Nybagte boller og hjemmelavet syltetøj

Jeg bagte jo i går, og resultatet af mine anstrengelser blev, som det skulle være.

Jeg er gået over til næsten udelukkende at bage boller af den slags dej, man bare rører sammen, lader hæve 5-6 timer og sætter på bagepladen med en ske. Det går lynhurtigt. Ingen æltning. Man får ikke dej på fingrene. Det kan ikke være nemmere, og resultatet bliver faktisk altid godt.

Jeg varierer bollerne lidt ved at give dem forskellige former for drys ovenpå. Min favorit er blå birkes, Henrik kan allerbedst lide græskarkerner, andre foretrukne drys er majsgryn eller solsikkekerner.

Til bollerne blev der taget hul på et glas hindbærsyltetøj, som jeg lavede forleden. Jeg laver aldrig store portioner syltetøj. For det første spiser vi meget lidt af det. For det andet vil jeg ikke bruge konserveringsmidler. Onde tunger spøger ellers med, at i vores alder, har man brug for alle de konserveringsmidler, man kan få. Men her i huset foretrækker vi at gå udenom den slags. Så jeg fryser vores dejlige, økologiske bær fra haven i portioner på  500 g. Det er lige passende til et mellemstort glas syltetøj.

Gem

Læs indlægget

Så er der snart nybagt brød

Det er bagedag i dag. Rugbrødene begyndte jeg på i går – processen strækker sig jo over et par dage, når man bruger surdej. Jeg bager rugbrød med omkring 12 dages mellemrum. Det er fast rutine.

Når jeg nu alligevel skal i gang med mel og kerner, kan jeg lige så godt bage en plade boller også. Bolledejen står og hæver nu og er klar til at komme i ovnen henad aften. Jeg bruger økologisk gær fra Skærtoft Mølle, det giver dejen den mest fantastiske duft – for slet ikke at tale om smagen af det færdigbagte brød. Før jeg begynde at bruge gær fra Skærtoft, havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at sådan en lille klump gær kunne gøre sådan en forskel. Men det er bare noget helt andet – og meget bedre.

Læs indlægget

Ud i det blå i en rød Ferrari

I forgårs da jeg hentede Sander i SFO’en, havde hans far en overraskelse i ærmet til ham senere på dagen.

Sander er ret interesseret i biler. Han lægger mærke til de forskellige bilmærker og har selvfølgelig sine favoritter.

Hans far har en god ven, der har en Ferrari. En rigtig rap, lille, rød sag. Den havde sønnike fået lov til at låne, og ville overraske Sander  ved at hente ham i det flotte køretøj.

Vi havde aftalt at mødes på en parkeringsplads her i Holme-Olstrup. På den måde ville Sander lægge mærke til bilen som det første og først bagefter opdage, at det var hans far, der sad bag rattet.

Sander undrede sig en lille smule over, at vi skulle mødes med hans far der på parkeringspladsen, men det slog vi lidt hen.

Det var lidt af en oplevelse. Der sad vi, Sander, Farfar og jeg i vores bil midt på en ellers helt tom parkeringsplads. Pludselig drejer en rød Ferrari ind på pladsen og svinger hele vejen rundt om vores bil.

Sanders gjorde store øjne, kan jeg godt fortælle jer, og så kom det helt åndeløst: Ferrari og sekundet efter: Far!

Sådan en bil kan jo få øjnene til at stråle på drenge i alle aldre. Og det var også tilfældet her. Hvis det havde været mørkt, kunne de tre par “drengeøjne” snildt have oplyst hele parkeringspladsen.

Det var en glad og spændt lille dreng, der satte sig til rette i den flotte bil for at tage på køretur med sin far.

Læs indlægget

På rundvisning i børnehaveklassen

I går hentede jeg Sander i SFO’en.

Det var første gang efter hans skolestart, så han viste mig rundt i børnehaveklassens lokale.

Det var sjovt at se, for selv om mine egne drenge har gået på samme skole, har jeg aldrig nogensinde før været i det lokale. Mine børn gik nemlig på vores lille skole her i Holme-Olstrup til og med 5. klasse, og fortsatte så skolegangen på naboskolen, hvor Sander nu går.

Nu har jeg set klasseværelset og ved, hvor Sander sidder. Jeg ved også hvor køleskabet til alle madkasserne står, hvor overtøjet hænger, hvilken type skolemælk Sander drikker og meget mere. Jeg var glad for at se det hele og høre lidt om hans nye dagligdag som skolebarn.

Læs indlægget

Gensyn med håndværkerne

Et år går hurtigt.

Det er over et år siden, vi fik vores hus sat i stand.

En dejlig julidag sidste år kunne vi vinke farvel til det midlertidige ophold i skurvognen og flytte ind i vores hus igen.

I morges kom alle håndværkerne tilbage igen. Heldigvis kun for en kort bemærkning.

Der var 1-års gennemgang, og de forskellige små fejl og mangler blev bragt i orden. Selv om det  kun var småting, der skulle laves, involverede det en masse mennesker. Der skulle udbedres et eller andet i alle rum i huset – mest de irriterende svindrevner ved loftet. Så det var maleren, der havde mest travlt.

Alt blev ordnet hurtigt og professionelt. Bagefter smøgede vi ærmerne op og fik gjort rent efter de mange håndværkere, så vi var trætte men glade, da vi faldt om i sofaen her til aften.

 

Læs indlægget