En søndag i februar

I dag har vi været ude at prøvekøre et par virkelig dejlige biler.

Vi har i et stykke tid haft planer om at skifte vores bil ud. Vi har hele tiden vidst, at vi ville have en bil af samme mærke som den, vi har nu. Vi har bare været lidt i tvivl om modellen. Så i dag prøvekørte vi begge de to modeller, vi vakler imellem. Det blev vi egentlig ikke mere afklarede af. For begge biler var dejlige. Rigtig dejlige. De kørte begge to som en drøm. Vi kunne rigtig godt lide den ene. Og vi kunne rigtig godt lide den anden.

Nu tygger vi lidt på det, tænker over det, sover på det og vender og drejer det hele. Så håber vi at kunne træffe det helt rigtige valg meget snart.

Efter turene i de nye biler, satte vi os ind i vores egen gamle og kørte til fastelavnsfest for at se familiens yngste slå katten af tønden.

Det var hyggeligt at være lidt sammen med familien og sjovt at se de mange udklædte børn.

Undervejs fra det ene til det andet var vi så heldige at se tre traner spankulere rundt på en mark. Det må da være et forårstegn.

Nu varer det ikke så længe, før vi er klar til at dejse om i sofaen og runde søndagen af – måske med en god film.

Du vil måske også synes om

8 kommentarer

    1. Vi er meget tæt på 🙂 Så I har lige været den samme proces igennem – det bliver dejligt med ny bil!

  1. Pøj pøj med den nye bil. Her i huset er et gemalen, der vælger bil, og mig, der kører i den. Jeg er så ligeglad med biler, bare de kan køre og jeg sidder godt i dem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *