En feriedag sammen med vores barnebarn

Forleden dag tilbragte Sander en påskeferiedag hjemme hos os.

Han hjalp Farfar med at reparere en fuglekasse, der havde fået råd i taget. Den fik fint, nyt tag.

Vi hyggede os med at lægge puslespil, spille Klodsmajor og Domino. Vi spillede fodbold, skød med vandpistol, spiste is og det bedste af det hele – vi snakkede, pjattede og grinede.

Sådan en dag med barnebarnet er guld værd.

Når det går lidt for hurtigt med at købe ny vaskemaskine

I lørdags begyndte vores vaskemaskine at gøre knuder. Det var en forholdsvis gammel maskine, og for tre år siden, da vi fik lavet to reparationer på den i rap, blev vi enige om, at næste gang, der var problemer med den, skulle den skiftes ud. Så da den lavede ballade i lørdags, strøg vi ud for at købe en ny. Jeg fik nemlig koldsved ved tanken om ikke at få en ny maskine leveret før påskeferien, så det gik lidt hurtigt det hele. Vi fik ikke researchet så grundigt, som vi plejer, når vi står over for sådan en nyanskaffelse. Dog mente jeg, at jeg havde husket at stille de vigtigste spørgsmål, da vi stod i butikken og skulle vælge ny maskine. Vi købte en maskine af samme mærke som den gamle, så vi regnede ikke med, at det kunne gå helt galt.

Maskinen blev leveret og installeret og det hele. Så viste det sig, at den var lidt dybere end den gamle vaskemaskine og derfor stikker lidt udenfor bordpladen på bryggersbordet, som den står under og udenfor skabene på hver side. Det er jo rimelig ærgerligt, når nu vi for små tre år siden fik lavet nyt bryggers og både tørretumbler og vaskemaskine passede perfekt ind. Hvor dum kan man være? Jeg troede fuldt og fast, at den slags maskiner havde standardmål.

Nu kommer vi så til vaskemaskinens funktion. Den har ikke helt de samme kombinationsmuligheder mellem vasketemperatur og forskellige tilvalg, som den gamle maskine havde. Kombinationer som passede perfekt til vores vaskebehov. Igen troede jeg, at jeg havde spurgt om alt det vigtige, men igen havde jeg taget nogle ting for givet. Det skal man ikke gøre.

Vi har kun os selv at takke for de detaljer, vi ikke er tilfredse med – vi kunne bare have set og spurgt os bedre for.

Nu må vi se. Nu får den nye maskine lige en chance for at vise, hvad den kan. Hvis ikke den lever op til de ret høje krav, jeg har til tøjvask på grund af mit eksem, så må vi sælge den og købe en anden. Nu nærlæser jeg lige instruktionsbogen en gang mere, før jeg går helt i panik.

April er nu engang april

Den ene dag er der varme i luften, og man må knappe jakken op og smide halstørklædet, når man er ude.

Den anden dag fryser man lidt og ærgrer sig over, at man har ladet vanterne ligge derhjemme.

Sådan er april. Det er der jo en grund til, som jeg tidligere har fortalt her på bloggen.

Jeg kan lide april med det skiftende vejr. Det er præcis, som det skal være.

Orient

Jeg har læst Orient af  Christopher Bollen.

Orient er en lille by på Long Island. Egentlig et stille og roligt sted – men om sommeren invaderes byen af kunstnertyper fra Manhattan.

Fortællingen begynder, da sommeren går på hæld, og byens faste beboere forbereder sig på den lidt mere stille vintersæson. Netop på dette tidspunkt kommer en ung fremmed til byen. Mills Chevern har levet et lidt forhutlet liv i New York, hvor han tilfældigt har mødt Paul, der stammer fra Orient og stadig ejer et hus i byen. Et hus han har arvet efter sine forældre. Paul tager Mills under sine vinger og inviterer ham med til Orient, hvor han tilbyder ham kost og logi, hvis han til gengæld vil hjælpe  til med at rydde op og ud i det gamle hus.

Inden længe begynder der at ske skræmmende ting i den lille by. Et mærkeligt, misdannet dyr skyller op på stranden i nærheden af statens forskningslaboratorium. En lokal handyman findes omkommet. Og det stopper ikke der. Den ene foruroligende begivenhed efter den anden finder sted, og alle mistænker alle for at have noget med hændelserne at gøre. Mange af de lokale fatter mistanke til Mills, der jo er fremmed i byen, men heldigvis finder han en allieret i Beth, der stoler på ham, og sammen sætter de sig for at finde den eller de skyldige.

Bogen er meget medrivende. Personskildringerne er fantastiske. Undervejs føler man næsten, at man kommer til at kende indbyggerne i den lille by personligt, og man mistænker dem på skift for at have noget på samvittigheden.

Alt i alt en meget velskrevet, gennemført og spændende roman, som jeg anbefaler på det varmeste.

Læs mere om bogen på forlagets hjemmeside.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Fristelser på Kählers lagersalg

Vi har haft rigtig dejligt vejr i weekenden, så vi har været udendørs en stor del af tiden. Det gælder jo om at nyde solen, når den er der.

Alligevel blev der tid til at smutte forbi Kählers lagersalg i Næstved i går. Jeg ville gerne have fat i en Hammershøi kop. Jeg købte jo en lille skål, sidst der var lagersalg, og denne gang ville jeg gerne have en kop, der passer til. Det kunne jeg sagtens få, for der var masser af fine kopper. Jeg havde lyst til at købe flere, men jeg beherskede mig, for jeg har så rigeligt med kopper i forvejen.

Til gengæld var jeg stærkt fristet til at købe endnu en Love Song vase. Den største i serien. Men igen beherskede jeg mig, for jeg mangler den virkelig ikke. Alligevel kan jeg ikke afvise, at der kan være en vis risiko for, at jeg falder for fristelsen, hvis vasen stadig er til at få, næste gang Kähler afholder lagersalg.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Sådan gik marts

Marts er allerede gået – det er næsten ikke til at forstå. Tiden flyver afsted.

I  marts var der gode stunder med familien. Bl.a. var vi  til hyggelig familiefødselsdag i København hos yngste søn og hans kæreste. Og vi havde besøg af ældste søn, der bor i Nuuk. Og vi var på travetur til Herlufsholm sammen med mellemste søn og vores barnebarn.

I marts fik jeg læst et par gode bøger. Den ene var Da Aage forsvandt, som jeg fortalte om her på bloggen.

Det var også i marts, læsere af min blog havde lejlighed til at hilse på min nevø – tak til jer der aflagde hans blog et besøg.

I marts fik vi også bestemt os for en ny sofa, og den blev bestilt. Nu skal vi så bare vente på den i et stykke tid. Den skal lige produceres først – i Svendborg. Men vi glæder os til den og tror, at den er ventetiden værd.

Vi fik også besluttet os for hvilken bil, der skal være vores næste. Den skal vi også vente lidt på, men ikke så længe endnu.

I marts har vi også høstet og spist årets første, økologiske purløg fra haven. Ganske vist en lille ting – men alligevel rigtig dejligt.

Allergivaccination før og nu

Mit barnebarn er lige begyndt at blive allergivaccineret. Det har fået mig til at tænke tilbage på dengang, jeg selv var det igennem. Der er helt sikkert sket meget på allergiområdet i mellemtiden. Heldigvis. Desværre er der også kommet mange flere allergikere. Da jeg var barn, kendte jeg ikke andre, der havde allergi og/eller eksem, som jeg havde. I dag, vil jeg tro, at alle kender en elle flere, der har det.

Jeg har nok været omkring 7 år, da jeg begyndte at blive vaccineret. Jeg havde mange allergier, og jeg kan faktisk ikke længere huske, hvilke af dem jeg blev vaccineret imod. Men i hvert fald fik jeg en indsprøjtning i hver underarm tre gange om ugen i to et halvt år. Mine arme var konstant meget hævede og ømme, men bortset fra det havde jeg ikke noget imod behandlingen eller de mange besøg hos lægen. Jeg var nemlig lidt betaget af ham – jeg syntes, at han var så pæn. Hver gang jeg havde fået mine to stik, skulle jeg sidde i venteværelset i en halv time bagefter, før jeg måtte gå i skole. Det var for at lægen kunne gribe ind, hvis jeg skulle få en alvorlig, allergisk reaktion efter vaccinationen. Det skete heldigvis aldrig. Jeg kan stadig se det lille venteværelse ganske tydeligt for mig, det blev jo til rigtig mange timer, jeg sad der. Plakaterne på væggen med tegninger af forskellige frugter og grøntsager – dem fik jeg kigget godt og grundigt på. Det er svært at afgøre, hvilken effekt vaccinationerne havde på mine allergier, for jeg er jo stadig plaget af allergi. Det er ikke til at sige, om behandlingen har gjort hverken fra eller til.

Nu er det så mit barnebarn, der er syv år og skal allergivaccineres. Der er forsket en del i allergi i mellemtiden heldigvis. Man er blevet dygtigere til at behandle det, og vi håber, at han vil få god gavn af vaccinationerne. Heldigvis giver man ikke længere sprøjterne så hyppigt, så han kan nøjes med et lægebesøg om ugen her i starten, og senere bliver der længere imellem.

Så er den gal igen …

Så skal vi til det igen. Urene er stillet en time frem.

Jeg siger det igen – jeg bryder mig slet  ikke om det. Mit indre ur kan stadigvæk ikke finde ud at det.

Det næste halve år kommer jeg for sent i seng – og sikkert også for sent op. Jeg bliver forvirret og irriteret, når lyset udenfor ikke harmonerer med det tidpunkt, uret viser. Jeg kommer til at føle mig i klemme mellem uret og døgnets normale gang.

Jeg vil gerne bede om normaltid, tak.

Spis brød til

I lørdags havde vi et ærinde i Ringsted og kom forbi den gamle gavlreklame for Ringsted Brødfabrik. Nu har jeg jo for nogen tid siden vist et nyere gavlmaleri fra Næstved, så jeg synes, at det også kunne være lidt sjovt at vise denne gamle gavludsmykning fra Ringsted.

Det er ikke ret tit, vi har et ærinde i Ringsted, men jeg har gået i skole i byen i tre år – i realen. Dengang travede jeg Ringsteds gader tynde hver eftermiddag sammen med min veninde, mens vi ventede på bussen.

I lørdags da vi var i byen, slog det mig, hvor få mennesker der var på gaden. Selv om det var lørdag i forretningernes åbningstid, og vejret var fint, var der ikke mange mennesker på gaden. Da vi skulle parkere, var det så nemt som at klø sig selv i nakken at finde en parkeringsplads. Vi holdt på en stor parkeringsplads med kun enkelte andre biler.

Folk handler ude i de store centre i byens periferi i vore dage, og specialbutikkerne i bymidten lukker. Sådan er det ikke bare i Ringsted men også de fleste andre steder. En sørgelig udvikling, som de færreste af os vel kan sige os fri for at have et medansvar for, når vi vælger at handle i storcenteret i stedet for at køre ind til byen.

I virkeligheden bryder jeg mig slet ikke om at komme i de store centre, men somme tider er det bare det nemmeste og det hurtigste.

Gem

Da Aage forsvandt

Mange har sikkert set de to dokumentarprogrammer på TV2, Da Aage forsvandt og Rita og Aages sidste dans. I de to programmer følges  Aages sygdomsforløb, efter han har fået konstateret Alzheimers sygdom.

Jeg har netop læst Da Aage forsvandt skrevet af Rita Knudsen. I bogen fortæller Rita om forløbet, som hun har oplevet det. Hun fortæller om mødet med Aage, om deres kærlighed og ønske om en fælles fremtid.

I bogen fortæller Rita også om de første tegn på, at noget er galt. Aage bliver glemsom og også ustruktureret og kort for hovedet. Først mener lægen, at Aage er stresset, men det skal senere vise sig at være langt mere alvorligt. Rita fortæller ærligt om sine tanker, sin tvivl, sin frygt og først og fremmest om sin kærlighed til Aage og sin kamp for at bevare værdigheden – både Aages og sin egen.

Det er en meget tankevækkende og gribende beretning, som jeg håber, at rigtig mange vil læse. Demens er en sygdom, der berører rigtig mange, og Rita Knudsens bog tegner et ærligt billede af de udfordringer og dilemmaer, man står overfor både som patient og pårørende.

Læs mere om bogen på forlagets hjemmeside.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem