Månedsarkiv: december 2016

Godt nytår

Årets sidste aften bliver ikke helt, som vi oprindelig havde tænkt os, for jeg er stadigvæk ikke helt rask og har egentlig bare lyst til at opholde mig under tæppet på sofaen med en god bog og har ikke fået forberedt noget som helst. Men vi har masser af mad i huset og friske blomster på bordet, så mon ikke det kommer til at gå helt fint alligevel? Det tror og håber jeg.

Jeg ønsker alle, der læser med her, et rigtig godt og lykkebringende nytår!

Et foto fra min blog i en ny sammenhæng

For nogle måneder siden blev jeg kontaktet af en underviser fra NSI Sprog- og Integrationscenter i Næstved. Hun var ved at udarbejde noget undervisningsmateriale om Herregårdshaven på Rønnebæksholm og ville høre, om hun måtte bruge et af mine billeder fra haven.  Hun havde fundet billedet på nettet. Billedet kan ses på min blog her.

Jeg blev helt glad for at blive spurgt, for jeg har i flere tilfælde oplevet, at mine billeder er blevet brugt i forskellige sammenhænge, uden at jeg er blevet spurgt først. I dette tilfælde blev jeg spurgt, og det kvitterede jeg for ved med det samme at give grønt lys for brug af billedet.

Nu er folderen om Herregårdshaven på Rønnebæksholm færdig, og jeg har fået et eksemplar.

Jeg synes, det er sjovt at se et af mine billeder i undervisningsmaterialet. Billedet er ovenikøbet på forsiden af folderen. Det ser fint ud, og jeg er faktisk en lille smule stolt. I øvrigt er jeg som leverandør af et foto til folderen kommet i godt selskab med bl.a. Claus Dalby, som jeg beundrer rigtig meget for hans smukke blomster-/havebilleder.

Bliv hos mig

Mens jeg har plejet min influenza, har jeg læst Bliv hos mig af Harlan Coben.

Bogen handler om Megan, der er gift med Dave og mor til to halvstore børn. Hun er glad for sin trygge og rolige tilværelse men savner alligevel indimellem det lidt mere vilde liv, hun levede, før hun blev gift. Et liv som hun aldrig har fortalt sin mand sandheden om.

Dengang var hun lidt varm på den dygtige fotograf, Ray – og det var gengældt, men deres veje skiltes, da Megan stak af efter nogle mystiske begivenheder i den by, de boede i.

En mand forsvand sporløst. Sagen blev aldrig opklaret, men politimanden Broome gav aldrig slip på håbet om at finde ud af, hvad der egentlig skete.

Efter 17 år dukker der noget op, der fører til, at fortidens hemmeligheder bliver afsløret.

De andre bøger af Coben, jeg har læst, har været spændende, men denne her overgår de forrige. Den er virkelig, virkelig spændende. Min høje puls under læsningen kan helt sikkert ikke kun tilskrives influenzaen.

Læs mere om bogen her.

Gem

Gem

Gem

Årets højdespringer

Jeg har været syg i juledagene og har ikke været meget oppe. Jeg har tilbragt dagene på sofaen under et lunt tæppe. Jeg har ikke rigtig haft lyst til at læse, så når jeg ikke har småsovet, har jeg kigget lidt rundt i Blogland og har også kastet et blik på min egen blogstatistik.

Indlæg med omtale/anmeldelse af bøger hører til mine mest læste indlæg, og her i 2016 har et enkelt indlæg i særlig grad skilt sig ud. Det er årets absolutte højdespringer, og selv om indlægget er skrevet for et halvt år siden, skaber det stadig trafik. Indlægget handler om bogen Få styr på dit stofskifte, og at det er blevet læst så mange gange vidner desværre om, at mange lider af stofskiftesygdomme, og at en del ikke er velbehandlede.

Mit gamle juletræstæppe

Mit juletræstæppe er temmelig gammelt.

Faktisk har jeg haft det i præcis 50 år. Jeg fik det nemlig, da jeg var bare 12 år gammel. Jeg fik det af min storesøsters kærestes mor. Hun havde fået nogle juleduge, juletræstæpper og den slags, der ikke kunne sælges, fordi de havde forskellige småfejl. Og så var hun altså så sød at forære mig et juletræstæppe.

De første mange år blev juletræstæppet brugt i mit barndomshjem, men da jeg selv fik børn og begyndte at holde juleaften i mit eget hjem, huskede min mor, at det egentlig var mit og sørgede for, at det kom hjem til  mig.  Dermed blev det også en fast del af mine børns jul. Gennem alle årene har deres julegaver ligget på lige præcis det tæppe under juletræet.

Jeg kan slet ikke forstille  mig, at vores juletræ ikke skulle stå på det tæppe. Det er nemlig ikke bare et gammelt juletræstæppe af hessian og med en hvid streg, der slet ikke skulle have været der –  for mig er det det eneste rigtige juletræstæppe.

Gem

Gem

Gem

Gem

Dagen før dagen

Som sikkert de fleste andre er jeg lidt fortravlet i disse dage. Det er næsten en del af traditionen.

Heldigvis er der ved at være styr på juleforberedelserne. Alt er købt ind – jeg håber ikke, vi har glemt noget. Vi har klaret alle indkøb uden at blive fanget i uudholdelig trængsel. Vi har valgt de rigtige butikker og ramt de rigtige tidspunkter, så alle indkøb er blevet klaret forholdsvis stille og roligt.

I dag skal vi heldigvis slet ingen steder. Vi går og gør klar til juleaften. Der skal lige koges en rullepølse og ordnes lidt forskelligt. Jeg forsøger samtidig at pleje en virus, eller hvad det nu er, der har ramt mig. Den har bragt ondt i  halsen, hovedpine, snot og kulderystelser med sig, så den er alt andet end velkommen. Jeg håber, at jeg kan blive den kvit før juleaften, og prøver lige nu at jage den væk med en kop skoldhed suppe.

Rigtig glædelig jul!

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Lidt nyt til hjemmet

I dag blev min nye Wall+Mesh opslagstavle fra Don’t Go Out leveret. Den skal selvfølgelig op at hænge på væggen, men lige nu står den på skænken i køkkenet.

De første opslag er på plads, for jeg kunne slet ikke vente med at se, hvor fint det blev.

Opslagstavlen er så pæn i sig selv. Den er i egetræ og passer perfekt i vores køkken, hvor vi har spisebord og stole i samme træsort. Jeg er så glad for den.

Det er dejligt med lidt nyt til hjemmet. Somme tider er det bare en lille ting, der skal til.

Gem

Gem

Gem

Gem

Luciadag

Indtil 1975 tænkte jeg ikke så meget over Luciadagen. Jeg havde da set Luciaoptog på skolen som barn, men havde ikke rigtig bidt mærke i, hvilken dato det var Luciadag.

Den 13. december 1975 blev min ældste søn født, og siden har jeg været helt klar over, at netop den dag er Luciadag.

Jeg glemmer aldrig Luciaoptoget på barselsgangen på Roskilde Sygehus den eftermiddag for 41 år siden. Når man lige er blevet mor, er de store følelser i spil. Det er sikkert derfor, at optoget og sangen den dag gjorde så stort indtryk på mig.  Det blev et ekstra smukt og stemningsfuldt minde fra en i forvejen stor og lykkelig dag.

I dag har jeg også set Luciaoptog. Sanders klasse, 1.T gik Luciaoptog på skolen, og de var så søde og dygtige.

Flot og funktionel opslagstavle

Som jeg fortalte forleden, er min yngste søn og hans kæreste netop flyttet.  I den forbindelse skulle de selvfølgelig have en indflytningsgave.

Jeg havde for nylig set en flot opslagstavle, som jeg hovedkulds havde forelsket mig i, og spurgte dem, om den måske også var noget for dem. For hvis de ville have sådan en, ville vi give dem den i indflytningsgave. De blev lige så begejstrede for opslagstavlen, som jeg var, og ville gerne have en. De var på forhånd blevet advaret om, at jeg under alle omstændigheder ville købe en til mig selv i nær fremtid.

Indflytningsgaven blev hurtigt bestilt, og nu hænger den på væggen i de unge menneskers nye lejlighed. Jeg har fået lov til at vise et billede af deres opslagstavle, som de har sendt til mig.

Nu har jeg bestilt en tavle til mig selv også. For nogen tid siden smed jeg jo min gamle opslagstavle ud og erstattede den af et clipboard. Det blev alligevel lidt for lille, og da jeg så fik øje på den flotte opslagstavle, var det lige den, jeg hele tiden havde manglet.

Tavlen hedder Wall+Mesh og er fra Don’t Go Out. Nu glæder jeg mig bare til, min egen tavle bliver leveret, så den kan komme op på væggen.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Masser af trapper

Mine lægmuskler er lidt ømme i dag. Det er fordi, jeg gik ret meget  på trapper i går.

Vi gav yngste søn og hans kæreste et nap med at flytte. De flyttede ind i en lejlighed på tredje sal, og det blev til temmelig mange ture op og ned ad trapperne i løbet af dagen.

Da jeg vågnede i morges og mærkede ømheden i benene, kom jeg til at tænke på dagen efter samme søns fødsel. Dengang var mine ben ømme på præcis samme måde. Også dengang var det fordi, jeg havde gået rigtig meget på trapper dagen før. For at få gang i veerne blev jeg nemlig sendt ud for at gå på sygehusets trapper. Bagefter regnede vi ud, at det var blevet til i hvert fald 80 etager i alt. Det er mange trappetrin at forcere som optakt til en fødsel. Men det virkede. Det satte skub i tingene og vores dreng kom til verden.

Det er længe siden nu, og mine benmuskler er åbenbart ikke blevet stærkere i mellemtiden.