Månedsarkiv: februar 2016

Hurtig opfølgning

Jeg vil lige følge op på mit seneste indlæg.

Jeg har allerede hørt fra COOP igen. Jeg har nu erfaret, at hvis man vil have svar, kan det ikke betale sig at henvende sig til COOP pr. brev eller mail. Man skal simpelt hen bare skrive til dem på deres Facebookside. Så kommer der svar.

Det viser sig, at min deodorant stammede fra et parti, der ved en fejl indeholdt en rest af parfume. Partiet er nu angiveligt hjemkaldt.

Jeg er meget forarget over, at den information nærmest skal tvinges ud af COOP. Det er jo en yderst vigtig information for parfumeallergikere. Deodoranten er af mærket Änglamark, der slår sig op på at være allergi- og miljøvenligt. Deodoranten bærer i øvrigt som nævnt både Svanemærket og Den Blå Krans, som burde garantere et produkt uden parfume aller anden skadelig kemi.

Det skal retfærdigvis nævnes, at COOP har sendt mig kompensation for den uheldige deodorant samt portoudgifter i forbindelse med fremsendelsen af den til analyse.

Det kan være svært at bevare tilliden …

Jeg fortalte for nylig, at jeg havde købt en uparfumeret deodorant med både Den Blå Krans og Svanemærket, som mod forventning alligevel lugtede umiskendeligt af parfume. Som jeg fortalte, klagede jeg til COOP og blev bedt om at sende deodoranten ind til dem til analyse.

Det gjorde jeg, og i går fik jeg brev fra COOP. Det var den standardskrivelse, de altid besvarer klager med. Noget med ” Det er altid meget beklageligt, hvis vores produkter ikke lever op til kundernes forventning eller direkte giver anledning til ubehagelige oplevelser som din.”

Ingen forklaring på, hvad der kan være sket, så et uparfumeret produkt alligevel ikke er uparfumeret.

Sådan et svar på en seriøs henvendelse er jeg ikke tilfreds med. Jeg synes, at man som forbruger har krav på at blive taget alvorligt, når man henvender sig med en klage over en åbenlys fejl ved et produkt. Jeg synes, at man har krav på en ordentlig forklaring og ikke bare et standardsvar og en sang fra de varme lande.

Nu har jeg henvendt mig igen for at få en afklaring på, om jeg fremover kan regne med, at parfumefri varer virkelig er uden parfume, og om man i det hele taget kan have tillid til Svanemærket og Den Blå Krans.

Besøg på Zoologisk Museum

I dag har vi været på Zoologisk Museum sammen med Sander.

Vi har set mange spændende ting. Først og fremmest har vi set kæmpedinosauren Misty. Det var en imponerende oplevelse. Vi har også set hvalskeletter, et elefantfoster, et hvalhjerte, fossiler, mange, mange udstoppede dyr, sjældne stenarter som bl.a. den smukke kuglegranit på billedet herover og et utal af andre spændende ting.

Timerne fløj afsted, mens vi var der. Der var så meget at kigge på, undersøge, beundre og forundres over.

Et besøg på Zoologisk Museum kan anbefales til både store og små.

Søndagstur til hovedstaden

I går spiste vi søndagsbrunch på vores yndlingscafé i København sammen med familien for lidt forsinket at fejre min fødselsdag.

Efter maden trodsede vi kulden og gik en tur i Kongen Have. Der er dejligt på alle tider af året, og det var perfekt, at familiens yngste lige kunne brænde lidt krudt af på legepladsen før hjemturen. Det er sådan en fin legeplads med gangbroer, drager og andet, der taler til fantasien. De forskellige legeredskaber er lavet af nogle havens gamle elmetræer, har jeg læst et sted.

Lørdag i farver

I dag stod vi op til det smukkeste syn. I nattens løb er alting udenfor blevet forskønnet med et fint lag sne. Selv om det endnu ikke var lyst, kunne vi se sneen lyse op på hver en gren og hver en kvist i haven  – jeg er vild med det.

Herinde i køkkenet har jeg yndlingsblomster i skønne farver at glæde mig over. Dem blev jeg forkælet med på min fødselsdag tidligere på ugen.

Og så er det tilmed lørdag – så kan man næsten ikke ønske sig mere.

Pigen uden navn

De seneste dage har jeg været fuldstændig opslugt af en bog – Pigen uden navn af Christina Baker Kline.

Bogen handler om 91-årige Vivian og Molly på 17.

Molly opholder sig i en plejefamilie, er lidt utilpasset og er på grund af en mindre forseelse blevet idømt samfundstjeneste. Hun får til opgave at hjælpe til med at rydde op på Vivians loft.

Efterhånden som de to gennemgår kasse efter kasse med ting og sager fra et langt liv, opstår der tillid, gensidig forståelse og venskab imellem dem, og samtidig stykkes historien om Vivians liv og baggrund sammen.

Hun mistede som barn hele sin familie og blev sammen med andre forældreløse børn sat på et tog og sendt tværs gennem USA mod en uvis fremtid hos fremmede.

Pigen uden navn er inspireret af virkelige hændelser. Det er en meget barsk og gribende historie, som har gjort stort indtryk på mig.