Månedsarkiv: november 2014

Sommer eller vinter

I forbindelse med det grønlandske landstingsvalg har der været mange tv-indslag fra Nuuk.

Jeg har siddet og set dem med stor interesse. Det har været så hyggeligt at gense nogle af de steder, vi så, da vi var på besøg deroppe i sommeren 2013.

Det hele ser selvfølgelig anderledes ud nu, hvor det er vinter, og det trækker i mig efter at se det hele igen med sne på.

Næste gang, vi vil besøge vores søn deroppe, skal vi måske overveje, om det skal være en vinterferie.

Det er et svært valg, for når jeg sidder og kigger på vores sommerferiebilleder fra Nuuk får jeg virkelig også lyst til at opleve den arktiske sommer igen.

Nu må vi se. Det ligger i hvert fald fast, at vi satser på at komme derop igen.

Vendespil med egne billeder

For et stykke tid siden kontaktede de rare mennesker fra Pixum mig og spurgte, om jeg kunne have lyst til at teste et af deres produkter.

Det ville jeg gerne. Jeg bestemte mig for at prøve at lave et vendespil med mine egne billeder på.

Det var meget, meget nemt at finde ud af. Det eneste svære var at bestemme sig for hvilke billeder, der skulle med. Men det lykkedes at udvælge 25 billeder. Så var det på plads.

Da jeg nu var i gang, lavede jeg også lige en lille notesbog til mig selv. Jeg har en svaghed for fine notesbøger og grifler alt muligt ned. Ting jeg skal huske, ting jeg skal gøre, erindringer, strøtanker og mere eller mindre skøre indfald.

Få dage efter bestillingen lå varerne i min postkasse. Både notesbog og vendespil lever helt op til mine forventninger. Gengivelsen af billederne er rigtig fin og vendespillets kort virker solide.

Det er faktisk sjovt at se sine egne billeder på kortene i vendespillet. Jeg glæder mig til at spille det sammen med Sander og høre, hvad han siger til det. Han vil sikkert synes, at det er festligt, at der er billeder af ham selv og andre fra familien på nogle af kortene.

For god ordens skyld skal jeg nævne, at Pixum har foræret mig vendespillet og notesbogen.

Positiv overraskelse

Nu skal man jo ikke tro på alt, hvad man hører. Heller ikke i radioen.

Alligevel havde jeg indstillet mig på en gråvejrsdag, fordi jeg hørte i vejrudsigten i morges, at det var det, vi kunne se frem til.

Derfor var det en positiv overraskelse, da solen i løbet af formiddagen brød igennem skyerne. Jeg gik en dejlig tur og nød solskin og kig til blå himmel over hvide skyer.

Tradition eller ej

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg er modstander af jul i november og i det hele taget i utide.

Der er bare det ved det, at Gisselfeld holder deres juletorv  de sidste to weekender i november, og der er efterhånden blevet tradition for, at vi skal derud sammen med Sander. Så lige de par timer, det tager at være derude, kan jeg godt pakke min aversion mod jul i utide væk.

I går tog vi så til Gisselfeld.

Der var så sindsygt mange mennekser. Der var så tætpakket både ude og inde, at jeg blev helt stresset. Det blev Sander faktisk også. Så ret hurtigt endte vi helt ude i periferien ved nogle gode klatretræer.

Senere fandt vi over til en dejlig lille legeplads, hvor vi morede os, til det var tid til at vende næsen hjemad. Der var god plads og fred og ro til at snakke med hinanden, og der hyggede vi os langt bedre sammen end inde på selve juletorvet.

Traditioner er gode at have i en familie, men kun så længe alle hygger sig med dem. Når det på et tidspunkt ikke længere er tilfældet, kan man med ro i sindet skippe dem. Jeg tror, at juletorv på Gisselfeld bliver en af dem, vi med god samvittighed vil give slip på. Vi finder på noget andet i stedet – noget der passer bedre til vores temperament.

Gratis sofastykke

Vi har endnu ikke fået hængt noget op på væggen over sofaen. Vi kan ikke rigtig finde ud af, hvad vi skal placere der, for det billede, vi havde over sofaen  tidligere, fungerer ikke rigtig over den nye sofa, synes vi. Så der er stadig helt bar væg.

I går, da solen tittede frem, blev væggen dekoreret af det fineste skyggebillede. Det så ret pænt ud. Jeg ville egentlig gerne have beholdt det.

På slump

I morges gik det op for mig, at jeg glemte at starte en rugbrødsdej op i går. Jeg bager rugbrød med surdej, og det tager jo den tid, det tager. Jeg starter selvfølgelig bare dejen op i dag, men bagningen er blevet et døgn forsinket, og vi har kun lige rugbrød nok til i dag.

Vi gider ikke spise købebrød, men brød kan vi ikke undvære.

Noget måtte gøres.

Da jeg kiggede i skabet, viste det sig, at beholdningen af mel ikke var imponerende, når jeg så bort fra rugmelet, som jeg skal bruge til rugbrødsdejen. Der måtte improviseres.

Jeg snuppede, hvad der var af hvedemel, noget grahamsmel og lidt havregryn. Dertil selvfølgelig salt, vand og lidt gær. Dejen røg i en springform, blev penslet med lidt olivenolie og fik lov til at stå på køkkenbordet og hæve i godt og vel fem timer.

Nu er brødet lige taget ud af ovnen. Et økologisk brød lavet lidt på slump. Det dufter rigtig godt, og hvis vi kan lade være med at forgribe os alt for voldsomt på det i aftenens løb, behøver vi ikke lide nogen nød til frokost i morgen, selv om vi må undvære rugbrød.

Gem

Endelig fredag aften

Vi har haft en lidt travl uge, så weekenden er mere end velkommen.

Henrik er lige kommet hjem, han har hentet Sander i børnehaven i dag.

De to har rigtig hygget sig og bl.a. benyttet sig af den kærkomne lejlighed til en fredagstur til købmanden efter kage. Det er sådan et lille hyggeligt ritual, de to har sammen.

Imens har jeg været ude at købe ind. Jeg er ikke vild med at købe ind fredag eftermiddag. Der er alt for mange mennesker. Men nu er det klaret. Maden er sat i ovnen, og der står en bolledej klar på køkkenbordet og venter.

Jeg kan næsten ikke vente, til det bliver tid til at falde om i sofaen. Jeg er nemlig ved at læse Kvinden der forsvandt af Gillian Flynn. Den er rigtig spændende, så jeg glæder mig til at læse videre.

Ikke bare gråt i gråt

Selv om det er en temmelig grå dag, har jeg en masse fine nuancer at kigge ud på.

Vores japanske kirsebærtræ har tabt næsten alle bladene. De ligger i et pænt lag på jorden. Fra vinduerne nyder jeg alle de smukke efterårsfarver.

Bladene får lov til at ligge lidt endnu. Senere bliver de genbrugt. De bliver revet sammen og lagt et andet sted i haven, hvor de skal tjene som vinterfrakke for vores hortensiaer.