Månedsarkiv: juni 2014

Det begynder at ligne noget

Det går fremad med istandsættelsen af vores hus.

Det begynder at ligne noget, der godt kunne ende med at blive til et hjem igen.

Der arbejdes på livet løs. Lige nu er der ved at blive sat skabe op i bryggerset. Vores hårdt prøvede vaskemaskine står nu på sin blivende plads og skal ikke længere stilles ud i containeren, når vi er færdige med at vaske om søndagen. Det i sig selv er et kæmpestort fremskridt.

Der er ikke nogen af håndværkerne, der er helt færdige, men flere af dem er næsten færdige. Det er lidt af et puslespil at finde ud af, hvornår de forskellige opgaver skal udføres i forhold til hinanden. Jeg er glad for, at jeg ikke har noget med den planlægning at gøre.

Der har været et par små skæverter undervejs, men det kan man næppe helt undgå, når man kaster sig ud i så stort et projekt. Men hidtil er alting blevet løst på bedste vis, og vi håber, at den resterende del af arbejdet vil gå glat – og hurtigt.

Post til både den ene og den anden

Her til morgen har jeg modtaget pakken med tøjet, som jeg fortalte om i går.

Det er altid spændende at pakke op og se, om varerne svarer til forventningerne. I dette tilfælde er jeg helt tilfreds.

Faktisk er babyblusen endnu mere nuttet i virkeligheden. Den er så lillebitte, og den økologiske bomuld er så blød og lækker.

T-shirten til Sander er også rigtig fin. Den skal i en kuvert, og så må jeg se at komme forbi og lægge den i postkassen hjemme hos ham. Han elsker jo at tømme postkassen, og hvis der er post til ham selv, er det selvfølgelig ekstra sjovt.

Pakke på vej

Som jeg fortalte forleden dag, har jeg bestilt udsalgvarer hjem over nettet.

Jeg går og venter lidt utålmodigt på pakken med mine indkøb. Heldigvis har jeg fået besked om, at pakken er på vej, så jeg skal ikke vente meget længere.

Som så ofte før handlede jeg hos www.esprit.dk – der kan man finde masser af tøj i en god kvalitet til både store og små og til fornuftige priser.

Meget af mit tøj er købt der. Jeg er glad for tøjet, og det er let at handle i webshoppen, så jeg vender tilbage gang på gang. Man plejer at få varerne leveret rigtig hurtigt, men på grund af udsalget, kan der gå lidt længere tid denne gang. Det fik jeg at vide allerede ved bestillingen.

Hvis jeg skal være helt ærlig glæder jeg mig mest til at se den lille babybluse, jeg har bestilt. Jeg har prøvet at købe babytøj i shoppen før. Det var så fint. Det var til Sander, da han var helt nyfødt.

Noget af babytøjet i shoppen kan man få helt ned i størrelse 50. Det er altså småt. Det vil være for småt til nogle nyfødte, men det må da være dejligt at kunne købe tøj, der passer, også til en nyfødt, der ikke er sværvægter fra starten. Jeg kan huske, da jeg fik min ældste. Han var ikke ret stor – 2800 gram og 49 cm. Selv det mindste tøj, jeg havde til ham, var for stort i starten, men dengang kunne man heller ikke få noget mindre end str. 56, tror jeg.

Den lille bluse, jeg har bestilt til min nieces baby, findes også i størrelse 50, men så lille turde jeg ikke købe den.

Det er så dejligt og spændende, at der er en baby på vej i familien – og så har jeg samtidig en god undskyldning for at kigge på alt det søde babytøj.

Vi kan ikke blive ved …

Vores vaskemaskine er blevet flyttet temmelig meget rundt de seneste to måneder.

Hver fredag aften slæber vi (Henrik) maskinen ud af containeren i indkørslen og ind i bryggerset. Så  ordner jeg vasketøjet, og søndag aften bliver maskinen transporteret ud i containeren igen.

Det er hårdt for Henrik at bakse så meget med den tunge maskine, og det er også hårdt for maskinen. Den får nogle knubs.

Forrige weekend blev maskinen ved et uheld kørt mod en dørkarm, så programvælgerknappen blev slået af. I fredags blev den repareret.

Lørdag vaskede jeg to maskinfulde tøj, og søndag morgen satte jeg endnu en vask over. Men desværre …  Maskinen virkede ikke.

Så igen i går havde jeg besøg af serviceteknikeren. Jeg var lige ved at sige til ham, at vi ikke kan blive ved med at mødes på denne her måde.

Nu er maskinen funktionsdygtig igen, men jeg må pænt vente med at vaske til weekenden, hvor håndværkerne er ude af huset, og maskinen kan komme ind.

Heldigvis skulle håndværkerne ved denne uges slutning gerne være nået så langt med deres arbejde, at vaskemaskinen kan blive stående i bryggerset uden at stå i vejen.

Dragebygning og andet sjov

I går var vi hjemme hos Sander fra sidst på eftermiddagen for at passe ham.  Det var ved at være et stykke tid siden vi sidst havde passet ham en hel aften, så vi nød alle tre, at der var god tid til at lege og hygge.

Vi byggede en lille drage. Farfar har nemlig fornylig  været på naturskole sammed med sin 2. klasse og lært, hvordan man kan lave en drage af en bærepose, et par pinde, snor , tape og en gardinring. Det måtte  naturligvis prøves sammen med Sander. Det var et hyggeligt lille projekt.

Den nybyggede drage blev selvfølgelig også afprøvet. Det blæste temmelig meget, og dragen kom godt til vejrs, så det var en succes.

Senere så vi tegnefilm, legede gemmeleg og byggede med Lego.

Sander fik lov til at være længe oppe. Vi tænkte, at forældrene måske så kunne være så heldige at få lov til at sove lidt længe i dag.

Unge iværksættere

Vi har lige været ude at gå en tur i blæsevejret.

Undervejs så vi to små drenge, der sad i vejkanten med en papkasse foran sig. Den ene så ud til at være 4-5 år den anden omkring 6. Den største af dem spurgte, om vi ville købe noget. Vi spurgte, hvad de solgte og fik at vide, at de solgte ribs. Nu fik vi øje på en lille skål nede i papkassen. Der var vand i skålen og nede på bunden lå en meget lille håndfuld ribs. Ved siden af skålen stod en pengekasse.

Vi fortalte drengene  – i overensstemmelse med sandheden – at vi ikke havde penge med.

Vi gik videre.

Da vi kom tilbage en lille halv times tid senere, var drengene der stadigvæk. Den største råbte os an allerede på afstand og spurgte, om vi havde været hjemme og hente nogle penge. Det måtte vi skuffe ham med, at vi ikke havde. Han spurgte så, om vi så ville hente nogle penge nu. Igen måtte vi skuffe ham, men vi forsøgte at opmuntre de små iværksættere ved at sige, at der sikkert snart kom nogen forbi, der havde penge med og havde lyst til at købe nogle friske ribs.

Jeg håber, at der kommer købestærke kunder, inden de to drenge opgiver deres lille forretning – i modsat fald har de nok alligevel haft det sjovt.

Nyt køkken på vej

Der har været mange lastbiler forbi med materialer til vores hus de seneste to måneder.

I dag kom en af de leverancer, jeg har set allermest frem til. Mit nye køkken.

Hvor jeg dog glæder mig til det køkken.

Det var en skam, at naboens lille dreng ikke var hjemme, da køkkenet blev leveret, for han er simpelthen så optaget af alle de store lastbiler.

Udsalg

Jeg har gjort et par gode udsalgskøb i dag.

Jeg er ikke så meget til trængsel og lange køer, så jeg fandt de gode udsalgstilbud i ro og mag ved computeren. Det blev lidt men godt – bare en trøje og et par T-shirts til mig selv og en enkelt T-shirt til Sander.

Jeg kiggede også  lidt på babytøj. Min niece er nemlig gravid og skal nedkomme til oktober. Det er en lille pige, der er på vej, og jeg kunne ikke dy mig for at bestille en lille lyserød T-shirt. En lillebitte sag i størrelse 56 i økologisk bomuld. Jeg kan næsten ikke stå for sådan nogle småbitte trøjer og bluser.

Det helt rigtige spisebord

Vi er på jagt efter Det Helt Rigtige Spisebord.

Det, vi har, har længe trængt til at blive udskiftet. Nu skal det være, og det nye skal være langtidsholdbart.

Vi forestiller os sådan et bord, man aldrig bliver træt af. Et bord der bare bliver pænere og pænere af at blive brugt. Et bord, der kan tåle det meste og er let at holde.

Vi har et sofabord, som jeg købte for 38-39 år siden. Det lever op til ovenstående – så det er slet ikke umuligt.

Jeg er ikke sikker på, at nogen af os har et helt klart billede i hovedet af, hvordan bordet skal se ud, men vi er enige om, at det skal være et asketræsbord.  Som sofabordet.

I sidste uge var vi hos Paustian for at kigge efter Det Helt Rigtige Spisebord. Vi fandt det ikke, så vi pjattede med, at hvis ikke vi finder vores ønskebord, så kan det være, at vi bliver nødt til at kaste os ud i noget kreativt – måske kunne man komme langt med en stak paller?

Heldigvis ved jeg, hvor strygejernet er

Forleden dag spurgte blikkenslageren, om vi havde manualen til vores varmepumpe. Vi har den skam, vi har bare ikke lige overblik over præcis  hvilken flyttekasse, den befinder sig i.

I går ville jeg traditionen tro sætte flag på morgenbordet, fordi det var Henriks fødselsdag. Desværre havde jeg ikke tænkt på at få flaget med ud i skurvognen, da vi rømmede huset.

Hele tiden opstår der situationer, hvor vi mangler nogle af de ting, der er pakket ned i øjeblikket.

Vi savner vores ting, vores hjem og vores helt almindelige hverdag.

Heldigvis ved jeg, hvor både strygebrættet og strygejernet er, så nu vil jeg kaste mig over strygetøjet. Jeg trænger til at foretage mig noget, der er helt normalt og hverdagsagtigt, og arbejdet med strygetøjet er jo det samme, hvad enten jeg står med det inde i huset eller herude i skurvognen.