Læse, læse,læse

I går hentede jeg Sander i børnehaven. Han er jo lige startet i en ny institution, så vi hjælpes ad med at sørge for, at han ikke får alt for lange dage derovre her i starten. Han skal jo lige vænne sig til alt det nye.

Det virkede som om, han havde haft det fint i den nye børnehave, han var i godt humør og viste mig glad, hvor hans ting var i garderoben og ikke mindst, hvor hans cykel stod.  Der er nemlig ikke langt fra den nye børnehave hjem til Sander, så han kan tilbagelægge turen på cykel. Det er lidt af et hit.

Så Sander cyklede, og jeg gik. Sander cykler ret hurtigt, men vi aftalte på forhånd, at han skulle vente på mig bestemte steder undervejs. Hele turen foregår ad stier og villaveje, og Sander kender vejen og ved, hvor han skal stoppe op og se sig for. Så de steder stoppede han op og ventede på mig.

Vi havde en dejlig eftermiddag sammen. Der skete noget, som jeg har glædet mig til, lige siden jeg blev farmor. Sander kom med en bog og spurgte, om jeg ville læse den for ham. Om jeg ville! Det ville jeg hellere end gerne.

Jeg  læste meget for mine egne drenge, da de var små, og har glædet mig til også at læse for Sander. Jeg har da også læst for ham før, men han har ikke været særlig interesseret. Det har været ret småt med den højtlæsning. I går var det noget helt andet. Han tog selv initiativet og var virkelig optaget af bogen om Peter Pedal. Vi læste længe. Fem eller seks historier.

Det var så hyggeligt at læse sammen. Og det var sjovt at opdage, at jeg stadigvæk næsten kan historierne om Peter Pedal udenad. Det er trods alt ved at være længe siden, jeg læste dem for min yngste – han er 27, så det er da over 20 år siden, han voksede fra de bøger.

Læs videre

Forventningens glæde

I aftes bestilte vi billetter til en oplevelse, vi glæder os rigtig meget til.

Det er ikke noget vildt. Bare noget med noget god musik.

Vi så, at der var billetter at få, blev enige om at bestille og få minutter efter sad vi med billetterne i hånden. Nu kan vi gå og kigge på dem og rigtig glæde os.

Forventningens glæde skal man ikke undervurdere.

Læs videre

Så springer vi ud i foråret

Der står forår i kalenderen.

Jeg er klar med nye, forårsfarvede sko. (Billedet gengiver ikke farven korrekt. Skoene er i virkeligheden sådan lidt grågrønne)

Nu håber jeg, at min “nye” lilletå kan holde de nye sko ud. Tåen er nemlig aldrig blevet sit gode, gamle jeg, efter jeg bankede den ind i dørkarmen før nytår. Det er som om, tåen stritter lidt mere ud til siden og i det hele taget fylder lidt mere end før. Så jeg gætter på, at den nok har været brækket. Jeg er begyndt at få vabler på tåen, når jeg går i noget af mit gamle fodtøj, som aldrig har givet vabler før. Irriterende!

Jeg satser på, at der ikke bliver ballade med tåen, når jeg springer ud i foråret i de nye sko.

Læs videre

Endelig lørdag

Det har været lidt af en uge, synes jeg. En af den slags uger, der har indeholdt en smule mere aktivitet, end kræfterne i virkeligheden rakte til.

Til gengæld kan vi nu også se nogle resultater af travlheden. Så det er helt i orden. Hvad det er, vi har haft travlt med, vender jeg tilbage til på et lidt senere tidspunkt.

I tirsdags blev der tid til at hente Sander i børnehaven. Det blev sidste gang vi hentede ham lige præcis der, for på mandag starter han i en ny børnehave. Det bliver spændende. Jeg krydser fingre for, at skiftet kommer til at gå rigtig godt.

I formiddag står den på praktiske gøremål herhjemme og så skal der lyttes til Mads & Monopolet imens. Jeg kan så godt lide det program.

Læs videre