Månedsarkiv: december 2015

Friskpresset æblesaft

Midt i november købte vi en saftpresser. Den blev pakket ud, vasket af og sat ind i skabet. Der stod den åbenbart meget godt, for først i dag har vi fået afprøvet den.

Vi har en del æbler fra haven liggende, som skal bruges til noget fornuftigt, mens de stadig er forholdsvis friske. Så i dag har vi haft gang i saftpresseren og har lavet den dejligste, økologiske æblejuice.

Maskinen fungerer upåklageligt, og juicen smager virkelig dejligt. Endnu en gang kan vi konstatere, at hjemmelavet meget ofte er det bedste.

Vi er således enige om, at den friskpressede juice er besværet værd, men vi er også enige om, at der ikke kommer friskpresset juice på bordet her i huset hver dag, for rengøringen af maskinen er ærligt talt ikke klaret med et snuptag. Det burde egentlig ikke komme bag på nogen, for sådan er det jo næsten altid med de smarte køkkenmaskiner, man lige pludselig synes, at man ikke kan undvære.

Når man er en klovn …

Jeg har altid været en klovn til at tegne. Det har jeg slet ikke talent for.

Alligevel har jeg for nylig kastet mig ud i at male et lille billede.  Af en klovn. Lad mig med det samme slå fast, at det hele tiden kun har været tænkt som en spøg.

Det hele begyndte med, at min ældste søn blev ved med at snakke om et billede af en klovn, som vi havde hængende på væggen, da han var lille. Rigtig mange havde de klovnebilleder dengang.

Sønnen ærgrede sig over, at billedet for længst var smidt ud. Han ville gerne have haft det, for som barn havde han holdt at klovnen.

Det lod sig ikke gøre, så jeg sagde til ham, at han måtte se, om han kunne finde et tilsvarende billede i en genbrugsbutik, og ellers kunne jeg da bare male et klovnebillede til ham. Dumt sagt. For han var hurtig og svarede, at det ville han faktisk også hellere have.

Og så glemte vi alt om det. Lige indtil jeg skulle finde på noget sjov i anledning af hans 40 års fødselsdag. Jeg bestemte mig for at male en klovn til ham – bare så han kunne lære, at man skal passe på med, hvad man ønsker sig.

Så jeg gik i gang med at lave en skitse af et klovneansigt. En ret vanskelig opgave, når man ikke ejer talent for at tegne. Men jeg kløede på. Skitsen blev  til et lille klatmaleri. Bestemt ikke kønt – men alligevel.

Vi har moret os meget over det lille billede allerede, så det har tjent sit formål.

Med små skridt …

Det går lidt trægt med juleforberedelserne her i huset. Jeg stresser lidt ved tanken om alt det, der ikke er i orden endnu. Energien kører på lidt for lavt blus i øjeblikket, så det hele går ikke så hurtigt, som jeg kunne ønske. Men med små skridt i den rigtige retning går det vel. Det plejer jo altid at blive jul alligevel.

I går bagte jeg småkager. Bare en enkelt slags. Vi er ikke de store småkagespisere, så det må række.

Gaverne er også købt.

Jeg håber, at jeg får fingre i et par økologiske juleænder igen i år. De kan godt være svære at få fat i, men jeg satser på, at det lykkes. Snart går andejagten ind.

Gem

Kravlenisser i ramme

For nogle måneder siden læste jeg et sted på nettet om RAM’N – en helt genial ramme til børnetegninger. En virkelig pæn træramme, som man meget nemt kan sætte tegninger i – den ene ovenpå den anden faktisk. Når en ny tegning skal i rammen, trykker man den bare ind ovenpå den forrige. Rammen kan rumme 50 tegninger. Så ved man, hvor de er – virkelig smart.

Jeg blev straks forelsket i rammen. Det var sådan en, jeg gerne ville have haft, dengang mine børn producerede en lind strøm af fine tegninger. Men den fandtes ikke dengang.

Jeg skyndte mig at købe en ramme, for så har jeg den, når mit barnebarn af og til forærer mig en flot tegning, han har lavet.

Lige nu har jeg sat mit fine ark med Christels kravlenisser i rammen. Jeg synes, at det ser ganske hyggeligt ud, og man kan jo sagtens bruge rammen til andet end børns kunstværker.

Gem

Den store antiinflammatoriske kostguide

Jeg er ved at studere Den store antiinflammatoriske kostguide af Martin Kreutzer og Anne Larsen.

Jeg døjer jo med eksem, og fra flere sider forlyder det, at netop eksem er en af de helbredsproblemer, der kan bedres ved at spise efter den antiinflammatoriske kostpyramide. Derfor er jeg naturligvis interesseret i at lære lidt mere om grundprincipperne i den antiinflammatoriske kost.

Foruden forklaringer på hvilke madvarer, der fremmer inflammation og hvilke der hæmmer samme, indeholder bogen en fire-ugers kostplan med en perlerække af inspirerende opskrifter på sund og antiinflammatorisk kost samt tips om sund livsstil i det hele taget.

Jeg lever i forvejen temmelig sundt, og jeg har ikke behov for at lægge min kost og livsstil fuldstændig om, men det skader næppe at skele til de mange råd og opskrifter i bogen. Jeg er i hvert fald blevet inspireret til at justere lidt her og der.

Jeg har fået bogen tilsendt til anmeldelse, men alt hvad jeg skriver her på bloggen er udtryk for min egen ærlige og oprigtige mening.