Januar er ved at være gået

Januar måned er allerede ved at være gået.

For mig har det været en lidt stille måned, fordi jeg ikke har været helt på toppen. Dels var jeg lidt længe om at komme mig ovenpå den influenza, der ramte mig ved juletid, dels har der været andre skavanker, der har plaget mig – især har mit eksem drillet rigtig meget. Så jeg har hverken været social eller udfarende, men har bare haft brug for at passe på mig selv og tage den lidt med ro. Der har ikke rigtig været overskud til så meget andet.

I løbet af måneden fik jeg læst et par virkelig gode bøger, Mischling af Affinity Konar og En uskyldig familie af Katrine Marie Guldager. Begge bøger kan jeg anbefale på det varmeste.

I januar har vi også set virkelig mange afsnit af  The Good Wife på Netflix.  Det er en rigtig god serie med dejligt mange afsnit. Selv om vi har tygget os igennem mange afsnit, er der heldigvis en god del tilbage endnu. Jeg hader, når en god serie er slut.

I morgen tager vi fat på februar – der er planer om noget, som jeg glæder mig til.

Læs videre

Et af mine yndlingsmærker

Et af de mærker, der er mest af i mit klædeskab, er Rosemunde.

Især cardigans og toppe i en blanding af silke og bomuld, har jeg nogle stykker af i forskellige farver. Blandingen af silke og bomuld gør tøjet virkelig behageligt at have på, det kan vaskes i maskine, tørrer hurtigt og skal ikke stryges. Det holder sig pænt vask efter vask. Desuden synes jeg, at sådan en tynd cardigan med tilhørende top under er meget anvendelig. Den er god både til en pæn nederdel og til et par jeans. Jeg bruger i hvert fald mine rigtig meget.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre

Drømme om sne

Jeg drømmer om et ordentligt læs sne.

Hvor ville det pynte – både på landskabet og på vores vintertriste have. Det ville også pynte på mit humør, er jeg ret sikker på. Jeg trænger til rigtigt vintervejr med frost, sne, sol og klar, blå himmel. Den slags vejr gør mig glad.

Det lader ikke til at blive virkelighed lige i den nærmeste fremtid, så jeg må nøjes med at drømme og  genbruge et snefoto fra sidste år.

Læs videre

Hvidløg er ikke bare hvidløg

Før i tiden var jeg ikke særlig vild med hvidløg. Det var meget lidt hvidløg, der blev spist her i huset.

Det er der blevet lavet helt om på. Jeg er blevet stor fan af hvidløg og har spist det tit i det seneste halve års tid.

Vendepunktet kom, da vi dyrkede vores egne hvidløg i haven og begyndte at spise friske hvidløg.

Det smager, så englene synger. En mild og aromatisk smag.

At vi selv dyrker hvidløgene og kan spise dem helt friske er ikke den eneste grund til, at jeg er blevet så glad for hvidløg. Jeg er også begyndt at tilberede dem på en anden måde.

Nu bager jeg hele hvidløg i ovnen og er helt vild med det.

Jeg skærer top og bund af hvidløget, pensler med lidt olivenolie, drysser en smule salt på toppen og  så ellers ind i ovnen med det en halv times tid. Et stykke ristet brød med lidt smør (eller for mit vedkommende mælkefri plantemargarine) – og så klemmer man nemt og hurtigt de bagte hvidløgsfed ud og smører på. Det er blevet en favorit herhjemme. Så når vi alligevel har mad i ovnen, bager vi et hvidløg, og så er der en nem og dejlig forret. Et helt bagt hvidløg passer fint til to små stykker ristet brød. De bagte hvidløg kan selvfølgelig også spises som tilbehør til forskellige retter.

Desværre har vi spist hele sidste års høst af hvidløg nu – men i efteråret satte vi hvidløg igen, og jeg håber virkelig, at vi får en god høst igen til sommer. Nu er vi jo blevet så vilde med de hjemmedyrkede hvidløg, at vi slet ikke kan undvære dem.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre

En uskyldig familie

Jeg har læst En uskyldig familie af Katrine Marie Guldager.

Det er første gang, jeg har læst noget af Katrine Marie Guldager, men jeg vil hurtigst muligt dykke dybere ned i hendes forfatterskab. Heldigvis er der meget at gå i gang med.

En uskyldig familie handler om Svendborg-drengen Frederik, der længes efter at slippe væk fra det miljø, han er opvokset i. Han gør karriere i finansverdenen og  bor og arbejder i  New York og senere London, men får et sammenbrud og rejser hjem til Danmark.

En uskyldig familie er en historie om, hvor svære familierelationer kan være. Om hvordan misforståelser og sårede følelser let kan skygge for kærligheden og den gode vilje. Hvordan der alt for nemt kan skabes afstand i stedet for nærhed, selv om man dybest set vil hinanden det bedste – og om hvor svært det kan være at rumme hinandens forskelligheder.

Jeg kan på det varmeste anbefale bogen – det er en familieroman, man ikke må gå glip af.

Læs mere om bogen her.

Gem

Gem

Læs videre