En travl måned

Så er vi allerede nået til den sidste junidag i år. Det har været en travl og dejlig måned.

En søndag i juni fejrede vi  Henriks fødselsdag ved en brunch med den nærmeste familie. Bagefter gik vi allesammen i Kongens Have og nød solskinsvejret.

Vi har også været til barnedåb – igen en dejlig dag med familien.

Jeg har ikke fået læst så meget i månedens løb, men en enkelt krimi er det blevet til. En uskyldig løgn er rigtig spændende og jeg vil anbefale den til alle, der mangler en god bog til ferien.

Færdiggørelse og udgivelse af min e-bog om eksem har også fyldt en del i månedens løb. Det har været både spændende og nervepirrende. Bogen er et projekt, som jeg har haft i tankerne i årevis, og det er dejligt, at det nu er ført ud i livet.

Vores have har i månedens løb forsynet os med virkelig, virkelig mange skønne, solmodne, økologiske jordbær. Vi har spist friske jordbær, så vi var ved at revne og har desuden fyldt fryseren med lækre bær til senere brug. Andre ting i køkkenhaven er slået fejl i år, men jordbærhøsten kan vi bestemt ikke klage over.

Gem

Gem

Læs videre

Til barnedåb

I går var vi til barnedåb. Det var min nevøs lille datter, der blev døbt.

Det er altid dejligt, når familien samles i anledning af en glædelig begivenhed, og dagen i går var ingen undtagelse.

Jeg var så optaget af at hygge mig med familien, at jeg slet ikke fik  taget et billede til bloggen. Derfor lader jeg et billede af mine skønne pæoner fra haven ledsage mit indlæg. Smukke, sart lyserøde blomster passer meget godt til et indlæg om en skøn, lille pige.

Gem

Gem

Læs videre

Eden Rose

Min Eden Rose blomstrer, og jeg kan ikke se mig mæt på den. Den første, jeg havde, gik pludselig ud for nogle år siden. Den var blevet temmelig stor og blomstrede til overflod, så det var meget ærgerligt, at den gik ud. Men en Eden Rose vil jeg ikke undvære i haven, så der måtte plantes en ny. Den er nu ved at vokse til, og jeg glæder mig meget over den.

Gem

Gem

Gem

Læs videre

Kongens Have i solskin

I går var vi en tur i København. Vi nød en dejlig brunch i godt selskab og bagefter gik vi en tur i Kongens Have. Der er altid dejligt. I går var der virkelig mange, der nød solen og varmen i de dejlige omgivelser. Varmen var lige i overkanten for mig, så jeg trak ind i skyggen, hvor det kunne lade sig gøre.

Gem

Gem

Læs videre

Jordbær fra haven til maven

De jordbærplanter, vi satte forrige år, forsyner os med masser af skønne jordbær lige nu. Jeg er helt vild med jordbær, så det er lykken at kunne plukke dem i egen have og spise lige så mange, man orker.

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre