Romantik ved landsbykirken

For lidt siden, da vi var ude at gå en tur, så vi noget, der ikke er hverdagskost her i Holme-Olstrup.  Det var den fineste, hvide, lukkede karet trukket af to flotte, sorte heste og med en kusk med høj hat og det hele.

Det var ikke svært at regne ud, at det måtte være en bryllupskørsel, og man må da indrømme, at den var både flot og romantisk.

Gem

Gem

Læs videre

En lille tjeneste

Jeg har læst En lille tjeneste af Darcey Bell.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra Gads Forlag.

Bogen handler om to kvinder, der lærer hinanden at kende via deres små sønner. Drengene går i skole sammen og er gode kammerater. Mødrene bliver efterhånden veninder.

De to kvinder er ret forskellige. Emily er travl karrierekvinde med mand og barn, og Stephanie er enke, hjemmegående mor og blogger. Drengene leger tit sammen, og som en naturlig ting tager Stephanie af og til begge drenge med hjem fra skole, når Emily har travlt på jobbet. En dag kommer Emily ikke og henter sin søn som aftalt. Hun besvarer hverken telefonopkald eller sms’er, og Stephanie er klar over, at noget er helt galt.

En del af bogens handling fortælles igennem Stephanies blogindlæg. Men det er jo ikke altid bloggere fortæller hele sandheden om alting på bloggen. Det gør Stephanie heller ikke.

Bogen er virkelig, virkelig velskrevet, underholdende, overraskende og spændende. Historien tager hele tiden en ny drejning, og man har svært ved at lægge bogen fra sig.

Læs mere om En lille tjeneste på Gads Forlags hjemmeside.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre

Øm

Jeg har læst Øm af Michael Robak.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra Politikens Forlag.

David Bramsen nærmer sig sin 50-års fødselsdag. Han er fraskilt og savner sin ekskone og sin søn. Hans far er død for nylig. Hans bror sidder i fængsel.

En dag falder David om under et møde på sin arbejdsplads og kommer på hospitalet.  Han bliver udskrevet dagen efter med besked om at tage sit ildebefindende alvorligt, tage den med ro og passe lidt bedre på sig selv.

David er gået ned med flaget og søger tilflugt på den egn, hvor han fandt tryghed som barn. Han lejer et sommerhus, hvor han søger ensomheden og slikker sine sår.

Øm er et fint, følsomt og også humoristisk portræt af en midaldrende mand i krise. Det er en historie om at ramme bunden, se sine dæmoner i øjnene, finde sine sande værdier og måske se verden med nye øjne.

Læs mere om bogen på Politikens Forlags hjemmeside.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre

Det ender med os

Jeg har læst Det ender med os af Colleen Hoover.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra Bog & idé. Indlægget indeholder affiliate link.

Da Lily møder den flotte, karismatiske læge Ryle, er det mere eller mindre kærlighed ved første blik. I starten er Ryle ikke interesseret i et fast forhold, men det ændrer sig. Snart føler Lily sig som verdens heldigste og lykkeligste kvinde, men det varer desværre ikke ved.

Det ender med os er en romantisk kærlighedshistorie, men den er meget mere end det. I bogen sættes der nemlig fokus på et emne, der normalt er ret tabubelagt. Det er svært at komme nærmere ind på, hvad det drejer sig om, uden at røbe for meget af bogens handling.

Bogen er både underholdende og romantisk men med en alvorlig og dyster undertone, der gør den til noget helt særligt.

Gem

Gem

Gem

Læs videre

Falster i bygevejr

I går var den sidste feriedag denne sommer for Henriks vedkommende, og vi havde bestemt os for at tilbringe dagen på Falster.

Der var nogle steder, vi gerne ville se. Det første var Møllebanken ved Nørre Vedby, som optræder i Helene Stranges bøger om Sværkeslægten og Priergårdsslægten.

Heldigvis var det stadig tørvejr, da vi nåede Nordfalster, så vi fik mulighed for at strække benene og nyde udsigten fra Møllebanken. Jeg forestillede mig, hvordan omgivelserne mon så ud i 1800-tallet, hvor handlingen i bøgerne udspiller sig.

Senere blev vores udflugt præget af meget kraftige byger, så vi opgav en spadseretur i Parken ved Corselitze, som vi ellers havde sat næsen op efter. Vi var der sidste sommer og havde lyst til se det smukke sted igen.

Billedet er fra Hesnæs og er taget mellem et par meget kraftige byger. Vi vender tilbage til dejlige Falster en anden dag, hvor der er lidt længere mellem bygerne.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre