Månedsarkiv: november 2015

Bedsteforældredag i børnehaveklassen

I går var jeg til bedsteforældredag i Sanders børnehaveklasse.

Arrangementet stod i julens tegn. Vi bedsteforældre var blevet bedt om at medbringe hver en saks, for det var meningen, at vi skulle klippe og klistre og pynte klasseværelset op til jul sammen med børnene.

Allerførst gik vi ud på legepladsen og holdt frikvarter sammen både store og små. Bagefter var det dejligt at komme ind i varmen og gå i gang med saks, karton og glanspapir.

Der blev klippet og klistret, snakket og spist julesmåkager. Det var rigtig, rigtig hyggeligt, og da vi gik, var klasseværelset pyntet op til den store guldmedalje.

Man går jo helt i sort

Mailboxen og endda det halve af Blogland er oversvømmet af tilbud og tips om store besparelser på både dit og dat i dag på Black Friday. Det gælder også et par af annoncerne her på min egen blog – jeg ved det godt. Det er gået helt amok.

Jeg gider ikke at læse om det. Jeg har bestemt mig for at gå i den anden grøft og lade Dankortet blive i lommen hele dagen.

Sol på sne

Sne i kombination med sol og blå himmel gør mig fuldstændig lalleglad eller måske snarere nærmest lykkelig. Det er noget af det smukkeste, synes jeg.

Jeg må bare ud i vintervejret og bliver næsten som barn igen. Mine fødder vil lave “traktorspor” i sneen og knække isen på vandpytterne. Sådan er det bare, og det gør mig i godt humør.

Så vidt jeg har forstået, varer vintervejret ikke ved, så jeg har været ude at nyde det så meget som muligt i dag.

Vi skal da prøve at dyrke hvidløg

Det er altid spændende at prøve at dyrke noget nyt i haven. I år har vi f.eks. for første gang prøvet at så knoldfennikel. Det var en stor succes og gav blod på tanden, så da jeg blev tilbudt et sæt fra Nelson Garden med alt, hvad man skal bruge for at komme i gang med at dyrke hvidløg, sagde jeg ja tak.

Jeg har modtaget en pakke med hvidløg af flere forskellige sorter og en fin planteskovl fra  Dorthe Kvist by Nelson Garden.

Man skal sætte de små hvidløgsfed i jorden i det sene efterår, så vi kan lige akkurat nå det. Der er ingen tid at spilde. Når først de er sat, er det bare at vente til sommer – så skulle vi gerne kunne høste dejlige, friske hvidløg. Jeg håber på en god høst.

Sættet er modtaget til test, men hvad jeg skriver her på bloggen er altid udtryk for min egen ærlige mening.

En dag med kontraster

Det var rystende at vågne op i morges til nyhederne om det forfærdelige, der er sket i Paris.

Vi var så heldige, at vi havde en aftale med Sander om, at han skulle besøge os i formiddags, så vi slukkede for tv og radio og lukkede alle reportagerne om terrorhandlingerne ude nogle timer. Det var godt at tænke på noget andet og bare koncentrere sig om det nære.

På en dag, hvor ondskab, frygt og rædsel fylder så meget, er det godt med et lille helle med plads til kærlighed, glæde, leg og latter.

Til fødselsdag

I går var vi til min brors fødselsdag. Han blev 65.

Det var sådan en hyggelig dag med masser af snak og grin.

Tonen blev slået an, allerede da vi skulle til bords. I stedet for vores navne stod der et lille hint på hvert bordkort. Så var det meningen, at man ud fra det lille stikord skulle regne ud, hvor man skulle sidde. Nogle af ordene passede på flere forskellige, så det var ikke sådan lige til at finde ud af, hvor hver især skulle sidde. De fleste var nødt til at gå hele vejen rundt om bordet og læse teksten på alle bordkort, før de fandt den rette plads.

Jeg fandt selv ret hurtigt min plads, for ordet på mit bordkort kunne ikke identificere andre i selskabet, men ord som jæger, storebror eller natteravn kunne passe på flere. Så den lille spøg kom der en del sjov ud af.

En hjælpende hånd

Jeg har lige læst En hjælpende hånd af Gillian Flynn. Du husker sikkert forfatterens seneste bog, Kvinden der forsvandt, der var en international bestseller.

I En hjælpende hånd møder vi en kvindelig hovedperson og fortæller, der tjener til dagen og vejen på en lidt speciel måde. Hun giver på flere måder sine kunder en hjælpende hånd og bliver via sit job hvirvlet ind i nogle foruroligende begivenheder, hvor hun efter kort tid ikke længere ved, hvem hun kan stole på.

En hjælpende hånd er en novelle, så det er svært at fortælle om handlingen uden at fortælle for meget eller næsten det hele. Men i hvert fald kan jeg roligt fortælle, at fortællingen er spændende, bramfri og ind imellem også morsom. Man er rigtig godt underholdt, mens man læser. Bogen er i et praktisk lommeformat – perfekt til at stikke i lommen og tage med på en tog- eller bustur.

Skriiiig

Jeg har det lidt blandet med det der halloweenhalløj.

Det var jo ikke noget vi fejrede, da vores sønner var børn, men det lader til, at vore dages børnefamilier har taget det til sig.

Forleden dag var vi sammen med Sander inde i en større legetøjsforretning og kigge på alle halloweentingene, og det var ikke så lidt, der var på hylderne. Det er klart, at børnene bliver optaget af det.

For et par år siden, da der første gang kom børn til vores dør til halloween og truede med at lave ballade, hvis ikke jeg rystede op med noget slik, var jeg totalt uforberedt. Jeg måtte beklageligvis indrømme overfor ungerne, at jeg ikke havde noget slik i huset, de kunne få. Året efter kom der også et par stykker, og da havde jeg heldigvis nogle slikkepinde i skabet, jeg kunne stikke dem.

I år var jeg forberedt. Jeg har overgivet mig. Så da et par små, skumle typer efter mørkets frembrud stod udenfor døren og så uhyggelige ud, fik de hver en forsvarlig håndfuld slik til at afværge eventuel ballade.

Det var såmænd mere hyggeligt end uhyggeligt.