Bare en enkelt

Vi har ikke særlig mange forårsblomster i haven, og jeg plejer ikke at nænne at plukke dem. De holder længere, når de får lov til at blive ude i haven – og så kan vi glæde os over dem det længere.

I dag har jeg alligevel taget en enkelt tulipan ind.

Den var på mystisk vis dukket op i græsplænen under det japanske kirsebærtræ. Det er ikke godt at vide, hvordan et tulipanløg er endt i jorden der. Der er ingen af os, der har placeret det der med vilje. Men det er altså endt der på en eller anden måde. Den fine, gule tulipan har stået og bøjet hovedet mod jorden de seneste morgener efter nattefrosten. Nu er den kommet ind i køkkenet og står og lyser op som en lille, gul solstråle.

Gem

Gem

Læs videre

Jeg skriver og skriver …

I den seneste tid har jeg været optaget af et projekt, som jeg længe har haft lyst til at give mig i kast med.

Jeg er begyndt på at skrive en e-bog om livet med atopisk eksem.

Som mange læsere af min blog ved, har jeg haft atopisk eksem hele livet. Mange år med en sygdom giver en vis erfaring, og jeg har  efterhånden udviklet nogle strategier for at leve bedst muligt med eksemet. Nu  håber jeg, at mine erfaringer kan være til inspiration for andre.

Jeg har i tidens løb skrevet om eksem både hist og pist – primært på min blog på allergiskhverdag.dk men også på andre hjemmesider og i Atopisk Eksem Forenings medlemsblad. Et enkelt foredrag om eksem er det også blevet til. Så jeg har en del materiale liggende. Nu er jeg ved at samle, sortere, redigere, tilføje nyt og gennemskrive det hele og udgiver det altså på et tidspunkt som e-bog. Det bliver ikke noget kæmpestort værk. Bare en lille e-bog. Hvis bogen kan være en hjælp for andre med eksem eller forældre til børn med eksem, vil det glæde mig helt vildt meget.

Der kommer nok til at gå et pænt stykke tid endnu, før e-bogen er klar til udgivelse, for der er forskellige praktiske ting, jeg lige skal sætte mig ind i. Men det må gerne tage tid, der er ingen deadline, og jeg nyder skrive-/ læringsprocessen.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre

Til 1-års fødselsdag

I går var vi til 1-års fødselsdag. Min nieces lille dreng rundede det første år. Eller det gør han først i morgen, men fødselsdagen blev holdt i går.

Sådan en fødselsdag er en hyggelig familiebegivenhed. Vi var glade for at få mulighed for at være med til at fejre den lille fyr og se ham spise sin første fødselsdagskage. Han så virkelig kær ud med kage i det meste af ansigtet.

Gem

Gem

Læs videre

Hverdag igen

Så blev det hverdag igen. Påskeferien gik præcis lige så hurtigt, som den altid gør.

Vi har haft nogle dejlige feriedage. Som jeg skrev forleden dag, har vi haft en fridag sammen med Sander. Vi har også haft besøg af yngste søn og hans kæreste. Rigtig hyggeligt.

Resten af ferien er brugt på praktiske gøremål herhjemme, køreture ud i det blå, gåture, læsning, en god slat serieafsnit på tv – i det hele taget ganske almindelige, dagligdags aktiviteter. Jeg har også brugt lidt tid på at lære min nye vaskemaskine at kende. Jeg tror faktisk, at jeg ender med at blive glad for den.

Påskeferien var dejlig, og jeg nød den. Nu nyder jeg, at hverdagen er tilbage med alle dens rutiner.

Gem

Gem

Gem

Læs videre

En feriedag sammen med vores barnebarn

Forleden dag tilbragte Sander en påskeferiedag hjemme hos os.

Han hjalp Farfar med at reparere en fuglekasse, der havde fået råd i taget. Den fik fint, nyt tag.

Vi hyggede os med at lægge puslespil, spille Klodsmajor og Domino. Vi spillede fodbold, skød med vandpistol, spiste is og det bedste af det hele – vi snakkede, pjattede og grinede.

Sådan en dag med barnebarnet er guld værd.

Læs videre