Street art i Næstved

Næstved har de senere år fået nogle bemærkelsesværdige kunstværker rundt omkring i byrummet og kaldes (eller kalder sig) Danmarks Uofficielle Hovedstad for Street Art.

Jeg er ikke begejstret for alle kunstværkerne, men der er nogle af dem, jeg er helt vild med. Den tyske kunstner Hendrik Beikirch har malet ansigtet på siloen her ved havnen samt to andre fantastiske portrætter i Næstved –  jeg synes, at de er helt vildt flotte.

Mere gadekunst fra Næstved her og her.

Læs videre

Rimfrost og blå himmel

Her i Holme-Olstrup har vi haft en flot, frostklar dag efter en morgen med rimtåge. Jeg gik en tur, inden solen fik gjort det af med den fine rimfrost på træerne. Smukt ser det ud, og det er bare med at nyde det, mens det er der.

Vejrudsigten tyder på,  at vi desværre snart vender tilbage til gråvejr og regn, og så er det hele pludselig ikke så pænt at se på længere.

Læs videre

Tid til forandring

Bloggen her har skiftet navn/er flyttet til nyt domæne.

Jeg har gennem et stykke tid overvejet, om ikke et navneskifte var på sin plads. Jeg begyndte at skrive blog, da mit barnebarn blev født, og jeg har skrevet meget om ham. Barnebarnet er nu blevet skolebarn, og skal ikke citeres, eksponeres og fortælles om i tide og utide. Derfor har indholdet på bloggen stille og roligt ændret sig og er kommet til at handle mere og mere om alt muligt andet, og jeg har fået lyst til også at ændre navnet.

En anden grund til navneskiftet er, at der er andre end mig, der har fået den gode ide at kalde deres blog for Bedstes Blog, så jeg deler efterhånden navnet med flere – selv om domænenavnet www.bedstesblog.dk er mit. Også på Facebook findes der flere sider, der hedder Bedstes Blog, som ikke har noget med mig og min blog at gøre.

Fra nu af deler bloggen bare navn med mig. På den måde regner jeg med at kunne have blognavnet for mig selv.

Jeg vil stadig skrive om løst og fast fra min hverdag og om, hvad der optager mig lige nu og her – herunder naturligvis også familierelaterede ting. Det er muligt, at der vil komme lidt flere indlæg om bøger – men lad os nu se.

Foruden det nye navn har bloggen fået en lille opdatering. Jeg er selv glad for ændringerne og håber, at I, der følger med her, stadig vil hænge på.

Velkommen på www.randiglensbo.dk.

Læs videre

Spor

Vi har stadig lidt sne liggende i haven, og det har jeg ikke det mindste imod. Uden sneen havde jeg ikke haft muligheden for nyde det fine mønster af fuglefodspor derude. Jeg regner med, at sporene her stammer fra de fasaner, der har været på besøg i haven i dag.

Det er da et ret fint aftryk, de har sat, synes jeg.

Læs videre