra dem.

På vores loft stod blandt andet den lille babyseng, som alle vores tre drenge har sovet i som små. Der var også en masse legetøj og ikke mindst en stor samling børnebøger, som jeg altid havde forestilet mig, at jeg en dag skulle læse for mine børnebørn.

Sidste sommer fik vi så desværre konstateret angreb af skimmelsvamp i vores loftsrum.

Nu er skimmelsvamp jo noget sundhedsskadeligt stads. Og jeg er tilmed allergiker.  Så vi måtte bare have skimmelsvampen fjernet.

Det blev en ordentlig omgang. Nyt tag og ny isolering. Men så skulle det hele også være i orden igen.

De opmagasinerede ting havde desværre også taget skade af skimmelsvampen, og næsten det hele måtte kasseres.

Det var med en klump i halsen vi gik og smed de fleste af vores børns gamle legesager og børnebøger ud i en container. Men der var ikke andet at gøre. Selv om bøgerne havde været pakket væk i plastikposer, lugtede de alligevel skimlet – så vi måtte gøre kort proces.

Enkelte ting kunne dog reddes. Den  trehjulede cykel fejlede ingenting og noget af legetøjet kunne reddes med en afvaskning i Rodalon.

Børnebøgerne stod jo desværre ikke til at redde, så der må købes nogle nye efterhånden.

Nye bøger og nyt legetøj er da også fint nok, men det havde jo bare været så hyggeligt at finde de gamle ting frem til børnebørnene. Det var jo blandt andet derfor, at tingene i sin tid blev sat på loftet.

Læs indlægget

Bedstefar eller farfar

Jeg talte fornylig med en bekendt om dette her med at blive kaldt farfar/morfar eller bedstefar. Han er både farfar og morfar men bliver kaldt bedstefar.

Vores snak fik mig til at tænke på noget fra min barndom. Jeg kan huske, at jeg blev så irriteret, når min fætter og kusine sagde morfar og mormor til min farfar og farmor. For det syntes jeg jo ikke, at de “hed”. Men eftersom min farfar og farmor jo var morfar og mormor til min fætter og kusine, så havde de jo retten på deres side.

Men alle de forskellige “navne” kan nok forvirre mindre børn – så måske er det meget praktisk at lade alle børnebørnene sige bedstefar og bedstemor. For nemheds skyld.

I vores tilfælde bliver det ikke noget problem. Vi har tre sønner – ingen døtre, så vi bliver “kun” farfar og farmor.

Læs indlægget

Børneeksem for voksne

Det var meningen, at familien skulle samles her hjemme hos os nu på søndag. Vi skulle holde lidt fødselsdag for min søde mand, der har haft fødselsdag her i ugens løb.

Nu er det så desværre gået sådan, at vi må aflyse.

Jeg er en af dem, der har passet så godt på mit børneeksem, at jeg har det endnu i en alder af 55 (prøver at ta’ det lidt humoristisk!).

Nu er jeg så rendt ind i (endnu) en infektion. Eksemet er rigtig slemt og jeg skal spise bredspektret penicillin de næste 10 dage.

Det er jo i sig selv ikke særlig skønt, vel?

Men det er da ekstra ærgerligt, når det er skyld i, at man må aflyse en sammenkomst, man har gået og glædet sig til.

Uanset hvordan man vender og drejer det, så er sådan nogle infektioner ikke nogen spøg. Jeg er panisk ræd for at komme til at smitte nogen med infektionen og gør alt for at undgå det.

I dag talte jeg med lægen om risikoen for at smitte, når  man har en bakterieinfektion i huden. Vi blev enige om, at det ville være at udsætte mit fire uger gamle barnebarn for en unødig risiko, hvis jeg er sammen med ham, mens mit eksem er inficeret.

Det villa da være det værste i verden, hvis man fik smittet så lille et barn.

Så ingen familie-tam-tam i denne omgang. Penicillin i stedet.

Øv, øv, øv!

Læs indlægget