Forleden dag, da vi havde besøg af Sander, medbragte han en lillebitte tomatplante.
Han havde fået den i skolen. De havde vistnok sået tomaterne i klassen, og så havde børnene hver især fået en plante med hjem. Den lille tomatplante stod i et lille engangsbæger og trængte virkelig hårdt til lidt mere plads og lidt mere jord at gro i.
Nu skulle tomatplanten i pleje hos os ferien over, og Farfar havde fyldt en urtepotte med jord og lidt ekstra krudt fra kompostbeholderen. Sander var selv med til at omplante den lille, sarte plante, og vi lovede højt og helligt at passe godt på den og forsyne den med vand og kærlig omsorg.
Som det fremgår af billedet, hvis man ser godt efter, er planten kun omkring otte cm høj. Nu håber vi, at vi kan holde liv i den og allerhelst få den til at gro og trives.
6 kommentarer
Den skal nok blive stor og stærk! Jeg tror ikke, at tomatplanter har så store traumer pga. omsorgssvigt i de første tre måneder, som vi mennesker kan få det 🙂
Nej, det må vi sandelig ikke håbe – så kunne det da ende helt galt 😉
Hvor hyggeligt. Det er nok ikke alle kammeraternes planter, der får sådan omsorg. Spændende hvad det bliver til.
Ja, det bliver ret spændende at se, om den bliver stor og stærk 🙂
Den skal nok nå at vokse en hel del endnu, men om den kan nå at sætte frugter bliver lidt spændende.
Det kan nok komme til at knibe, tror jeg – men vi må se, hvordan den udvikler sig 🙂