Alle indlæg af Randi

Tid til forandring

Bloggen her har skiftet navn/er flyttet til nyt domæne.

Jeg har gennem et stykke tid overvejet, om ikke et navneskifte var på sin plads. Jeg begyndte at skrive blog, da mit barnebarn blev født, og jeg har skrevet meget om ham. Barnebarnet er nu blevet skolebarn, og skal ikke citeres, eksponeres og fortælles om i tide og utide. Derfor har indholdet på bloggen stille og roligt ændret sig og er kommet til at handle mere og mere om alt muligt andet, og jeg har fået lyst til også at ændre navnet.

En anden grund til navneskiftet er, at der er andre end mig, der har fået den gode ide at kalde deres blog for Bedstes Blog, så jeg deler efterhånden navnet med flere – selv om domænenavnet www.bedstesblog.dk er mit. Også på Facebook findes der flere sider, der hedder Bedstes Blog, som ikke har noget med mig og min blog at gøre.

Fra nu af deler bloggen bare navn med mig. På den måde regner jeg med at kunne have blognavnet for mig selv.

Jeg vil stadig skrive om løst og fast fra min hverdag og om, hvad der optager mig lige nu og her – herunder naturligvis også familierelaterede ting. Det er muligt, at der vil komme lidt flere indlæg om bøger – men lad os nu se.

Foruden det nye navn har bloggen fået en lille opdatering. Jeg er selv glad for ændringerne og håber, at I, der følger med her, stadig vil hænge på.

Velkommen på www.randiglensbo.dk.

Spor

Vi har stadig lidt sne liggende i haven, og det har jeg ikke det mindste imod. Uden sneen havde jeg ikke haft muligheden for nyde det fine mønster af fuglefodspor derude. Jeg regner med, at sporene her stammer fra de fasaner, der har været på besøg i haven i dag.

Det er da et ret fint aftryk, de har sat, synes jeg.

Nyt navneskilt til postkassen

I lang tid har der stået LENSBO på vores postkasse. Det første bogstav er faldet af. Det er jo noget værre sjusk og ikke særlig kønt at se på.

I dag har jeg endelig fået taget mig sammen til at få bestilt et nyt navneskilt. Det er jo egentlig så nemt og enkelt, så jeg forstår faktisk ikke, hvorfor jeg ikke har fået det gjort for lang tid siden.

Jeg har bestilt skiltet hos Skiltmax.dk, hvor man selv kan kreere lige præcis det skilt, man står og mangler. Til postkassen har jeg bare bestilt et helt enkelt skilt med vores efternavn på.

Jeg regner med, at skiltet lander i min postkasse i løbet af ganske få dage.

Som aktiv blogger bliver man tilbudt et gratis skilt hos Skiltmax – det tilbud har jeg taget imod.

Så blev juletræet pyntet igen

Vores juletræ står i parasolfoden ude på terrassen. Havens solsorte kan tilsyneladende godt lide at opholde sig under træet, mens de spiser æbler, så det tjener et formål. Sådan genbruger vi vores juletræ hvert år. Senere kommer det en tur igennem kompostkværnen og kommer til nytte endnu en gang.

I dag har vi fået sne, som har pyntet juletræet noget så fint. Jeg synes næsten, at det er pænere nu med sne på, end det var juleaften med lys og julestads. Jeg synes, at nyfalden sne gør næsten alting pænere at se på.

Friskpresset æblesaft

Midt i november købte vi en saftpresser. Den blev pakket ud, vasket af og sat ind i skabet. Der stod den åbenbart meget godt, for først i dag har vi fået afprøvet den.

Vi har en del æbler fra haven liggende, som skal bruges til noget fornuftigt, mens de stadig er forholdsvis friske. Så i dag har vi haft gang i saftpresseren og har lavet den dejligste, økologiske æblejuice.

Maskinen fungerer upåklageligt, og juicen smager virkelig dejligt. Endnu en gang kan vi konstatere, at hjemmelavet meget ofte er det bedste.

Vi er således enige om, at den friskpressede juice er besværet værd, men vi er også enige om, at der ikke kommer friskpresset juice på bordet her i huset hver dag, for rengøringen af maskinen er ærligt talt ikke klaret med et snuptag. Det burde egentlig ikke komme bag på nogen, for sådan er det jo næsten altid med de smarte køkkenmaskiner, man lige pludselig synes, at man ikke kan undvære.

Når man er en klovn …

Jeg har altid været en klovn til at tegne. Det har jeg slet ikke talent for.

Alligevel har jeg for nylig kastet mig ud i at male et lille billede.  Af en klovn. Lad mig med det samme slå fast, at det hele tiden kun har været tænkt som en spøg.

Det hele begyndte med, at min ældste søn blev ved med at snakke om et billede af en klovn, som vi havde hængende på væggen, da han var lille. Rigtig mange havde de klovnebilleder dengang.

Sønnen ærgrede sig over, at billedet for længst var smidt ud. Han ville gerne have haft det, for som barn havde han holdt at klovnen.

Det lod sig ikke gøre, så jeg sagde til ham, at han måtte se, om han kunne finde et tilsvarende billede i en genbrugsbutik, og ellers kunne jeg da bare male et klovnebillede til ham. Dumt sagt. For han var hurtig og svarede, at det ville han faktisk også hellere have.

Og så glemte vi alt om det. Lige indtil jeg skulle finde på noget sjov i anledning af hans 40 års fødselsdag. Jeg bestemte mig for at male en klovn til ham – bare så han kunne lære, at man skal passe på med, hvad man ønsker sig.

Så jeg gik i gang med at lave en skitse af et klovneansigt. En ret vanskelig opgave, når man ikke ejer talent for at tegne. Men jeg kløede på. Skitsen blev  til et lille klatmaleri. Bestemt ikke kønt – men alligevel.

Vi har moret os meget over det lille billede allerede, så det har tjent sit formål.

Med små skridt …

Det går lidt trægt med juleforberedelserne her i huset. Jeg stresser lidt ved tanken om alt det, der ikke er i orden endnu. Energien kører på lidt for lavt blus i øjeblikket, så det hele går ikke så hurtigt, som jeg kunne ønske. Men med små skridt i den rigtige retning går det vel. Det plejer jo altid at blive jul alligevel.

I går bagte jeg småkager. Bare en enkelt slags. Vi er ikke de store småkagespisere, så det må række.

Gaverne er også købt.

Jeg håber, at jeg får fingre i et par økologiske juleænder igen i år. De kan godt være svære at få fat i, men jeg satser på, at det lykkes. Snart går andejagten ind.

Gem

Kravlenisser i ramme

For nogle måneder siden læste jeg et sted på nettet om RAM’N – en helt genial ramme til børnetegninger. En virkelig pæn træramme, som man meget nemt kan sætte tegninger i – den ene ovenpå den anden faktisk. Når en ny tegning skal i rammen, trykker man den bare ind ovenpå den forrige. Rammen kan rumme 50 tegninger. Så ved man, hvor de er – virkelig smart.

Jeg blev straks forelsket i rammen. Det var sådan en, jeg gerne ville have haft, dengang mine børn producerede en lind strøm af fine tegninger. Men den fandtes ikke dengang.

Jeg skyndte mig at købe en ramme, for så har jeg den, når mit barnebarn af og til forærer mig en flot tegning, han har lavet.

Lige nu har jeg sat mit fine ark med Christels kravlenisser i rammen. Jeg synes, at det ser ganske hyggeligt ud, og man kan jo sagtens bruge rammen til andet end børns kunstværker.

Gem