Sådan gik februar

Årets korteste måned er gået. Og med den – vinteren – i hvert fald ifølge kalenderen.

Det er jo ikke meget rigtigt vintervejr, vi har haft, men februar bød da på en smule sne og frost.

Februar bød også på fødselsdagsfejring i København med brunch og besøg i Rundetårn.

I den forgangne måned læste jeg en virkelig, virkelig spændende bog, Ondt blod af Emelie Schepp. Den blev læst på et par dage, for den var virkelig svær at lægge fra sig. Den kan absolut anbefales.

Det var også i februar, jeg oplevede flere tilfælde af rigtig god service i forbindelse med reklamationer.

Vi nåede også at prøvekøre et par dejlige biler og være til fastelavnsfest og se familiens yngste slå katten af tønden i februar.

For mig har februar desuden – ligesom december og januar – båret præg af, at mit eksem har været meget aktivt og mit velbefindende derfor langtfra i top. Det er et irriterende element i min hverdag, som jeg desværre tager med mig ind i marts, men jeg er optimist og tror fuldt og fast, at det snart bliver bedre.

Gem

Gem

Gem

Lignende indlæg

2 kommentarer

  1. Ja, den dumme eksem skal lige tage og slappe lidt af! Det er træls når toppen bliver taget af ens livskvalitet pga. sådan noget, men jeg fornemmer heldigvis at der stadig er masser af kvalitet i dit liv 🙂 Men altså: God bedring med eksem og velbefindende, Randi!
    Kh Nana

    1. Vi har allesammen nogle livsvilkår, som vi ikke kan komme udenom – og som sådan et vilkår betragter jeg mit eksem. Men jo – det må godt snart slappe lidt af 🙂 Tak, Nana!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *