Vi kan ikke blive ved …

Vores vaskemaskine er blevet flyttet temmelig meget rundt de seneste to måneder.

Hver fredag aften slæber vi (Henrik) maskinen ud af containeren i indkørslen og ind i bryggerset. Så  ordner jeg vasketøjet, og søndag aften bliver maskinen transporteret ud i containeren igen.

Det er hårdt for Henrik at bakse så meget med den tunge maskine, og det er også hårdt for maskinen. Den får nogle knubs.

Forrige weekend blev maskinen ved et uheld kørt mod en dørkarm, så programvælgerknappen blev slået af. I fredags blev den repareret.

Lørdag vaskede jeg to maskinfulde tøj, og søndag morgen satte jeg endnu en vask over. Men desværre …  Maskinen virkede ikke.

Så igen i går havde jeg besøg af serviceteknikeren. Jeg var lige ved at sige til ham, at vi ikke kan blive ved med at mødes på denne her måde.

Nu er maskinen funktionsdygtig igen, men jeg må pænt vente med at vaske til weekenden, hvor håndværkerne er ude af huset, og maskinen kan komme ind.

Heldigvis skulle håndværkerne ved denne uges slutning gerne være nået så langt med deres arbejde, at vaskemaskinen kan blive stående i bryggerset uden at stå i vejen.

Du vil måske også synes om

4 kommentarer

  1. Det er ikke nemt at bo i en skurvogn, som I gør. Her har vi valgt at vaske på et vasketeria, der ligger lige i nærheden. Husbond vasker helt frivilligt og betragter de små 2 timer som at have fri – han læser, mens hans vasker 🙂

    1. Madame : Dejligt for dig, at din mand sørger for vasketøjet 🙂 Vi er udfordret af, at jeg har eksem. Det stiller ekstra krav til vask og især skylning af vasketøjet. Så vi har en maskine, der kan skylle ekstra godt – derfor vasker vi helst ikke i andre maskiner.

  2. Arh, for hunde da – jeg håber jeres maskine klarer skærene – det ville da være for ærgerligt at skulle anskaffe en ny pga. denne slags uheldige omstændigheder.

    1. Ellen : Ja, nu er den repareret igen, så nu skulle den forhåbentlig være i orden – det vil vise sig på fredag aften, når vi har “vasketid” igen 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *