Månedsarkiv: oktober 2014

Noget at glæde sig til på en grå dag

Det grå og fugtige vejr indbyder ikke så meget til at foretage sig noget udendørs men mere til at tilbringe tid i sofaen med en god bog.

Heldigvis har jeg lige fået leveret nye bøger fra Saxo. Denne gang har jeg købt Den grænseløse af Jussi Adler-Olsen og Kvinden der forsvandt af Gillian Flynn. Den første er til Henrik, den anden er til mig. Begge bøger har fået rigtig gode anmeldelser.

Vi glæder os begge to til at fordybe os i bøgerne.

Nye stole

For snart et halvt år siden fandt vi efter en del søgen nogle spisebordsstole, som vi begge to kunne lide.

Stolene var i egetræ, og man kunne vælge mellem to varianter – sortbejdsede eller voksbehandlede. Vi brød os ikke rigtig om nogen af dem. Stolene i sig selv var pæne, men vi var ikke vilde med det, der var gjort ved dem.

Vi gik i gang med en lang overtalelsesproces, for at få lov til at købe nogle stole, der hverken var bejdsede eller voksbehandlede. Langt om længe lykkedes det os at få en aftale i stand om, at vi kunne få leveret stole i ubehandlet eg. Planen var, at vi så selv ville sæbebehandle dem.

Aftalen indebar, at vi måtte acceptere at skulle vente tre måneder på stolene. Der gik så noget længere tid, men pyt nu med det.

Stolene blev leveret i går, og vi har givet dem den første gang sæbe.

Vi er rigtig glade for resultatet.

En god eftermiddag og en fin gave

I dag har jeg hentet Sander fra børnehaven.

Det er så hyggeligt at hente ham og gå hjem sammen med ham. Vi snakker og griner og hygger os.

I dag gik vi en tur på legepladsen på vejen hjem, det er altid et hit.

Da vi kom hjem, ville Sander gerne lave perleplader. Jeg fik lov til at sortere perler og finde de farver frem, han skulle bruge. Snakken gik, og tiden fløj.

Sådan en eftermiddag er guld værd.

Jeg var endda så heldig, at Sander forærede mig to fine perlehjerter, han havde lavet i forvejen.

Efterårets farver

I dag har vi været en tur i skoven i det smukke efterårsvejr.

Jeg elsker skoven om efteråret. Træernes gyldne efterårsløv er så smukt, synes jeg. Mange blade er allerede faldet af træerne, så man kan gå i et tykt lag raslende blade. Det kan jeg glæde mig helt barnligt over.

Billedet er ikke taget i skoven men hjemme i vores have, hvor de gyldne farver også vinder frem.

Spændingen stiger

Mens vi boede i skurvognen, bestilte vi nye sofaer til vores stue. De skulle nok have været bestilt noget før, for leveringstiden har været virkelig lang.

Men endelig langt om længe er de blevet leveret her til morgen.

Det er så spændende, om de nu er, som vi har gået og forestillet os. Om farven på læderet er, som vi har regnet med. Vi har kun set den på en lille læderprøve, så det er lidt af en satsning.

Lige om lidt tager vi pappet af, og så må vi se. Jeg tør næsten ikke.

Velkommen til verden

I går fik jeg en dejlig besked fra min niece.

Hun er blevet mor til en lille pige.  Hendes første barn. Min brors første barnebarn. Det er stort og fantastisk og rørende, som det altid er, når en lille ny kommer til verden.

Jeg har set billeder og video – hun er bare kær, den lille.

Et lille menneske – et stort mirakel!

Forkælelse på en regnvejrsdag

I dag har jeg fået blomster af min søster. Det ved hun bare ikke noget om.

Jeg har nemlig indløst et gavekort til Interflora, som hun har været så sød at give mig for lang tid siden.

Jeg styrter ikke ud og bruger et gavekort med det samme, jeg har fået det. Jeg er lidt nærig med mine gavekort. Jeg går og gemmer på dem. Jeg elsker at vide, at jeg har dem. Det er dejligt at have lidt forkælelse i baghånden til en regnvejrsdag.

I dag trængte jeg til friske blomster. Så var det jo skønt at have et gavekort til blomsterhandleren liggende lige til at indløse.

Gavekort gør mig glad to gange. Først når jeg får dem og så igen, når jeg indløser dem.

Kongehuset

Overskriften kunne antyde, at jeg har en historie om den royale familie i ærmet, men det har jeg altså ikke. Den slags overlader vi til ugebladene. Det her handler om noget helt andet.

Ude i Hesede skov ligger forskellige rigtig pæne huse.

Et af husene minder om  et hus, jeg boede i, da jeg var barn. Vi boede der ikke meget mere end et års tid, men jeg har rigtig mange barndomsminder fra lige præcis den periode. Jeg fyldte fem år, mens vi boede der. Huset lå midt ude i en skov, og det var fantastisk at bo der og have hele skoven som legeplads.

Jeg kan huske, at vi børn samlede grankogler i skoven i stor stil. Jeg mener, at mine forældre brugte dem til optænding, når der skulle fyres op i komfuret i køkkenet. Jeg kan også huske fra den tid, hvordan jeg sammen med min storesøster gik det pænt lange stykke vej ad grusvejen hen til vores nærmeste nabo og købte  mælk ved stalddøren. Jeg kan huske, at jeg var meget benovet over, at min søster kunne svinge spanden hele vejen rundt i luften uden at spilde en eneste dråbe mælk.

Mange af den slags hyggelige minder dukker op, når jeg går forbi huset i Hesede skov.

Huset hedder Kongehuset. Det er et passende navn til sådan et hus. Der bor vist ikke nogen i det, men det ser ud til, at jægerne benytter huset, når der er større jagter.