En gratis omgang

Småpengene var lagt frem i går, da det var fastelavnsmandag. Jeg havde jo håbet på, at der ville kommen nogle udklædte børn forbi og rasle og synge de gamle fastelavnssange for mig.

Men der kom ikke et øje, så jeg  fik ikke puttet mønter i  en eneste raslebøsse. Det var en gratis omgang. Jeg så heller ingen udklædte børn, da jeg var ude at gå.

Som jeg har været inde på før, er det efterhånden småt med børn, der er ude at rasle. Traditionen er åbenbart ved at forsvinde helt. I hvert fald her omkring.

Heldigvis så jeg masser af fantasifuldt udklædte børn i søndags, da vi var til tøndeslagning med familien.

Læs indlægget

En søndag i februar

I dag har vi været ude at prøvekøre et par virkelig dejlige biler.

Vi har i et stykke tid haft planer om at skifte vores bil ud. Vi har hele tiden vidst, at vi ville have en bil af samme mærke som den, vi har nu. Vi har bare været lidt i tvivl om modellen. Så i dag prøvekørte vi begge de to modeller, vi vakler imellem. Det blev vi egentlig ikke mere afklarede af. For begge biler var dejlige. Rigtig dejlige. De kørte begge to som en drøm. Vi kunne rigtig godt lide den ene. Og vi kunne rigtig godt lide den anden.

Nu tygger vi lidt på det, tænker over det, sover på det og vender og drejer det hele. Så håber vi at kunne træffe det helt rigtige valg meget snart.

Efter turene i de nye biler, satte vi os ind i vores egen gamle og kørte til fastelavnsfest for at se familiens yngste slå katten af tønden.

Det var hyggeligt at være lidt sammen med familien og sjovt at se de mange udklædte børn.

Undervejs fra det ene til det andet var vi så heldige at se tre traner spankulere rundt på en mark. Det må da være et forårstegn.

Nu varer det ikke så længe, før vi er klar til at dejse om i sofaen og runde søndagen af – måske med en god film.

Læs indlægget

Skrækscenarie

Nu har de lige fortalt om det i radioen igen. At en eller anden kommune vil spare på ældreplejen. Det blev nævnt, at man i den pågældende kommune havde fremsat forslag om, at de ældre, der havde brug for hjælp i hjemmet, fremover kun kunne få skiftet sengetøj og få hjælp til rengøring hver fjerde uge.

Det løber mig koldt ned ad ryggen, når jeg hører den slags. Der er hele tiden den slags historier. Så er der tale om, at de ældre, der har brug for hjælp til personlig pleje, kun kan komme i bad en gang om ugen. Så er det rengøring, der ikke er råd til mere end en gang om måneden. Så er det maden, der er for ringe.

Jeg kan ikke holde ud at tænke på det.

Jeg er virkelig skræmt fra vid og sans ved tanken om at risikere at blive ude af stand til at klare mig selv og blive afhængig af den form for hjælp. Tænk at måtte opgive sit daglige bad og kun komme i bad en gang om ugen. Tænk at være nødt til at ligge i det samme sengetøj i fire uger. Tænk at leve i et hjem, hvor der kun bliver gjort en smule rent en gang om måneden.  Tænk at være tvunget til at gå så meget på kompromis. Tænk engang at skulle leve sine sidste år på den måde.

Som om det ikke er nok, at blive gammel, syg og ude af stand til at klare sig ved egen hjælp. Der bliver føjet spot til skade, når den hjælp, der tilbydes, er så utilstrækkelig.

Det er et skrækscenarie.

Læs indlægget

God service giver tilfredse kunder

For et par uger siden fortalte jeg, at jeg havde reklameret over et par ting, som jeg havde købt og ikke været tilfreds med.

Det ene tilfælde drejede sig om en tube creme, jeg havde købt på apoteket. Det var en creme, som jeg har købt og brugt mange gange før og været godt tilfreds med. En uparfumeret creme, der plejer at have en fuldstændig neutral duft eller for at sige det på en anden måde: den lugter nærmest ikke af noget som helst.

Men så havde jeg altså fået købt en tube creme, der ikke var, som den plejer at være. Den lugtede nemlig af noget. Når cremen blev varm på huden, fik den en underlig, fad lugt, der fik mig til at tænke på den lugt, der var i køkkenet i barndommens dage, når min mormor og morfar slagtede gris, og der blev smeltet fedt af. Sådan gider man jo ikke at gå rundt og lugte, så jeg reklamerede over cremen, og fik den naturligvis uden videre ombyttet. Jeg kunne selvfølgelig bare have kasseret cremen, men den havde kostet i omegnen af 170 gode, danske kroner, og dem ville jeg ikke bare smide ud ad vinduet.

Det andet tilfælde drejede sig om den taske, jeg købte for under et halvt år siden. Den blev jeg ikke tilfreds med. Magnetlåsen virkede ikke ordentligt, så tasken var meget svær at lukke. Desuden så tasken skæv ud, når den hang på skulderen, det var som om remmen på en eller anden måde trak i tasken, så den bulede mærkeligt. Alt i alt ikke en taske der levede op til mine forventninger. Jeg reklamerede altså. Tasken blev sendt ind til butikken, hvor den var købt og videre til producenten. Enden på det blev, at jeg nu får en anden taske. Ikke en magen til den første, for det kunne ikke lade sig gøre – og det havde jeg egentlig heller ikke lyst til, da den jo havde været lidt af en skuffelse. Men en ny taske, som jeg håber, at jeg bliver glad for.

Det var altså to reklamationer. I begge tilfælde blev jeg mødt med forståelse for problemet og vilje til at løse det. Jeg fik en rigtig fin service og er derfor igen en tilfreds kunde.

Læs indlægget

Ondt blod

I løbet af weekenden har jeg læst en rigtig, rigtig spændende krimi, Ondt blod af Emelie Schepp.

En tidlig morgen rekvireres en ambulance til en kvinde, der er fundet voldsomt mishandlet. Først på stedet er ambulanceredder Philip Engström, der gør alt, hvad han kan, for at redde kvindens liv. Desværre forgæves.

Kort tid efter findes endnu et mishandlet offer, og igen har Philip været på gerningsstedet. Et mønster begynder at tegne sig.

Faktisk er bogen nummer tre i en serie, men kan sagtens læses selvstændigt. Jeg har desværre ikke læst de to første bøger i serien, Mærket for livet og Hvide spor, men det vil jeg gøre så hurtigt som muligt.

Seriens hovedperson er den lidt reserverede politianklager, Jana Berzelius, der i Ondt blod opsøges privat af en person fra fortiden.

Bogen er virkelig velskrevet, og man holdes i konstant spænding, mens man følger med i jagten på morderen samtidig med, at et ikke mindre spændende drama udspiller sig i anklagerens privatliv.

Læs mere om bogen her.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs indlægget

Akut trang til havregrød

En sjælden gang imellem får jeg pludselig lyst til  havregrød. Det skete i går, og jeg bestemte mig for, at jeg ville have havregrød til morgenmad i dag. Så jeg kogte mig en lille portion havregrød til morgen. Kun en lille portion – for jeg ved nemlig, at selv om jeg godt  kan længes efter grød, så skal jeg altså ikke have for meget af det.

Jeg spiste havregrøden bare med et lille drys sukker, præcis som jeg serverede den for mine børn, da de var små. Ikke noget med kanel, eller rosiner, mandler eller friske frugt på grøden, som jeg ellers ser rundt omkring, at nogen anbefaler. Det har jeg slet ikke lyst til.

Nu har jeg fået min grød. Det var dejligt, men nu varer det sikkert et pænt stykke tid, før jeg  får akut trang til grød igen.

Gem

Gem

Læs indlægget

Man må gribe chancen …

I går morges stod jeg op med forventninger om en gråvejrsdag. Det var, hvad vejrudsigten aftenen i forvejen havde stillet i udsigt.

Men først på formiddagen kom solen frem over Holme-Olstrup. Himlen var ikke ligefrem knaldblå, men den var lyseblå og i hvert fald ikke grå.

Jeg smed, hvad jeg havde i hænderne og gik mig en tur. Det var så mildt og dejligt vejr. Jeg fik lidt sol på kinderne. Jeg gik en god halv times tid og nød, at solen skinnede på mig og vores lille stationsby.

To minutter efter jeg var kommet hjem igen, blev himlen grå, og solen var væk.

Vasketøj og strygetøj var ikke rendt nogen steder, mens jeg var væk. Det blev klaret, da jeg kom tilbage – i godt humør og med ny energi.

Jeg var glad for, at jeg havde grebet chancen for gåtur i solskin, da den bød sig – især da det senere blev tåget og endda snuskregn.

Hvis du vil vide, hvordan Holme-Olstrup kom på landkortet, så læs her.

Gem

Gem

Gem

Læs indlægget

Om at have et problem

I går, da jeg havde været ude at handle, oplevede jeg noget, som jeg stadigvæk er en anelse irriteret over.

Jeg kom kørende på vej hjem. Da jeg drejede ind på vores vej, holdt der en bil parkeret i højre side et lille stykke fremme. Jeg var jo lige svinget ind på vejen – naturligvis pænt ude i højre side. Selvfølgelig var jeg helt nede i fart,  og det var virkelig et held, for bilen foran begyndte at bakke lige imod mig. Jeg navigerede udenom – og dyttede helt automatisk samtidig for at gøre føreren af den anden bil opmærksom på, at han var ved at bakke ind i mig.

Jeg kørte videre og så godt i spejlet, at manden i den anden bil nu kørte lige bagved mig. Da jeg parkerede i carporten, parkerede han samtidig udenfor vores indkørsel.

Jeg tog mine indkøb med mig og gik hen imod vores dør, da manden i bilen råbte: “Har du et problem?”

Jeg svarede, at jeg i hvert fald var blevet lidt forskrækket, da han pludselig bakkede lige imod mig. “Du kan bare køre stille og roligt,” råbte han og kørte sin vej.

Det er lidt mærkeligt, at det var mig, der skulle skældes ud, når det var ham, der var uopmærksom og var ved at bakke ind i mig. Det  provokerede ham åbenbart, at jeg dyttede ad ham. Det er ellers i bl.a. den slags situationer, man skal bruge hornet.

Men jeg håber da, at det reddede hans dag at lukke damp ud overfor mig.

Læs indlægget

En slags genudsendelse

Det her er en slags genudsendelse. Nedenstående indlæg skrev jeg nemlig på min eksem/allergi-blog i marts 2009. Desværre er det lige så aktuelt nu som dengang. Så nu poster jeg den gamle tekst her, selv om jeg helst ikke vil fokusere på mit eksem her på bloggen. Det fylder bare så meget lige nu, at der næsten ikke er plads til andet:

Enhver, der lever med eksem i svær grad, vil nok være enig med mig, når jeg siger: Drømmen om bedring eller helbredelse slipper man aldrig! Jeg er inde i en periode, hvor mit eksem er slemt, og bare bliver værre og værre. Det påvirker min dagligdag meget. Kløe, svie, smerter og ubehag. Søvnmangel, dårligt humør og en følelse af afmagt. Men heldigvis også ind imellem optimisme og drømmen om bedring. Dagdrømmerier om at finde lige præcis den faktor, der bringer eksemet i ro og får livskvaliteten på plads i en opadgående kurve. Jeg har flere gange oplevet, at mit eksem er blevet mirakuløst bedre på bare korte ferier i det sydlige Europa. Desværre har bedringen hver gang kun varet, til jeg var tilbage i vante omgivelser. Men tænk nu, hvis et længere ophold udenlands kunne resultere i en længerevarende bedring. Så min drøm er et lillebittte hus eller en beskeden lejlighed sydpå. Et tilflugtssted at søge hen til, når der er brug for at hele op og få det godt. Et helle – et frikvarter. Det er ikke en drøm, der er overdrevet realistisk, men den er alligevel dejlig. Håbet og drømmene kan vi ikke undvære.

Læs indlægget