En stille og rolig påskeferie

Vi har ikke nogen påsketraditioner i familien. Ikke noget med at skulle præstere eller stille op til noget bestemt. Det er nu meget rart.

Vi havde mest af alt brug for nogle rolige feriedage, og det har vi haft. Vi har kørt nogle gode ture bl.a.  til Marielyst, som jeg fortalte om for et par dage siden. Vi har også gået nogle lange ture, og på påskeferiens sidste dag blev det til en tre-generationers gåtur i Rådmandshaven i Næstved. Der så vi masser af hvide anemoner. Så er det forår for alvor.

Der er også blevet sået i urtehaven. Der var ikke så meget plads til overs at så på, for vi satte en masse jordbærplanter i efteråret. Men der var heldigvis plads til det vigtigste, nemlig salat og rødbeder og så en lille række knoldfennikel, som vi dyrkede med held sidste år. Nu mangler der at blive lagt lidt kartofler, og så er der ikke plads til mere.

Du vil måske også synes om

4 kommentarer

  1. Er det ikke for tidligt at så? Jeg troede, at jorden skulle være lidt varmere, end den er nu. Det ligger måske bare i dvale, til temperaturen er i orden …

    1. Jeg tror ikke, at det betyder noget for de ting, vi har sået, men nu må vi se. Vi plejer altid at få gjort det lige lovlig sent, så det skulle da lige passe, hvis vi er for tidligt ude i år 🙂

  2. Det bliver spændende om I skal så om. Umiddelbart vil jeg mene det er for koldt, men kommer det ikke op og bliver svidt af nattefrosten, så går det nok, da det bare ligger ‘i dvale’ i jorden fordi det er for koldt til at spire
    Jeg kan læse du har været på disse kanter. Jamen her er da dejligt 🙂

    1. Nu må vi se, om ikke det går. Ellers må vi bare på den igen.
      Ja, vi synes rigtig godt om Falster og har været på nogle dejlige ture dertil den senere tid 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *