Månedsarkiv: september 2015

Langt om længe …

I går fik vi til vores store glæde og overraskelse det brev, som Sander sendte til os for 18 dage siden.

Så lang tid skulle det tage for et brev at komme fra Næstved til Holme-Olstrup. En afstand på rundt regnet ni km.

Selv om det slet ikke er godt nok, er jeg på nippet til at tilgive Post Danmark. Jeg er nemlig så glad for, at brevet omsider nåede frem.

Sander har virkelig gjort sig umage med at skrive brevet til os, og det er så fint. Vi har allerede sendt et svarbrev til ham, nu må vi se, om det når frem indenfor den nærmeste fremtid.

Seks år

Jeg har lige læst Seks år af Harlan Coben.

Bogen handler om Jake, der går rundt med et knust hjerte, fordi hans livs store kærlighed, Natalie har afsluttet deres forhold og giftet sig med en anden. Det er efterhånden seks år siden, men Jake har ikke glemt Natalie, der ved sit bryllup fik ham til at love, at han ville lade hende og hendes mand, Todd være i fred.

Jake har holdt sit løfte, men da han en dag falder over Todds dødsannonce, bliver der rippet op i hans hjertesorg, og han beslutter sig for at deltage i  begravelsen for at se Natalie igen.

Ved begravelsen viser det sig til Jakes store undren, at den sørgende enke ikke er Natalie, men en kvinde han aldrig har set før.

Jake forstår ingenting men beslutter sig for at forsøge at finde Natalie. Det viser sig at være lettere sagt end gjort og Jake finder snart sig selv midt i begivenheder, han aldrig havde troet, at han nogensinde skulle blive en del af.

Det er en helt fantastisk bog. Den rummer både  stor kærlighed, hæsblæsende spænding og befriende humor. Det er en kombination, der ikke er hverdagskost i krimigenren, og det gør bogen til noget ganske særligt.

Bogen udkommer 1. oktober.

Skønne æbler i massevis

Vi har mange æbler i haven i år. Rigtig mange. Så vi spiser æbler hele tiden. De skal jo ikke gå til spilde, og desuden er der jo ikke noget, der slår et æble fra eget æbletræ. Sådan et der er plukket lige før, det skal spises.

Når æblerne er fra egen have, ved jeg desuden, at de er helt fri for rester af sprøjtegifte. Det sætter jeg stor pris på.

Sorten er jeg lidt i tvivl om. Jeg er desværre ikke god til at huske sådan noget. Jeg burde nok have skrevet det op – eller ned, men det har jeg ikke gjort. Men æblerne smager godt i hvert fald.

En hyldest til mit barnebarns SFO

I går tilbragte jeg en god del af eftermiddagen sammen med Sander. Jeg hentede ham i SFO’en.

Han elsker at være der, og det kan jeg godt forstå.

Det er jo ikke nogen ny skole, og det bærer SFO’ens lokaler præg af. Det hele er godt brugt og lidt slidt, men på en hyggelig måde. Hele atmosfæren er så imødekommende, rar og venlig. Så snart man træder inden for døren, mærker man hyggen, roen  og den gode stemning. Jeg tager hatten af for de søde, dygtige og engagerede pædagoger, der hver dag skaber sådan en tryg og god ramme for børnenes aktiviteter. Stor tak til dem!

Koncentreret spild af både tid og rengøringsmiddel

Det var godt, at jeg var alene hjemme i formiddags, da jeg tabte det meste af en dunk koncentreret universalrengøringsmiddel udover bryggersgulvet. Jeg kommenterede nemlig mit lille uheld med nogle mindre pæne gloser. Så jeg er godt tilfreds med, at der ikke var nogen, der hørte det.

Du milde himmel hvor alt det rengøringsmiddel skummede, da jeg tørrede det op. Der gik adskillige spandfulde vand til, før jeg fik has på det. Faktisk er der lidt tilbage endnu, men det er flydt ind under tørretumbleren. Der må det blive indtil videre, for jeg kan ikke flytte tørretumbleren ved egen hjælp.

Selvgjort er velgjort, som man siger – eller noget.

Jeg er lidt sur på Post Danmark

For næsten to uger siden sendte Sander et brev til os, som han selv havde skrevet. I brevet var der også et helt nyt skolebillede af ham til os.

Sander puttede selv brevet i postkassen – hans far havde sørget for, at det var korrekt adresseret og frankeret.

Brevet landede bare aldrig hjemme i vores postkasse.

Så nu er jeg lidt sur på Post Danmark. For vi ville være blevet virkelig glade for det brev.

Vi trøster os med, at det jo trods alt er tanken, der tæller.

Avnstrup før og nu

P4 sender her til morgen en reportage fra Avnstrup, der i dag er asylcenter eller modtagecenter for flygtninge.

Avnstrup blev i sin tid bygget og indrettet som tuberkulosehospital og blev siden til psykiatrisk plejehospital.

Stedet har været en del af min families historie i mange år. Det var en rigtig, rigtig  stor arbejdsplads med mange faggrupper ansat,  og mere end en håndfuld af mine familiemedlemmer har arbejdet  der i kortere eller længere tid. Jeg har også selv arbejdet der.

Mine første erindringer om Avnstrup stammer fra dengang, jeg var en lille pige. Begge mine forældre arbejdede på stedet, og hvert år til jul blev der holdt en stor juletræsfest for personalets børn. Det var spændende. Der var et kæmpestort juletræ, og vi fik godteposer. Jeg kan stadig huske de godteposer og genkalde mig duften, når man stak næsen ned i posen. Der var både æbler og appelsiner i posen – og slik. Der var alt muligt slik – også marcipansnitter og hjemmelavede romkugler, som var det allerbedste.

Da jeg gik ud af skolen, fik jeg et job på Avnstrup. Jeg skulle lige tjene lidt penge og finde ud af, hvad jeg så ellers ville. Jeg startede på det hold, der gjorde hovedrengøring. Vi var en flok, der arbejdede os igennem hele hospitalet afdeling for afdeling. Vi havde det godt sammen og gik til arbejdet med energi og højt humør. Det er en tid, jeg tænker tilbage på med glæde.

Senere fik jeg fast job som hospitalsmedhjælper på en af afdelingerne. Jeg kunne godt lide at være der. Jeg havde gode kolleger og tjente mine egne penge, så jeg blev hængende et par år. Jeg fattede efterhånden interesse for arbejdet med de psykiatriske patienter og søgte ind på plejeruddannelsen på Sct. Hans Hospital i Roskilde. Efter endt uddannelse vendte jeg tilbage til Avnstrup og arbejdede der, indtil jeg måtte opgive jobbet pga. mit eksem, der var blevet rigtig, rigtig slemt på det tidspunkt.

Jeg har også boet på Avnstrup. Jeg boede i en personalebolig sammen med min ældste søn i over tre år. Vi havde en god lille lejlighed i et hus med fire lejligheder i alt. Der var et godt sammenhold mellem os naboer, og jeg var glad for at bo der.

Så Avnstrup har betydet meget i mit liv, og det er ikke længere siden end i weekenden, jeg har genset stedet. Da ældste søn var på besøg, kørte vi en tur forbi for at se, hvordan der ser ud nu om dage.

Gode septemberdage

Som jeg har været inde på tidligere, nyder jeg denne første efterårsmåned i fulde drag.

I weekenden havde vi besøg af vores ældste søn. Han bor jo i Grønland, hvor der er meget, meget smuk natur men  stort set ingen træer at kigge på, så vi havde planlagt en søndagstur i skoven. Det blev vejret bare ikke til, det regnede stort set hele dagen, så i stedet kørte vi en tur og kiggede på landskabet. Vi lagde  vejen forbi forskellige steder, der betyder noget for os som familie. Det var rigtig hyggeligt.

I dag lokkede solen og den blå himmel mig ud på travetur allerede tidligt på dagen. Det var dejligt. Jeg har simpelt hen så svært ved at undvære mine daglige gåture, men jeg er ikke vild med at gå i regnvejr. Alt andet vejr går jeg glad og gerne ud i, men hvis jeg går i regnvejr, er det fordi jeg er blevet overrasket af en byge. Jeg ved, at der er nogen, der godt kan lide at være ude i regnvejr, men jeg er ikke en af dem.

Tid til at kigge op

Jeg har lige læst i mit horoskop, at jeg kan se frem til en rimeligt rolig dag. Det er lige, hvad jeg ønsker mig, så jeg vil håbe, at det passer. (Jeg tror kun på horoskoper, når de lover noget godt.)

Jeg ønsker mig en rolig dag med masser af tid til at kigge op i den smukke, blå septemberhimmel. September er min yndlingsmåned, og jeg forsøger at nyde den så meget som muligt ved at være udendørs så snart, jeg kan se mit snit til det.

Syrnede grøntsager

Fermentering eller syrning er en gammel metode til at gøre madvarer langtidsholdbare.

Lige nu er det meget moderne igen. Alle taler om, hvor sundt og lækkert det er at spise mælkesyregærede grøntsager.

Jeg har lige haft lejlighed til at kigge i en bog, der giver et fint indblik i, hvad syrning er, hvordan man gør, og hvorfor syrnede madvarer er sunde.

Syrn selv af Karin Bojs giver grundig vejledning i, hvordan man kommer i gang med selv at syrne grøntsager samt opskrifter på retter, som de syrnede grøntsager passer til. Der er også anvisning på, hvordan man starter en god surdej og opskrift på et surdejsbrød af rug og byggryn.

Bogen er meget inspirerende og alene billederne gør, at man får lyst til at kaste sig ud i at syrne grøntsager. Jeg har i hvert fald planer om, at det skal prøves af snarest. Måske skulle jeg vove det ene øje og prøve at syrne nogle af de dejlige, økologiske rødbeder, vi har i haven.

Læs mere om Syrn selv her.