En lillebitte tomatplante

Forleden dag, da vi havde besøg af Sander, medbragte han en lillebitte tomatplante.

Han havde fået den i skolen. De havde vistnok sået tomaterne i klassen, og så havde børnene hver især fået en plante med hjem. Den lille tomatplante stod i et lille engangsbæger og trængte virkelig hårdt til lidt mere plads og lidt mere jord at gro i.

Nu skulle tomatplanten i pleje hos os ferien over, og Farfar havde fyldt en urtepotte med jord og lidt ekstra krudt fra kompostbeholderen. Sander var selv med til at omplante den lille, sarte plante, og vi lovede højt og helligt at passe godt på den og forsyne den med vand og kærlig omsorg.

Som det fremgår af billedet, hvis man ser godt efter, er planten kun omkring otte cm høj. Nu håber vi, at vi kan holde liv i den og allerhelst få den til at gro og trives.

Gem

Gem

Læs videre

Økologiske jordbær

Lidt tidligere på dagen kørte vi en lille søndagstur, hvor vi lagde vejen forbi en af de gårdbutikker, vi godt kan lide at besøge.

Vi ville sikre os et par bakker økologiske jordbær. Jeg er helt pjattet med jordbær. Det er min yndlingsspise. Der er ikke noget som helst, jeg hellere vil spise end jordbær, så da jeg hørte i radioen i går, at jordbærsæsonen allerede lakker mod enden, blev jeg helt forskrækket. Jeg synes slet ikke, jeg har fået skønne, solmodne jordbær nok for i år.

Så vi strøg afsted efter jordbær. På gården mente de heldigvis, at de kunne tilbyde friske bær nogen tid endnu – sikke en lettelse.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre

Sko på udsalg

Dette indlæg indeholder affiliate link.

Så var det tid til at få udskiftet traveskoene. Jeg slider et par op på omkring et års tid. Jeg skifter lidt mellem flere par sko, når jeg går mine daglige ture, men der er altid et par, der bliver brugt mest.

Denne gang har jeg købt et par sko, der er fuldstændig magen til dem, der er slidt op. Jeg har nemlig været så glad for de sko, at jeg ikke kunne holde ud at skulle undvære sådan et par.

Foruden de velkendte travesko har jeg også købt et par andre sko til mig selv, og der røg også et par til Henrik i kurven.

Jeg har købt mine sko online på udsalg lige her. Der er masser af dejlige sko og mange penge at spare.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre