Sådan undgår vi madspild

I går, da jeg var i gang med at røre en dej sammen til en plade boller, bestemte jeg mig for at eksperimentere lidt.

Jeg kommer af og til havregryn i dejen, når jeg bager brød eller boller, det smager rigtig godt. I dag prøvede jeg for første gang at komme en lille rest kold havregrød i dejen. Det har jeg læst om flere steder, så nu skulle det prøves.

Det er ikke ret tit, jeg har en rest havregrød i huset, for vi spiser sjældent havregrød. Men af og til sker det alligevel, at en af os får lyst til en gang grød til morgenmad. Det fik jeg forleden dag og gemte den lille rest, der blev til overs, da jeg havde øst mig en passende portion  grød op. Jeg sætter en ære i ikke at lade mad gå til spilde, og er altid frisk på at afprøve nye måder at bruge rester på. En rest kold havregrød kan også smøres tyndt ud på en bageplade beklædt med bagepapir og bages til sprøde havregrødschips.

For mange år siden, havde vi en lille flok dværghøns i haven. De kunne så godt lide, når de fik en rest havregrød fra børnenes morgenmad. Nu, hvor vi ikke har høns længere, må vi hitte på andre måder at udnytte resterne på.

Bollerne blev i øvrigt rigtig gode.

Gem

Gem

Du vil måske også synes om

6 kommentarer

  1. Jamen, de ser også gode ud! Jeg ville ønske jeg var lidt bedre til at prioritere at bage. Jeg synes altid der er en masse der skal klares først, og så er jeg for træt når jeg når til at skulle bage. Jeg vil prøve at blive bedre til at få bagning på programmet!
    Hvad angår resterne, bruger vi jo hønsemodellen 🙂

    1. Jeg kan rigtig godt lide at bage og bager selv alt vores brød – men man kan ikke nå det hele, og du har så travlt i haven 🙂
      Hønsehold er noget af det bedste, hvis man vil undgå madspild 🙂

  2. Jeg har ikke selv prøvet grød i bollerne, men på min eneste skitur skulle vi skiftes til at være på madholdet, og jeg var ved at få en stor skideballe, da jeg ville smide den overskydende havregrød i affaldsspanden. Resten skulle (selvfølgelig) bruges i bollerne den næste morgen.

    1. Ja, man kan hurtigt komme galt afsted 😉 Men det er altså en helt fin måde at bruge en havregrødsrest på 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *